Ungarn går ind i 2026 med en klar og kompromisløs invandringsstrategi: Ikke en eneste migrant skal sætte sine fødder på ungarsk jord i det kommende år. Regeringen i Budapest har heller ingen intentioner om at betale for at lade være.
Det er budskabet fra Péter Szijjártó, Ungarns udenrigsminister, som på Facebook fastslår, at landet vil fortsætte sin åbne konfrontation mod EU’s nye migrations- og asylpagt.
"Det er vigtigt at gøre det helt klart for alle: Ligesom i 2025 vil vi heller ikke i 2026 tillade en eneste migrant at komme ind i Ungarn, og for andre migranter vil vi ikke betale en eneste krone af ungarske skattekroner,” skrev Szijjártó.
Solidaritet eller tvang?
Udtalelsen kommer som reaktion på EU's nye migrations-og asylpagt, der træder i kraft den 12. juni i år. Formålet er på Bruxelles-papirerne at skabe ”et mere effektivt europæisk asylsystem”, men i praksis risikerer det ifølge Budapest at tvinge medlemslandene i en situation, hvor de må vælge mellem at betale enorme summer eller acceptere migranter.
Ifølge den officielle EU-hjemmeside er pagten ”designet til at styre og normalisere migration på lang sigt, hvilket giver sikkerhed, klarhed og anstændige forhold for mennesker, der ankommer til EU.”
Der nævnes ikke noget om anstændige forhold, for de mennesker, vi allerede er i EU.
Ursula Von Der Leyen, formand for EU-Kommissionen, udtaler om migrations- og asylpagten, at den “er en kæmpe bedrift for Europa”. Pagten er blevet kritiseret af flere europæiske politikere, som mener, at den ikke gør nok for at stoppe ulovlig indvandring. Kritikken går blandt andet på, at der mangler klare regler for at sende migranter tilbage til oprindelsesland, og at pagten svækker de enkelte landes nationale suverænitet. Foto: European Parliament
Bruxelles-pagten tilbyder tre muligheder – for de af EU-landene, der ”ikke er under massivt migrationspres”. Vi kan som EU-lande enten:
1. Modtage migranter fra de mest belastede EU-lande, som Grækenland, Italien, Spanien og Cypern.
2. Yde operationel støtte, for eksempel personale eller logistisk bistand
3. ”Sælge” vores ansvar pr asylansøger for 20.000 euro til en anden medlemsstat.
Den ungarske udenrigsminister Szijjártó kalder det for absurd tvang.
Ingen højtider under pres fra migranter
Migration er ifølge den ungarske regering ikke blot et administrativt eller logistisk spørgsmål, men et spørgsmål om sikkerhed, kultur og national sammenhængskraft.
De seneste år har europæiske julemarkeder gentagne gange været mål for terrorangreb og alvorlige sikkerhedstrusler. I december sidste år blev et julemarked i den tyske by Magdeburg ramt af et dødeligt angreb, da en saudiarabisk-født mand ifølge politiets oplysninger med vilje kørte en bil ind i en menneskemængde. Fem mennesker blev dræbt og mere end 200 såret – herunder børn – midt i julesæsonen.
Borgere mindes ofrene for angrebet på julemarkedet i Magdeburg juleaften 2024. Foto: Roy Zuo
Europa har generelt i de seneste år oplevet gentagne anholdelser og forhøjet beredskab omkring julemarkeder, og i flere europæiske storbyer er også nytårsaften blevet præget af uroligheder, hærværk og vold, med grupper af unge mænd med indvandrerbaggrund i centrum.
Det er netop en sådan udvikling, Ungarn åbent siger, de ikke ønsker.
“Vi ønsker ikke migranter, vi ønsker ikke parallelsamfund, og vi ønsker ikke at fejre højtider under terrortrussel,” fastslår Szijjártó.
Et ungarsk valg rundt om hjørnet
Udmeldingen om nul migranter kommer næppe tilfældigt. Ungarn står nemlig overfor et parlamentsvalg i april 2026, hvor migration er et af de mest omtalte emner i valgkampen.
Premierminister Viktor Orbán og hans regering har forankret deres politik i migrationsspørgsmålet som en eksistentiel trussel mod både national suverænitet og folkelig sikkerhed - og også som en trussel, der kommer fra Vesten:
“Det er lande vest for os, som ikke kunne eller ville beskytte sig mod migranter, og derfor kom de ind. Det betyder, at migranterne nu er vest for os. EU har nu besluttet, at vi skal bringe migranter ind i Ungarn fra disse lande, altså fra vestlig retning”, udtalte Orbán som kommentar til EU’s fordelingspolitik for migranter.
I december spurgte Orbán direkte den ungarske befolkning på ungarsk stats tv:
“Vil vi gøre modstand, vil vi gøre oprør mod Bruxelles’ beslutning, eller vil Ungarns politiske partier acceptere presset og beslutningen fra Bruxelles og lukke migranter ind fra vest?”
Orbán selv har sagt, at kampen mod Bruxelles’ beslutninger om migration vil være et afgørende politisk spørgsmål for vælgerne i april 2026.
Modstand og konkurrence
Men Orbán møder modstand – både fra EU og indenlandske kritikere – og her bliver det kommende valg endnu mere betydningsfuldt. Den kun 44-årige Péter Magyar, leder af oppositionspartiet TISZA, udfordrer Orbáns popularitet.
Péter Magyar er formand for partiet Tisza og anses for at være den førende ungarske oppositionspolitiker og udfordrer til den ungarske premierminister Viktor Orbán. Foto: Révész Gábor
Magyar har tidligere været aktiv i Orbáns parti Fidesz, men brød med det i 2024. Han lover, at et TISZA-ledet Ungarn vil vende sig mod Vesten og tilslutte sig eurozonen, samtidig med at han deler Orbáns konservative holdning til migration.
Dermed bliver migrationspolitikken ikke kun et spørgsmål om EU-forhold, men også et strategisk valgtema: Orbán bruger sin modstand mod Bruxelles til at mobilisere vælgere og cementere sin position, mens Magyar forsøger at fremstå som et yngre, alternativt konservativt lederskab, der er åben for mere vestligt samarbejde og skeptisk overfor indvandring.
Millionbøder stopper ikke Ungarn
Budapest er ikke fremmed for at udfordre EU. Tidligere sager har vist, at Ungarn blev pålagt millionbøder, fordi landet ikke fulgte EU’s direktiver om asylrettigheder
Men millionbøderne får ikke Ungarn til at makke ret, og Orbán med hans regering sender stadig et klart signal til både befolkning og EU: National suverænitet og borgeres sikkerhed vejer tungere end centraliserede EU-løsninger.
