26. februar bliver følgende forespørgsel vedrørende Tyrkiets tilnærmelser til EU stillet til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketinget:
"Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen agter at forholde sig til Tyrkiets stigende politiske og økonomiske tilnærmelse til EU, herunder i lyset af at Tyrkiet underminerer EU’s sanktionspolitik mod Rusland ved at importere og forarbejde russisk olie til reeksport, samtidig med at landet søger belønning i form af adgang til Schengenområdet og deltagelse i EU’s forsvarsordninger som f.eks. SAFE?"
Det er Dansk Folkeparti, som har bedt om forespørgslen. Tyrkiet gør sig forhåbninger om en udvidelse af toldunionen med EU fra 1995 samt adgang til Schengenområdet. EU har opstillet 72 betingelser. Tyrkiet mangler at opfylde seks, herunder en ændring af Tyrkiets terrorlovgivning.












