Omkring 28.600 personer i Tyskland tilhører islamistiske miljøer. Flere end 9.000 af dem betegnes af de tyske sikkerhedsmyndigheder som voldsparate. Alene i Berlin opholder der sig omkring 2.590 islamister. Over 900 af dem placeres i kategorien for personer, der enten selv er villige til at anvende vold, støtter voldelige handlinger eller åbent bifalder vold som politisk middel.
Det fremgår af tal fra de tyske efterretningstjenester. Antallet af islamister i Berlin steg fra 2.440 i 2024 til 2.590 i 2025. Udviklingen drives ifølge Berlins efterretningstjeneste blandt andet af salafistiske prædikanter og internationale terrororganisationers stadig mere professionelle brug af sociale medier.
450 personer i Tyskland udgør en konkret terrortrussel
Kategorien "voldsparat" betyder ikke nødvendigvis, at alle personerne står umiddelbart foran at begå et terrorangreb. Den omfatter også personer, som støtter eller legitimerer politisk og religiøst motiveret vold.
Men omkring 450 islamister i Tyskland er imidlertid registreret som såkaldte Gefährder. Det er personer, som myndighederne vurderer kan begå alvorlig politisk motiveret kriminalitet eller terror inden for kort tid, selv om der ikke nødvendigvis foreligger beviser nok til at fængsle dem eller rejse en straffesag.
En af dem var den 21-årige Abdul Ballout, som brugte en varevogn som Allahs sværd mod de homoseksuelle i Berlin i søndags. Han var kendt for forbindelser til Islamisk Stat og havde tidligere planlagt et angreb. Hans telefon blev aflyttet, han blev periodevis observeret, og han var pålagt at deltage i et afradikaliseringsprogram.
Alligevel lykkedes det ham at gennemføre et dødeligt angreb mod Priden i Berlin. Angrebet bliver dermed et konkret eksempel på vanskelighederne ved at kontrollere de mange personer, som myndighederne allerede har identificeret som potentielt farlige.
Registrering og overvågning er ikke tilstrækkeligt til at forhindre, at en kendt islamist griber til vold.
Truslen er over hele Europa
Tyskland er ikke enestående, men de tyske myndigheder skiller sig ud ved at offentliggøre tal på de voldsparate islamister systematisk og detaljeret. Andre europæiske lande registrerer enten ikke de voldsparate muslimer, eller holder i et vist omfang informationerne væk fra offentligheden.
I Belgien stod ved udgangen af 2025 556 personer databasen for terrorisme, ekstremisme og radikalisering. Databasen omfatter blandt andet fremmed-krigere, hjemlige terrormistænkte, hadprædikanter, terrordømte og "potentielt voldelige ekstremister". Det belgiske trusselsanalysecenter OCAM understreger, at optagelse kræver alvorlige tegn på, at personen tilskynder til vold, agter at anvende vold eller forsøger at radikalisere andre.
Den hollandske efterretningstjeneste AIVD anslår, at den jihadistiske voldsparate bevægelse i Holland består af omkring 500 personer. Gruppen omfatter både personer, der spreder propaganda, samler penge ind, støtter fængslede jihadister eller planlægger vold. AIVD understreger derfor, at de 500 ikke alle kan betegnes som en konkret overhængende trussel
Frankrig har flest registreret
Frankrig har det såkaldte FSPRT-register over personer indberettet for mulig terrorrelateret radikalisering. Registeret har gennem flere år omfattet omkring 20.000 personer, men tallet er misvisende som mål for aktive eller voldsparate islamister.
Registeret spænder fra personer med svage tegn på radikalisering til dømte terrorister og personer, der overvåges intensivt. En del sager er desuden afsluttede eller ligger passivt i registret. Frankrig har derfor den største registrerede personkreds, men opgørelsen kan ikke sidestilles med Tysklands 9.000 voldsparate islamister.
Sverige og Danmark har lukket ned
I Sverige oplyste efterretningstjenesten Säpo i 2017, at omkring 2.000 personer befandt sig i det voldelige islamistiske miljø. Tallet bliver stadig ofte citeret, men Säpo offentliggør ikke længere en opdateret samlet opgørelse. De seneste trusselsvurderinger beskriver i stedet miljøets karakter.
I 2026 vurderer Säpo, at den væsentligste islamistiske terrortrussel kommer fra enkeltpersoner – ofte unge – som radikaliseres hurtigt på nettet.
PET i Danmark offentliggør ikke en samlet opgørelse over, hvor mange personer der tilhører militante islamistiske miljøer eller vurderes som voldsparate. Tjenesten oplyser alene, at terrortruslen mod Danmark er ”alvorlig”, og at der findes personer og grupper med både hensigt og kapacitet til at begå terrorangreb.
Et tal på omkring 200 ekstremister blev omtalt i forbindelse med terrorangrebene i København i 2015, men det tal er mere end ti år gammelt.
