Muhammedkrisen kaldes for den største udenrigspolitiske krise for Danmark siden 2. verdenskrig. De brændende ambassader og terrorangreb dengang og sidenhen står stadig klart i erindringen, ligesom mordet på den franske skolelærer, Samuel Paty, understreger hvad, det hele handler om. Islamisk terror.
Muhammedkrisen er igen blevet relevant, efter Folketinget i sidste uge diskuterede, om den skal indgå i folkeskolens såkaldte historiekanon, hvilket ville gøre den til en obligatorisk del af undervisningen i grundskolen. Blandt andre regeringen stemte imod forslaget – til stor ærgrelse for en af Danmarks førende islameksperter:
”Regeringen skal forstå, at det er en kortsigtet sikkerhedspolitisk løsning, når man vælger ikke at sætte det her i værk. Det handler om en mentalitetsbearbejdning hos regeringen, hvor de skal forstå, at det ikke giver mere sikkerhed at være mere forsigtige og i stedet sparke det til hjørne,” siger Thomas Hoffmann og henviser til andre lande som på trods af en mere politisk korrekt diskussionskultur oplever den samme trussel fra islam.
Med regeringen ligger i hjørnet nu en såkaldt ”kortlægning”, da regeringen har annonceret, at den i stedet for at gøre undervisning i Muhammedkrisen obligatorisk ønsker at gennemføre en undersøgelse af omfanget af selvcensur i undervisningssystemet.
I forbindelse med debatten om lovforslaget har særligt S-ordføreren Frederik Vad gjort det tydeligt, at Socialdemokratiet er ærlig omkring de sikkerhedsmæssige risici, der er forbundet med emnet.
Islamistisk nekropolitik
Dét er positivt, at regeringen trods alt nu anerkender, hvad problemet er, siger Hoffmann og påpeger, at argumenter om metodefrihed, hensyn til såkaldte religiøse følelser, lærernes faglighed, utilfredshed med kanonlister og pensum er afledningsmanøvrer – også kaldet weapons of mass distraction.
Professoren mener, at disse indvendinger blot fjerner fokus fra, hvad modstanden mod undervisning i Muhammedkrisen virkelig handler om – nemlig den ”islamistiske nekropolitik”, hvor vi i stigende grad ligger under for dem, der har magt til at diktere, hvem der må leve og dø.
Sammen med sin kollega, lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet, Jakob v. H. Holtermann, har Hoffmann problematiseret regeringens forsigtighedsprincip. Ifølge ham er der tale om en udfordring i proportioner. Hvorfor er regeringen særdeles risikovillig, når det kommer til at hjælpe Ukraine – men ikke når det kommer til Muhammedkrisen?
”Min undren er bare, at når man har at gøre med en atomsupermagt, som tydeligvis har nogle meget våde imperialistisk drømme og truer med et stort atombombelager af og til, så er det nogle langt højere indsatser i forhold til risiko- og trusselsvurdering, som kan betyde udslettelse af civilisationen, som vi kender den. Uanset hvor grotesk og ubehageligt terror er, så ønsker regeringen åbenbart ikke at løbe de risici for at stille sig det rigtige, moralske sted,” siger Hoffmann.
Socialdemokratiets ordfører på området, Frederik Vad, køber i midlertidig ikke Hoffmanns internationale sammenligning. Til professorens anklage svarer den unge S-politiker, at han ikke synes, ”vi kommer langt med sådan nogle sammenligninger”. Til gengæld kan ordføreren godt forstå, at Thomas Hoffmann ”er utålmodig, da han er en af dem, der har formået at gøre os alle sammen klogere på, hvad det egentlig er, vi har med at gøre”.
”Spin af værste skuffe"
Argumentet for at modsætte sig beslutningsforslaget var ifølge regeringen, at ”PET har foretaget en vurdering, og det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man viser Muhammedtegningerne i undervisningen,” som undervisningsminister Mattias Tesfaye sagde i Folketingssalen.
Beslutningsforslaget indeholder dog ikke noget påbud om at vise selve Muhammedtegningerne. Endvidere er det senere kommet frem, at PET faktisk slet ikke har vurderet de sikkerhedsmæssige konsekvenser af dét beslutningsforslag, som det hele handler om.
Kontrast har spurgt Frederik Vad, hvad der er op og ned i dén sag.
”Det er ikke mit bord. Jeg har fået en mundtlig ordførerorientering omkring det her, og derfra så har jeg sådan set prøvet at strikke en socialdemokratisk position sammen – sammen med folketingsgruppen. Men jeg kan henvise til det, som ministeren sagde i folketingssalen, nemlig at sikkerhedsvurderingen siger, at forslaget ikke vil forbedre sikkerheden for lærerne”.
Forslaget påstod vel heller ikke at skulle forbedre eller løse problemet – spørgsmålet var mere, om det ville forværre sikkerheden?
”Meldingen, jeg har fået, er, at det ikke vil gøre nogen positiv forskel. Men vi ved meget lidt om, hvad det konkret vil betyde. Jeg har bare fået at vide, at det ikke vil gøre nogen positiv forskel”.
Fra Justitsministeriet lyder det, at PET over for regeringen har “peget på, at undervisning i Muhammedkrisen kan medføre negative reaktioner, herunder fra aktører i udlandet”. Men der er således ingen vurdering af dét konkrete beslutningsforslag. Flere partier beskylder derfor nu Mattias Tesfaye for at have vildledt Folketinget, og Jacob Mark kalder det for “totalt politiker-spin-snak af værste skuffe”.
Kontrast har kontaktet ministeren for at spørge ham, hvordan en sikkerhedsvurdering kan få regeringen til at afvise forslaget, når PET’s sikkerhedsvurdering ikke kan vurdere de sikkerhedsmæssige konsekvenser af netop dette lovforslag.
Det har dog ikke været muligt. Kontrast har i et skriftligt svar fra Undervisningsministeriet fået at vide, at ministeren ikke har mulighed for at stille op til interview.
Rettelse: Tidligere fremgik det, at Holtermann og Hoffmann har udtrykt forståelse for regeringens forsigtighedsprincip. Der var tale om en fejl i redigeringen af artiklen. Vi beklager.
