I Toluna Harris Interactives-måling ligger højrefløjslederen Marine Le Pen suverænt i spidsen med omkring 35-38 pct. Mélenchon får 16-17 pct. og går i de fleste scenarier videre til anden valgrunde foran de to fremtrædende centrumkandidater Édouard Philippe og Gabriel Attal.
Det ser dramatisk ud, men meget kan ske før valget til næste år, som holdes 18. april og 2. maj. Marine Le Pen skal ikke fristes til at tro, at den er hjemme. Det franske præsidentvalg afgøres i to runder. I første runde kan man stemme på en lang række kandidater, men i anden runde står valget kun mellem de to, der får flest stemmer.
Venstresocialisten Melenchon kan komme videre til anden rune, fordi centrum omkring Macrons parti er splittet, og ingen af de borgerlige kandidater har troværdighed. Men der er forsøg i gang på at samle de gamle centrum-højre partier omkring én kandidat, og så kan billedet ændre sig.











