Klimadagsordenen har i stigende grad fået en central plads i samfundsdebatten, og det er blevet almindeligt at begrunde sine valg med hensyn til klimaet. Men bag de grønne argumenter gemmer sig ofte langt mere jordnære motiver: økonomisk gevinst og social status. Klimahensyn fungerer således som et bekvemt alibi – et redskab til både at undgå systemets byrder og til at pudse sin moralske glorie.
Dette rejser et centralt spørgsmål: Hvornår handler vi i klimaets navn for planetens skyld – og hvornår er det blot en smart undskyldning for at fremme egne interesser?
