I Kattegat ud for Gilleleje har projekt JomfruTejn vist, at jomfruhummere kan fanges skånsomt – uden tunge redskaber, uden at rode i havbunden og uden at skade andre arter. Et lille teknisk gennembrud, men potentielt et stort løft for et erhverv, der sjældent får gode nyheder.
Fra slæbende trawl til stille tejner
For at forstå betydningen, må man kende forskellen på de to metoder. Trawl er det klassiske billede på fiskeri: et stort net, der slæbes hen over havbunden. Det fanger effektivt – men kan også påvirke bunden og ramme andre arter end dem, man går efter.
Tejner er derimod små fælder, der står stille på bunden. De lokker kun jomfruhummeren ind, lader havbunden urørt og giver minimal bifangst. De står der som små huse på havets gulv, helt uden støj og uden spor. Metoden bruges i Norge og Sverige, men i Danmark er den aldrig rigtig lykkedes – før nu.
MODHISTORIER FRA HAV, JORD OG SKOV
Danmark blev bygget af landmænd, fiskere og skovfolk. Engang var de flertallet. I dag er de kun få. Det er ofte de nedgørende og kritiske historier, som finder vej til medierne og dermed præger snakken over middagsbordene og hækkene blandt danskerne. På Kontrast går vi imod strømmen og fortæller de positive historier fra det, som kaldes de primære erhverv.
De væltede kurve på bunden
I marts satte fartøjet H410 Barrett 720 tejner ud i havet. Så ventede man. Og ventede. Fangsterne var elendige. Under 50 gram pr. tejne, hvor 100 gram er minimum for at få økonomien til at hænge sammen. Stemningen ombord var tung. Var projektet dømt til at fejle – igen?
Først da forskerne satte små termometre og sensorer i tejnerne, kom forklaringen. To ud af fire tejner var efter tre dage væltet omkuld af bundstrømmen. ”Det var som at få tændt et lys,” fortæller projektfolkene. Løsningen var lige så enkel, som problemet var skjult: fæstepunktet skulle flyttes til toppen. Tejnerne skulle ”stå rigtigt” for at virke.
Så gik hummerne i fælden
I september begyndte de forfra – nu på Store Middelgrund, et område uden trawl. Og denne gang skete det, alle havde håbet på. Allerede første gang, fiskerne trak de små tejner op fra bunden og målte fangsten, vejede hver fangstkurv i gennemsnit 290 gram jomfruhummer. Snart steg tallet til 340 gram.
I forskerverdenen kaldes det ”meget høje fangstrater”. Ombord føltes det bare som ren lettelse. Endelig stod de små fælder rigtigt, og endelig strømmede jomfruhummerne til.
Måske også en bedre økonomi
At tejnefiskeri virker, er en teknisk triumf og peger mod et fiskeri, hvor man høster havets ressourcer uden at skrabe bunden og skade bundlivet. Et stille fiskeri. Et renere fiskeri. Og måske også et mere indbringende fiskeri. I Sverige er tejnefiskeri efter jomfruhummer allerede mere rentabelt end trawl. I Danmark forventes de første økonomiske analyser i 2026.
Hummere i kurven
Dansk fiskeri bliver ofte betegnet som et erhverv i defensiven. Men for en stund er fortællingen vendt. Et lille teknisk skift har åbnet en ny mulighed: at fange jomfruhummer på en måde, der både skåner havet og giver fiskerne en ny fremtid.
