Vi skrev forleden om venstrefløjens parathed. Ulrik Søberg gjorde på udmærket vis rede for, hvordan vold, chikane og trusler er en kulmination på en systematisk og længerevarende strategi, hvor venstrefløjen i stadig højere grad legitimerer og praktiserer vold som middel til politisk indflydelse.
Nu er det sket igen. Også denne gang er det den velkendte fremgangsmåde: Mens familien ligger og sover, ankommer de venstreorienterede. De begår hærværk mod familiens ejendom og forsvinder igen.
Familie med fire børn angrebet
Daniel Beattie, som tidligere var aktiv i organisationen Generation Identitær, kom fredag morgen i sidste uge ud til sin bil, som havde fået alle fire dæk skåret op. Bilen var også sprayet til med maling.
Familien med fire børn bor i en lille landsby, og de er ikke i tvivl om, at angrebet har de venstreorienterede som afsender. Angrebet kom dagen efter, at familiens adresse var blevet offentliggjort på de venstreradikales medie Redox.
Børnene bliver bange
Tilbage står en far og moder og skal forklare deres børn, at de ikke behøver at være bange, at der bliver passet på dem, og at mor og far nok skal holde voldsmændene på afstand.
”Vores børn er bange”, fortæller Daniel Beattie til BT. ”Mit ene barn var sikker på, at de ville komme igen natten efter”.
Som aktiv på den politiske højrefløj ved man, at man risikerer vold og hærværk fra de venstreorienterede. Man har selv eller ens meningsfæller oplevet det så mange gange, at det efterhånden preller af, men det går ud over børnenes tryghed.
”Vi har set hærværk begået fra den yderste venstrefløj mod folk fra Generation Identitær massevis af gange, og det er ofte metode som den mod vores bil, der bliver benyttet, fordi det kan gøres på et minut, og så stikker de af igen,« siger han.
Få dage efter et andet angreb
Angrebet på familien kom kun få dage efter, at et lignende angreb blev rettet mod arrangøren af Generation Identitærs sommerfest på Fyn. Her blev familiens hus overmalet, og der blev spredt partisansøm ud over vejen.
Afsenderen var her uden tvivl de venstreorienterede. De efterlod sig opklæbede plakater med politiske slagord af den sædvanlige slags om at bekæmpe ’fascister’.
Vold som politisk udtryksform
De højreorienterede aktivister her i landet udstilles ofte i medierne, som en del af et højreradikalt miljø, hvor vold er den foretrukne udtryksform.
Men højrefløjen i Danmark har ikke en historie, som bekræfter det vrangbillede. Tværtimod er de mest aktive som for eksempel i bevægelserne ’For Frihed’, ’Generation Identitær’, Den danske Forening, Stram Kurs osv. kendt for fredelige demonstrationer og stor selvkontrol overfor provokationer.
Volden som udtryksform er reserveret til venstrefløjens zombier i og omkring Antifa, Socialistisk Ungdomsfront og beslægtede venstreradikale grupper. Og til at udpege ofrene har de god hjælp i det venstreradikale medie Redox, der registrerer og fotograferer deres politiske modstandere og deler personlige informationer inklusive adresser.
Hvad skal man gøre ved det?
Politiet kunne selvfølgelig godt gøre en større indsats for at få nogle af sagerne opklaret, og domstolene kunne statuere nogle eksempler ved at idømme ubetingede straffe efter de alvorlige paragraffer i Straffeloven.
Om det ville få de venstreorienterede til at stoppe volden, truslerne, chikanen og hærværket tvivler jeg dog på. For de er overbevist om, at de kæmper en ’retfærdig sag’ mod ondskaben selv. Sådan har revolutionære venstreorienterede altid bedraget sig selv og hinanden.
Man skal nok heller ikke forvente, at Enhedslistens leder Pelle Dragsted vil gøre noget, selvom det burde han. De venstreradikale ender jo – som ham selv – på et tidspunkt i Enhedslisten, og skal så demokratiseres og afluses for deres voldsparathed for at kunne bruges.
Men Enhedslistens fødekæde lever af et radikaliseret ungdomsmiljø, hvor vold er et legitimt politisk redskab. Pelle Dragsted vil ikke skære den gren over, han selv sidder på.
Børnene i de højreorienterede familier må forældrene i stedet trøste og betrygge så godt de kan. Samfundet er ikke til megen hjælp.
