I 2019 udkom Als Research med en rapport om “Maskulinitetsopfattelser”. Fokus var minoritetsetniske mænd. Kun 49% af disse mener, at homoseksualitet bør være accepteret. 22% siger nej. Hele 29% kan eller vil ikke svare. Sammenlign så med de danske og vestlige mænd.
Mest interessant er dog, at Als lavede et supplerende notat, som ikke så mange kender. Her undersøger de specifikt, hvad religion betyder for accepten af homoseksuelle.
Inden vi ser på tallene, vil jeg fremhæve Als Research’s konklusion, så det er klart for alle, at det ikke bare er mine tolkninger og konklusioner:
“Dog ses det, at muslimske mænd med ikke-vestlig baggrund på enkelte spørgsmål har en signifikant højere sandsynlighed for at have ikke-ligestillingsorienterede holdninger end de to kristne grupper. Det gælder fx spørgsmålet om, hvorvidt samfundet bør acceptere homoseksualitet.”
De mest religiøse muslimer afviser med 86% sandsynlighed, at samfundet bør acceptere homoseksualitet. Det tilsvarende tal er 5% procent for de mest religiøse kristne med dansk baggrund.
Kristne med minoritetsbaggrund bliver også gradvist mere homofobiske, jo mere religiøse de er, men stadigt markant mindre end muslimer. Islam skiller sig altså særligt negativt ud.
Tallene fra kristne minoritetspersoner indikerer dog, at LGBT+-personer også bør være optaget af effekten af indvandring fra ikke-vestlige kristne lande (eller hvide evangeliske kristne fra USA for den sags skyld).
I 2007 lavede CEPOS en undersøgelse af “nydanskeres” værdier. Her svarer 28%, at de er helt eller delvist enige i, at homoseksualitet skal forbydes. Bemærk også de 7%, der svarer “ved ikke”.
CEPOS har også svarene fordelt på indvandrere, efterkommere og danskere. 33% indvandrere og 27% efterkommere synes, homoseskualitet skal forbydes. Især nydanskere fra Somalia (48%) og palæstinensere (46%). “Kun” 3% danskere ønsker homoseksualitet forbudt.
Ruud Koopmans har undersøgt religiøse europæeres holdninger til andre grupper end deres egen. 57% muslimer vil ikke have homoseksuelle venner. “Kun” 11% kristne siger det samme.
Koopmans har også svar opdelt efter indvandrere og efterkommere. Hhv. 61% og 48% vil ikke have homoseksuelle som venner.
Han har også inddelt efter grad af religiøsitet. Kig på den blå søjle (“vil ikke have homoseksuelle venner”). Der er en voldsom forskel mellem kristne og muslimer. Selv de mindst religiøse muslimer er mere “homofobiske” end de mest religiøse, fundamentalistiske kristne.
Her er tallene for kristne og muslimer, der siger, at de ikke vil have venner, der er homoseksuelle, fordelt på lande.
Undersøgelsen viser desuden, at:
Unge kristne er mindre fjendtlige imod andre grupper end ældre kristne. Det mønster ses ikke hos muslimer.
De store forskelle mellem muslimer og kristne kan ikke forklares med socioøkonomi, marginalisering eller minoritetsstress.
Og nyest har vi en holdningsundersøgelse fra 2024 lavet af Wilke. Her svarer 59% af det adspurgte muslimer "nej" til, at de ville acceptere, hvis deres barn ønskede at leve åbent som homoseksuel.
Mange muslimer har intet problem med homoseksuelle. Det viser tallene også. Men der hersker ingen tvivl om, at den islamiske homofobi er særdeles udbredt, intens og potentielt farlig.
Det bliver den ved med at være, hvis den ikke konfronteres lige på og uden omsvøb. Udenomssnakken, berøringsangsten og den konstante relativering er selvskadende og er nødt til at stoppe.
