Regeringen lovede i 2024 at skære 1.000 administrative stillinger væk i staten. Men i stedet voksede bureaukratiet i løbet af 2025 til nye højder.
En ny analyse fra CEPOS viser, at antallet af ansatte i statens ledelse og administration steg med 1.503 fuldtidsstillinger i 2025. Det betyder, at udviklingen gik i den stik modsatte retning af regeringens erklærede mål om afbureaukratisering.
Der var ganske vist et mindre fald i første kvartal af 2025 kort efter løftet blev afgivet, men det blev hurtigt glemt, og hele det vundne blev sat over styr. Især i fjerde kvartal voksede administrationen markant, hvor antallet af ledere og administratorer steg med 841 fuldtidsstillinger.
Staten fik flere skriveborde – ikke færre.













