Citatet af Leo Tolstoy "Alle tænker på at forandre verden, men ingen tænker på at ændre sig selv" stammer fra hans Essay "Three Methods of Reform" fra 1900.
Essayet er et eksempel på hans filosofiske synspunkter om personlig og social forandring. Tolstoy hævder, at der kun er én varig revolution - en moralsk revolution, som handler om regenerering af det indre menneske. Han argumenterer for, at mens folk ofte tænker på at forandre verden, forsømmer de nødvendigheden af at ændre sig selv først.
Tolstoys fokus på personlig forvandling som forudsætning for samfundsmæssige ændringer kan ses som en central del af hans bredere tankegang. I hans senere liv, efter hans konvertering til en form for kristen anarkisme, blev han en stærk talsmand for ikke-voldelig modstand og personlig moral.
Tolstoy mente, at samfundets problemer ofte stammer fra individernes manglende evne til at se indad og arbejde på deres egen moral og etik.
I sit essay, hvor citatet stammer fra beskriver Tolstoy tre metoder til at opnå reformer:
Politisk Forandring: Dette indebærer at ændre lovene og de politiske strukturer. Tolstoy ser denne metode som utilstrækkelig, da den kun ændrer ydre rammer uden at berøre det enkelte individs moralske fundament.
Social Forandring: Dette handler om at ændre de sociale betingelser og økonomiske strukturer. Selv om denne metode kan have en vis effekt, mener Tolstoy, at den stadig ikke når ned til roden af problemet, nemlig den enkelte persons indre moral.
Moralsk Forandring: Dette er den mest grundlæggende og varige metode, ifølge Tolstoy. Det indebærer en dybdegående ændring af individets moral og etik. Tolstoy mener, at denne indre forandring er nødvendig for at skabe varige ydre forandringer i samfundet.
Tolstoys synspunkter i "Three Methods of Reform" er tæt forbundet med hans øvrige skrifter og tanker. I værker som "Krig og Fred" og "Anna Karenina" udforsker han de moralske og etiske dilemmaer, som hans karakterer står overfor, og viser, hvordan personlig udvikling og selvforståelse er centrale for at overvinde livets udfordringer.
Tolstoys idéer om ikke-vold og moralsk renhed er også fremtrædende i hans essays om politiske og sociale emner. I "Patriotism and Government" kritiserer han patriotisme som en destruktiv kraft, der splitter snarere end forener mennesker. Han mener, at sand fred og retfærdighed kun kan opnås gennem individernes moralske forvandling og afvisning af vold.
I "The Kingdom of God is Within You" argumenterer Tolstoy for, at det sande kristne liv består i at følge Jesus' lære om kærlighed og ikke-vold. Han hævder, at regeringer og institutioner ofte korrumperer denne lære ved at fremme vold og undertrykkelse, og at individet derfor må søge indre moralsk styrke for at modstå disse ydre kræfter.
