Ingen har foreslået at nationalisere parcelhushaverne.
Alligevel behandles de af kommunerne som en ressource, der skal tjene fælles formål. Fra Gladsaxe til Syddjurs opfordres borgerne til at indrette deres haver efter kommunale mål for biodiversitet og klima.
Formelt er haven stadig privat. Men kommunen har strategier, laver kampagner, har tilskudsordninger og regulerer. Man må nødvendigvis stille spørgsmål om, hvorvidt haven fortsat til for ejeren, eller er haven efterhånden til for kommunens planer?
Gladsaxes græs
Lad os starte i Gladsaxe. Kommunens arkitekturpolitik, “Gladsaxe for mennesker”, handler ikke blot om beton, facader og byrum, men rækker også ind over ligusteren. Ja, der er ligefrem et afsnit om haver.












