Det, der først blev beskrevet som en voldsom bølge af antisemitisme efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, er ved at blive en permanent tilstand.
Det fortæller den nye årsrapport fra J7, et samarbejde mellem jødiske organisationer i de syv lande med de største jødiske befolkninger uden for Israel: USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Canada, Australien og Argentina.
Antallet af registrerede antisemitiske hændelser faldt ganske vist en smule i flere af landene i 2025. Men niveauet er fortsat langt højere end før den 7. oktober 2023. Rapporten taler derfor ikke længere om en midlertidig stigning, men om et nyt og varigt forhøjet niveau. Jødehadet har slået rod.
Mere end 23.000 hændelser på ét år
I 2025 registrerede de jødiske organisationer tilsammen 23.174 antisemitiske hændelser i de syv lande. Tyskland lå højest med 8.725, efterfulgt af USA med 6.274 og Storbritannien med 3.700.
Sammenlignet med 2021 er det samlede antal hændelser steget med 137 procent. I Australien er stigningen på 270 procent, i Tyskland 215 procent og i USA 131 procent.
Året blev samtidig det blodigste for jøder uden for Israel i mere end 30 år. Ifølge rapporten blev 20 mennesker dræbt i antisemitiske angreb i J7-landene. Femten af dem mistede livet under et angreb på en hanukkah-fejring i Sydney. Andre blev dræbt ved en synagoge i Manchester og ved angreb i USA.
Det er de fatale omkostninger af en bredere udvikling. Antisemitismen findes ikke længere kun hos nynazister og islamister. Den er blevet en del af den almindelige progressive og venstreorienterede bevægelse og jøderne møder den i skoler, på universiteter, i kulturlivet – og på gaden.
Israel bliver gjort til jødernes ansvar
Et gennemgående træk er, at jøder bliver holdt personligt ansvarlige for Israels krig i Gaza, som de progressive miljøer og de i vesten boende muslimer lægger al skyld på Israel for. I USA var næsten halvdelen af de registrerede hændelser knyttet til Israel eller zionisme. I Storbritannien blev antizionisme angivet som den vigtigste drivkraft bag 48 procent af hændelserne.
Kritik af den israelske regering er naturligvis ikke i sig selv antisemitisme. Men grænsen overskrides, når en jødisk elev, en jødisk kollega eller en synagoge bliver afkrævet afstandtagen fra Israel. Eller når danske, britiske eller franske jøder bliver behandlet, som om de personligt fører krigen.
Rapporten beskriver, hvordan jødiske studerende mødes med politiske loyalitetsprøver, udelukkes fra fællesskaber eller vælger at tie om deres baggrund. Mange skjuler davidsstjernen, kalotten eller andre tegn på deres jødiske identitet.
Det danske billede ligner
Danmark er ikke med i J7-rapporten, men udviklingen er genkendelig. Det Jødiske Samfunds afdeling AKVAH registrerede 199 antisemitiske hændelser i Danmark i 2025. Det var kun lidt færre end rekordens 207 hændelser året før. Før den 7. oktober 2023 lå tallene langt lavere. I 2021 blev der rapporteret 22 tilfælde af antisemitisme i Danmark.
Også her er det afgørende, at stigningen ikke forsvandt, da de største demonstrationer ebbede ud. I 2025 blev der blandt andet registreret hændelser rettet mod jødiske børn og unge. Jøder blev mødt med nazihilsner, skældsord, trusler og krav om at tage afstand fra Israel.
Fra bølge til hverdag
De store protester efter den 7. oktober gjorde antisemitismen synlig. Men rapportens mest alvorlige budskab er, at problemet ikke forsvandt sammen med demonstrationerne. Det blev normaliseret.
Jøder i Vesten vælger i dag skole til deres børn efter risikoen for chikane, de skjuler deres identitet eller undgår bestemte steder. Symbolerne gemmes væk og jøderne er dér igen, hvor man overvejer om man skal blive og håbe, eller rykke teltpælene op.
Det har været jødernes lod i 2000 år, indtil zionismen og stålsatte jøder skabte staten Israel.
