Folk, der ikke betaler kirkeskat, er usolidariske og historieløse. Medlemstallet af den danske folkekirke har været kontinuerligt faldende siden 2010 ifølge Danmarks Statistik. Det skyldes indvandring, dødsfald men i særlig grad også udmeldelser af den danske folkekirke, som bliver mere og mere attraktivt.
Hvorfor er det attraktivt at melde sig ud af folkekirken? Fordi så kan man slippe for at betale kirkeskat, som svarer til godt 0.87% af ens indkomst. Selvom nogle ganske vist kan feje lidt ekstra kroner i kistebunden, medfører graden af udmeldelser et problem, der kun bliver større med tiden.
Vidnesbyrd om vor kristne arv
Folkekirken taber penge, sogne må lukkes, præster fyres og kirker rives ned. For den kirkeskat, vi betaler i Danmark, finansierer ikke blot kirkens handlinger men også kirkens bygninger. Der er over 2300 kirker i Danmark, et levn fra Danmarks fortid og et klart vidnesbyrd om, at Danmark er et kristent land.
Ligesom vi i Danmark støtter museer og andre kulturhistoriske institutioner med offentlige midler, gør vi det samme med kirkerne, en del af det er finansieret gennem kirkeskatten. Jeg mener faktisk, at det er besynderligt, at man i Danmark kan tage et aktivt valg om ikke at finansiere en ret væsentlig del af dansk historie og kultur, mens der er så meget andet, som man er tvunget til at betale til over skatten
Den samme grad af frihed er ikke gældende med teatre, museer og andet kultur. For mit vedkommende handler et medlemskab af folkekirken ikke kun om ens egen personlige tro, men om at løfte et fælles ansvar for vores kulturarv.
Meget mere end religiøs institution
Kirken er heller ikke kun en religiøs institution. Kirken er dybt integreret i vores traditioner, som danner rammen om det folkelige fællesskab i bred forstand og især om de traditioner, der er vigtige i familien. Det er i kirken, vi samles til dåb, konfirmation og bryllup. Kirkerummet udgør en højstemt men også festlig ramme om de begivenheder i familien, som vi husker og som binder os sammen.
Det er også i kirken vi efterladte mødes i sorg, når nogen af vores nærmeste dør. Kirkehandlingen med de faste ritualer, præstens trøstende ord og bekendelse til livet, giver klarhed og ro og plads til at bearbejde sorgen. Kirken udfylder på den måde både for de troende og de kulturkristne nogle vigtige rum i vores liv. For slet ikke at tale om den vigtige sjælesorg præster tilbyder til unge som gamle, kristne som ateister.
Kirkerne danner mange steder også ramme om sociale arrangementer for ældre og udsatte. For mange lokalsamfund, hvor brugsen og forsamlingshuset er lukket, er kirken det sidste bolværk mod urbanisering. Det kan godt være, at du ikke direkte selv bidrager af kirkens arbejde, men det gør mange, mange andre.
Fællesskabet lever af den borgerlige solidaritet
Er præmissen i et borgerligt fællesskab ikke, at vi betaler for at bevare det, der skaber værdi for fællesskabet og ikke kun for egen vindings skyld? For hvis det udelukkende handler om egen gevinst, hvorfor skulle jeg så finansiere et museum, hvor jeg ikke kommer, en børnehave hvor jeg ikke har børn eller hjælp til handicappede, jeg ikke kender?
Det er helt grundlæggende usolidarisk ikke at være medlem af folkekirken, hvis man mener, at dansk kultur, historie og det nationale fællesskab har en værdi. I dag er medlemskab af folkekirken en frivillig beslutning, som er stadfæstet i vores grundlov. Det kan man godt forstå ud fra en religiøs betragtning, men ikke ud fra en kulturel eller en national. Der træder fordringen på en borgerlig solidaritet ind.
Stod det til mig, skulle vi fjerne den bestemmelse og definere kirken som mere end en religiøs institution. Som danske har vi alle et ansvar for at understøtte vores kultur og historie, for hvis ikke vil den smuldre mellem vores hænder.
