Når jeg en forårsmorgen ser ud over en gul rapsmark, som bølger i vinden under en åben dansk himmel, eller betragter svaner og ænder, som glider stille ned i et landsbygadekær, eller når jeg i stilhed står under Kronborg og lader blikket mødes af Holger Danskes tunge og evige alvor, da tænker jeg:
Tænk at jeg er barn af alt dette - at dette er mit land. Tænk, at jeg har fået lov til at være en lille del af den store historie, som bliver skrevet dag for dag, generation for generation.














