For de fleste filminteresserede er den tyske instruktør Uwe Boll mest kendt som manden bag en række berygtede filmatiseringer af computerspil, som fik virkelig dårlige anmeldelser. For andre er han en helt med kultstatus.

Nu har han lavet en ny film med titlen Citizen Vigilante. Filmen følger en mand, der mister troen på myndighedernes evne til at beskytte borgerne og begynder at tage sagen i egen hånd. For dem, der har set filmen, er der ingen tvivl om, at det er historien om Europas stigende problemer med indvandringen, filmen fortæller.

Sådan har instruktøren da også selv fremlagt det i flere interviews. Filmen spiller direkte ind i den konservative kritik af migration fra især de muslimske lande og portrætterer et land i begyndende opløsning, hvor borgerne har mistet tilliden til autoriteterne og begynder at tage sagen i egen hånd – på en meget voldelig måde.

Ingen godkendelse
Den tyske myndighed, som skal give alle film en vurdering om, hvor gammel man skal være for at se den, har nu to gange nægtet overhovedet at klassificere filmen. Og uden en sådan godkendelse bliver almindelig biografdistribution i praksis næsten umulig.

Boll mener, at filmen bliver ramt, fordi den beskæftiger sig med migrantkriminalitet og borgernes mistillid til, at myndighederne vil gøre noget ved det. At filmtilsynet er politisk motiveret i sin afvisning, og at der dermed at tale om censur.

Uanset om han har ret i sin anklage, har afvisningen af filmen givet den større omtale end film af Uwe Boll normalt får. Filmen er da heller ikke direkte forbudt og kan distribueres både over nettet og via streamingtjenester.

Men afvisningen taler ind i historien om et europæisk establishment, der vil skærme sig mod kritik fra især det fremvoksende højre og forsøger at kontrollere informationsstrømmen med regulering af både sociale medier og nu også filmdistribution.

Outsideren Uwe Boll
Den tyske instruktør blev verdenskendt i 00'erne for filmatiseringer af computerspil som House of the Dead, Alone in the Dark og BloodRayne. Anmelderne hadede dem, og filmkendere gjorde grin med dem, men han fik sit publikum og er blevet et kultfænomen.

Boll reagerede på sin egen måde. Han angreb kritikerne, hånede anmelderne og udfordrede flere af sine modstandere til boksekampe. Boksekampe, hvor nogle af dem rent faktisk fandt sted, og som Boll trak sig sejrrigt ud af. I stedet for at forsøge at blive accepteret gjorde han outsiderrollen til sit varemærke.

Der er imidlertid mere ved Uwe Boll end rollen som filmbranchens slagsbror. Han er født i den lille tyske by Wermelskirchen i 1965 og tog som ung en doktorgrad i litteraturvidenskab ved universitetet i Siegen.

Da Boll begyndte at lave film i 1990'erne, var ambitionerne større end budgetterne. Filmene blev sjældent kunstneriske succeser, men de tjente ofte deres penge hjem og gav Boll mulighed for at bygge sit eget produktionsapparat op uden om de etablerede studier.

I en periode trak han sig næsten helt ud af filmbranchen og drev i stedet en restaurant i Vancouver i Canada. Men hvor andre instruktører ville have forsøgt at genopfinde sig selv, har Boll holdt fast i rollen som outsider. Han har dyrket den kompromisløse stil, kritiseret filmbranchen og nægtet at rette ind efter tidens strømninger.

Med årene blev hans film mere politiske. Assault on Wall Street handlede om finanskrisen. Rampage om samfundets opløsning og almindelige menneskers vrede mod institutionerne. Boll begyndte gradvist at interessere sig mindre for monstre og zombiespil og mere for den virkelige verdens konflikter.

Et comeback til en falden stjerne
Filmens hovedrolle spilles af en anden outsider Armie Hammer. For få år siden lignede Armie Hammer en mand, der havde hele Hollywood for sine fødder.

Han kom fra en velhavende amerikansk familie og slog igennem med filmen The Social Network, hvor han spillede de to Winklevoss-tvillinger. Senere fulgte roller i storfilm som The Lone Ranger og Call Me by Your Name. Han havde udseendet, forbindelserne og karrieren.

Så kom 2021. Hammer blev ramt af efterdønningerne af metoo-bølgen. En række private beskeder blev lækket på internettet. De indeholdt seksuelle fantasier om dominans, blod og kannibalisme. Kort efter stod flere kvinder frem med beskyldninger om psykisk manipulation, seksuelle overgreb og grænseoverskridende adfærd.

Hammer afviste anklagerne, men skaden var sket. Filmstudier trak sig. Roller forsvandt. Agenturet opsagde samarbejdet. På få måneder gik han fra at være en eftertragtet skuespiller til en persona non grata.

Siden valgte anklagemyndigheden i Los Angeles ikke at rejse sag mod ham på grund af utilstrækkelige beviser. Men Hollywood havde allerede truffet sin afgørelse. I flere år forsvandt Hammer næsten helt fra offentligheden. Effektivt cancelleret ud af Hollywood.

Makkerparret i det dårlige selskab
Der er noget næsten uundgåeligt over samarbejdet mellem Uwe Boll og Armie Hammer. Den ene har brugt tre årtier på at ligge i åben krig med kritikere, anmeldere og filmbranchen. Den anden gik på få måneder fra at være et af Hollywoods mest lovende navne til at være en mand, ingen ville arbejde sammen med.

Nu mødes de i en film om en mand, der mister tilliden til samfundets institutioner og beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. Om Citizen Vigilante bliver et comeback for Hammer eller en sen triumf for Boll, ved ingen endnu. Måske bliver filmen glemt efter få uger. Måske får den et publikum langt større end forventet.