Det er min erfaring, at næsten ingen herhjemme kender til den amerikanske lov fra 1965, der går under navnet Hart-Celler Act. Den blev vedtaget af den amerikanske kongres og underskrevet af præsident Lyndon B. Johnson i 1965, med virkning fra december 1965.
Lovkomplekset udgjorde en gennemgribende forandring af de hidtidige amerikanske udlændingelove, der grundlæggende stammede fra begyndelsen af 1920’erne. For at gå lidt grundigere til værks følger her først en kort gennemgang af USA’s immigrationslove, siden den senere kolos af en supermagt blev selvstændig i begyndelsen af 1780’erne.












