I en tid, hvor fri konkurrence driver kvalitet og innovation i næsten alle brancher, er fysioterapi stadig bundet til et system, der hører fortiden til. Ydernummerordningen – indført i 1988 – fungerer i praksis som et moderne laugssystem: adgangsbegrænsende, konkurrenceforvridende og kvalitetsdæmpende.
Resultatet er færre valgmuligheder for patienterne, ringere incitamenter for behandlerne og et fag, der langsomt mister respekt.
Spørgsmålet er, hvorfor vi stadig accepterer denne udvikling?











