”Vi skal til kamp mod kokain nu.” Sådan sammenfattede konservativ partiformand Mona Juul det politiske hovedbudskab, da Det Konservative Folkeparti onsdag holdt sommergruppemøde i Nyborg.

Mens en stor del af pressens interesse samlede sig om forholdene i blå blok og spørgsmålet om, hvem der skal være statsministerkandidat, forsøgte Mona Juul at sætte narkotikapolitikken øverst på dagsordenen.

Udspillet ”Narkotikafri ungdom” rummer otte forslag og lægger op til en kombination af hårdere straffe, mere politiindsats og tilbud om afvænning til brugerne.

Brugeren skal også mærke konsekvensen
I dag straffes besiddelse af mindre mængder narkotika til eget forbrug som udgangspunkt med bøde. De Konservative vil fortsat bruge bøden første gang, men bliver en person taget igen, skal der mere til.

Anden gang skal vedkommende som udgangspunkt vælge mellem misbrugsbehandling eller samfundstjeneste. Mona Juul kaldte det et ”paradigmeskifte”.

”Vi mener, at tiden er kommet til at give dem, der bliver opdaget, en chance for at stoppe op,” sagde hun til Ritzau. Ifølge partiformanden er gentagen besiddelse tegn på, at der er ved at udvikle sig et mønster.

I 2025 blev 1.271 personer ifølge politiets tal dømt for anden gang for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug.

Behandlingen skal dog ikke gennemføres med tvang. Vil den pågældende ikke i behandling, bliver alternativet samfundstjeneste, for ”det kan være rigtig svært at behandle nogen, der ikke er motiveret,” som den konservative partiformand Mona Juul forklarede.

Et opgør med normaliseringen
Dermed retter udspillet sig også mod det, De Konservative opfatter som en kulturel normalisering af kokain.

Mona Juul kritiserede på sommergruppemødet det hun kaldte det ”hyggelige sprog omkring kokain« – vendinger som ”sne” og at ”tage lidt til næsen”.

”Det bliver meget normaliseret, men det er ikke normalt, og det bør det ikke være. Det er farligt, og det er afhængighedsskabende,” sagde hun.

Sundhedsstyrelsens data giver et lidt mere sammensat billede af udviklingen. Spildevandsmålinger viser høje niveauer af kokain i især København og Aarhus, og forbruget ligger to-tre gange højere i weekenderne end på hverdage.

Men den seneste landsdækkende befolkningsundersøgelse konkluderer samtidig, at det aktuelle brug af kokain blandt unge har ligget nogenlunde stabilt fra 2000 til 2025.

Om problemet er voksende, står altså lidt hen i det uafklarede, men derfor kan partiets skærpede indsats alligevel finde god jord at gro i.

Forældre med teenagere kender alle til bekymringen om de unges eksponering for hårdere stoffer og risikoen for at komme ud i et misbrug. Og de unge selv fortæller ofte om, hvor let det er at skaffe og om, hvor tit man får det tilbudt både i nattelivet og på nettet.

Hårdt efter pusherne
I forhold til sælgerne er de konservative klar til at sætte straffene op. Digitale pushere, der etablerer kontakten med kunder via sociale medier, sms eller kædebeskeder, skal som minimum have et års fængsel. P

Politiet skal samtidig i højere grad arbejde med agenter, som bestiller narkotika digitalt og anholder sælgeren, når stoffet leveres. Salg til mindreårige skal udløse dobbelt straf, mens såkaldt drugging skal have sin egen bestemmelse i straffeloven med mindst ét års ubetinget fængsel.

Partiet vil desuden have flere narkohunde på festivaler, uddannelsessteder og i nattelivet og oprette en pulje på fem millioner kroner, som ungdomsuddannelser blandt andet kan bruge på spyttest, private narkohunde og misbrugskonsulenter.

Og så skal al kørsel under påvirkning af narkotika fremover behandles som vanvidskørsel med mulighed for konfiskation af bilen.

Liberal eller konservativ
Mette Abildgaard, som er gruppeformand for hos de konservative, fik på sommergruppemødet sagt, at partiets skærpede kurs overfor kokain viser forskellen på at være liberal og konservativ.

Om hun dermed hentyder til, at Alex Vanopslagh tidligere har været i vælten, fordi han har indrømmet at tage kokain et par gange, er svært at vide, men hun har såmænd ret i, at legalisering af narkotika især blandt ungdomspolitikere traditionelt deler liberale og konservative.

Det handler for de iltre unge liberale ideologer ofte om personlig frihed og modstand mod statsregulering af borgernes adfærd og ofte påpeges det, at alkohol jo statistisk giver langt større sundhedsskader for flere end kokain og hash.

Denne diskussion når dog sjældent frem til voksen-partierne. Enhedslisten og Liberal Alliance er på samme hold blandt voksenpartierne og LA står dermed mere isoleret med deres holdning på blå side, end konservative gør med deres. LA og Enhedslisten vil ikke direkte legalisere kokain, men man vil afkriminalisere brugerne, så det kun er pusheren og smugleren, der straffes.

Her tager de konservative med dagens strammer-udspil et stort skridt i modsat retning.