Oxford Union er en uafhængig, hæderkronet debatforening for studerende, beliggende i hjertet af universitetsbyen Oxford. Den blev stiftet i 1823 i protest mod indskrænkninger i de studerendes ytringsfrihed.
Kendte og ukendte personer indenfor alle samfundsområder har gennem tiden holdt foredrag med spørgsmål fra salen, men et helt særligt format er debatter for og imod et aktuelt emne.













