Landbruget har i årtier fået skyld for Iltsvindet i fjordene. Landbrugets brug af kvælstofgødning på markerne er blevet kaldt den store synder, og ad flere omgange har politikerne grebet ind med krav om reduktion i gødning og udledning.

Nu kommer der en omgang mere. En ny gødskningslov er på vej mod endelig vedtagelse i Folketinget. Politikerne stemmer den 3. september, og der er bredt flertal for loven med opbakning fra Enhedslisten til Liberal Alliance. Kun Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og to venstrefolk stemmer imod.

Siden Den Grønne Trepart blev til som en aftale mellem regering, landbrug og Dansk Naturfredningsforening for nogle år siden er parterne gledet længere fra hinanden efterhånden, som enigheden skulle omsættes til love og regler.

Landbruget har indkaldt til demonstration
Her op til afstemningen er landbruget på barrikaderne. På mandag mødes 3.000 landmænd til stormøde i Odense, og på tirsdag har Bæredygtigt Landbrug indkaldt til demonstration flere steder i landet blandt andet med en anmeldt traktordemonstration ved Christiansborg.

Landmænd og deres organisationer har rejst en lang række indsigelser mod både det faglige grundlag, de økonomiske konsekvenser og den praktiske gennemførelse af den nye kvælstofregulering.

Kritikken kommer imidlertid fra forskellige dele af landbruget og har forskellig karakter. Bæredygtigt Landbrug rejser de mest grundlæggende spørgsmål om selve det faglige grundlag og miljøeffekten. Landbrug & Fødevarer kritiserer især den måde, det aftalte system siden er blevet udformet og implementeret på.

Og lokale landboforeninger, virksomheder og enkelte landmænd peger på de konkrete økonomiske og praktiske konsekvenser, som den nye regulering kan få ude på bedrifterne.

Hvis du vil forstå loven, og hvorfor landbruget råber vagt i gevær, så læs videre.

Fra gødningsregler til udledningskvoter
Formålet med loven er at reducere den mængde kvælstof fra landbruget, som ender i åer, fjorde og kystvande. Danmark har i mange år forsøgt at begrænse kvælstofbelastningen gennem regler for blandt andet gødning, efterafgrøder og dyrkning. Fra 2027 ændres princippet.

Fremover skal reguleringen i højere grad tage udgangspunkt i en beregnet udledning fra den enkelte bedrift. Altså ikke en målt udledning. Staten fastsætter først, hvor meget kvælstof der samlet må nå frem til hvert kystvand. Derefter fordeles den tilladte udledning mellem landbrugsarealerne i oplandet, og den enkelte bedrift får en udledningskvote.

Kvoten angiver ikke direkte, hvor mange kilo gødning landmanden må sprede på hver mark. I stedet beregnes det i en computermodel, hvor meget kvælstof der forventes at blive udvasket fra markerne, og hvor stor en del der efter naturlig tilbageholdelse i jord og grundvand når frem til vandmiljøet.

Landmanden får dermed mulighed for selv at sammensætte sin produktion inden for den samlede udledningsramme. Han kan vælge afgrøder, efterafgrøder og andre virkemidler, som reducerer den beregnede udledning. Men hvis hans oprindelige markplan overskrider kvoten, må han ændre produktionen, reducere gødskningen eller tage noget af sin jord ud og lægge den brak.

Arealomlægning skal aflaste markerne
Den nye regulering hænger tæt sammen med den grønne treparts plan om at ændre anvendelsen af store landbrugsarealer.

Det samlede reduktionsbehov blev efter de seneste beregninger sat til omkring 13.800 ton kvælstof om året. Cirka halvdelen skal findes gennem vådområder, lavbundsprojekter og skovrejsning. Resten skal findes ved enten at dyrke noget andet eller bruge mindre gødning på markerne.

Der er samtidig indbygget en truende hammer mod landmændene. Hvis det går langsommere end forventet med at få rejst skov og lavet vådområder, skal en større del af reduktionen i stedet hentes på markerne.

Det betyder, at den enkelte landmands rammer ikke kun afhænger af hans egen drift. De afhænger også af, hvor hurtigt kommuner, myndigheder og andre lodsejere får gennemført projekterne i det kystvandopland, hvor hans jord ligger.

Det nye system begynder i 2027
Den nye regulering skal gælde fra 1. januar 2027. Forud for det offentliggør myndighederne udledningsgrænserne for de enkelte områder, hvorefter landmanden kan beregne sin bedrifts kvote ud fra sine marker og sin markplan.

Netop tidsplanen er blevet et af stridspunkterne. De endelige rammer for 2027 kommer først, når mange landmænd allerede har planlagt og i nogle tilfælde sået vinterafgrøder. Hvis den endelige kvote bliver strammere end forventet, kan landmanden derfor blive nødt til at ændre en produktion, som allerede er planlagt.

Tre slags kritik

• Bæredygtigt Landbrug står for den mest principielle kritik.

• Landbrug&Fødevarer for den mere systeminterne kritik.

• Landboforeninger, virksomheder og enkeltlandmænd dokumenterer især de konkrete praktiske og økonomiske konsekvenser.

Bæredygtigt Landbrug: Er medicinen den rigtige?
Bæredygtigt Landbrug rejser den mest principielle kritik. Organisationen bestrider, at yderligere reduktion af landbrugets kvælstofudledning nødvendigvis vil løse problemerne med iltsvind og dårlig miljøtilstand i fjordene. BL peger blandt andet på fosfor, spildevand, temperaturforhold og andre påvirkninger.

Organisationen mener samtidig, at modellerne for udvaskning er for usikre til at afgøre, hvor hårdt den enkelte landmand skal reguleres.

BL kritiserer også retssikkerheden, de vide ministerbeføjelser og den manglende beskyttelse af ejendomsretten og kræver blandt andet en uafhængig validering af modellerne og en offentlig økonomisk konsekvensanalyse.

Landbrug & Fødevarer: Aftalen er blevet ændret undervejs
Landbrug & Fødevarer accepterede i den grønne trepart både målet om store kvælstofreduktioner og princippet om en udledningsbaseret regulering.

Organisationens kritik retter sig derfor mindre mod selve grundideen og mere mod den måde, systemet siden er blevet udformet på.

L&F mener blandt andet, at reguleringstrykket er blevet for hårdt, at kvoterne fordeles på en anden måde end organisationen ønskede, og at de økonomiske konsekvenser ikke er tilstrækkeligt belyst.

Organisationen kritiserer også, at landmændene får meget kort tid til at tilpasse sig de endelige regler, og at loven giver ministeren meget vide muligheder for senere at fastsætte centrale regler administrativt.

Landmænd og lokale foreninger: Sådan rammer det i praksis
Lokale landboforeninger, virksomheder og enkeltlandmænd peger først og fremmest på de konkrete følger.

Nogle frygter, at store arealer bliver urentable at dyrke. Andre peger på, at højværdiafgrøder som grøntsager vil blive særligt hårdt ramt og nærmest gøre det umuligt at producere grøntsager i Danmark.

Der er også kritik af, at en landmand kan få en strammere kvote, fordi vådområder eller jordudtagninger andre steder i oplandet bliver forsinket på grund af kommunernes langsommelige sagsbehandling.

Dertil kommer usikkerheden i den daglige planlægning. Landmanden skal vælge afgrøder, købe såsæd og gødning og indgå aftaler om næste års produktion, før han kender den endelige udledningsramme. Det kan blive dyrt for den enkelte landmand, som måske har købt såsæd og indgået kontrakter om afsætning af høsten.