To politiske pletskud og en bevidst transformation af en formand fra intelligent enspænder til alfa-leder. Der er meget, der er lykkedes for DF siden valget i 2022, og nu har vælgerne også opdaget det og belønner partiet med fremgang i meningsmålingerne.

Politiske analyser forklarer som regel succes med genial strategi, men i virkeligheden er politik en blanding af håndværk, timing og held.

For at forklare Dansk Folkepartis fremgang siden valget i 2022, som er accelereret siden foråret, så partiet i den seneste måling fra Epinion nu står til at få 12 procent af vælgernes opbakning, bør man give partiet kredit for det, det har gjort rigtigt, men samtidig have øje for, at Dansk Folkeparti har været heldige.

Konsistent fokus på fødevarepriser
Da Morten Messerschmidt for mere end to år siden begyndte at harcelere over prisen på smør, var der ingen, der vidste, at de stigende fødevarepriser ville blive et varmt politisk emne med potentiale til at flytte vælgere i Danmark. I USA var Donald Trump i gang med at flytte vælgere på dyre æg. Måske kom inspirationen derfra. Jeg har ikke spurgt Morten Messerschmidt, så jeg ved det ikke.

Sagen passede som fod i hose til partiet. Stigende fødevarepriser rammer især pensionister og andre med lave indtægter, som bruger en stor del af deres rådighedsbeløb på mad. Den dyre mad havde potentiale til både at mobilisere partiets kernevælgere blandt de ældre og til at trække utilfredse socialdemokratiske vælgere hen over midten.

Derfor holdt DF fast og udviklede politik til at understøtte den. Det ’gamle’ DF ville utvivlsomt have krævet en højere ældrecheck til at kompensere pensionisterne og kravet ville automatisk være blevet bakket op af Ældresagen med tal og statistikker over ’fattige’ pensionister.

Men med Morten Messerschmidt i front havde partiet en ambition om at blive et mere rentonet borgerligt parti, så højere overførselsindkomster lå ikke lige for. I stedet gjorde DF en halvering af fødevaremomsen til en mærkesag. Lavere afgifter er det samme som lavere skat og vil dermed blive afkodet som et borgerligt signal til vælgerne.

En appelsin i turbanen
Lavere fødevaremoms har DF nu kommunikeret ret konsekvent over lang tid uden at nogen rigtig tog notits af det. Indtil dette forår. Og det er her, heldet kommer ind. For fødevarepriserne er fortsat med at stige, og medierne skriver nu om det dagligt.

De andre partier er begyndt at forholde sig til det, og Socialdemokratiet har desuden en klods om benet i det spørgsmål, fordi Mette Frederiksen engang kom til at nævne kødsovs og en enlig mor i samme sætning. Hun kan gøres personlig ansvarlig for dyrere oksekød.

Det er appelsinen i turbanen til Morten Messerschmidt. Det lange seje træk, som man ofte taler om i politik, men som sjældent lykkes, bærer for en gang skyld frugt. Dansk Folkeparti har i dag en mærkesag, som er på toppen af vælgernes bevågenhed og desuden en gennem lang tid kommunikeret løsning – en halvering af momsen på fødevarer.

Det næste krydderi, som har spicet DF op i vælgernes bevidsthed er udlændingepolitikkens tilbagekomst på den politiske scene. Det ville DF aldrig have kunnet præstere alene. I flere år under og efter Corona lå udlændingepolitikken i dvale. Venstre, konservative, SF og andre udlændingepolitiske mainstream-partier åndede lettede op.

Men de gjorde regning uden vært. Store Bededagsmassakren på Socialdemokratiets vælgeropbakning gjorde ondt, og siden ingen af de mange ’kriser’, som Mette Frederiksen forsøgte sig med efter Store Bededagsfadæsen kunne genvinde det tabte, var det nærliggende for Socialdemokratiet at give udlændingedebatten nyt liv.

Frederiksens strategiske fejltrin
Mette Frederiksen har personligt gode minder fra den udlændingepolitiske offensiv hun lagde ud med i 2018. I socialdemokratiet er den vedtagne sandhed, at man vandt regeringsmagten i 2019 på det, fordi man ’knuste’ DF. Personligt er jeg ikke overbevist. DF var allerede dengang godt i gang med at knuse sig selv.

Socialdemokratiets beslutning om at sætte turbo på udlændingedebatten blev således ikke taget for at hjælpe DF. Faktisk tror jeg slet ikke, strategerne i S tænkte på DF. Det burde de nok have gjort, for det er DF, der høster på opmærksomheden. Og det er også DF, der kan levere det politiske indhold. Den del har Socialdemokratiet glemt i skyndingen at få med.

I befolkningen har Dansk Folkeparti en høj troværdighed i udlændingepolitikken og er ikke bundet af hverken regeringsansvar eller koalitionshensyn. Så det er blot fuld fart frem over isen, og med Mikkel Bjørn som formand for Indfødsretsudvalget har Morten Messerschmidt en wingman, der ikke stopper for rødt, hvis der er en udlændingepolitisk sag, der skal forfølges.

Det er de to politiske mærkesager, som DF har ramt lige i rumpetten. De passer til partiets profil og de er højt på vælgernes liste over væsentlige samfundsemner. Så mangler der blot én ingrediens mere for at DF kan vinde et folketingsvalg. Den rette mand til at sælge varen.

Mennesket er genrejst sammen med partiet
Morten Messerschmidt var en stor mand i 2014, da han fik hver fjerde stemme til Europaparlamentsvalget og lagde fundamentet for Kristian Thulesen Dahl, der året efter ved folketingsvalget i 2015 vandt 37 mandater og gjorde DF til det største parti i blå blok.

Efter kulminationen gik det rigtig skidt for både partiet og Morten Messerschmidt, og det har været en lang nedtur, der har slidt på både mennesket og partiet. Så meget mere imponerende er det, at mennesket Morten Messerschmidt har evnet ikke blot at genrejse partiet, men også sig selv.

Og det har han gjort. Ikke alene, men med dygtige folks hjælp. Morten Messerschmidt har transformeret sig eller udviklet sig fra en ret intelligent, men enspænderagtig provokatør til en leder med tydelige alfa-træk, som karakteriserer en karismatiker.

Det er ikke sket pludseligt og ej heller tilfældigt. Det har været et bevidst arbejde, som Morten må have præsteret på det personlige plan, og som folkene omkring ham har omsat i politisk kommunikation. Prøv at lægge mærke til det næste gang, du støder på Morten Messerschmidt enten i tv eller på de sociale medier.

Fra alfa til karismatiker
Alfa-trækkene kan blandt andet ses i hans kropssprog. Han har fået en mere oprejst holdning, rolige bevægelser, et stabilt blik, lav stemmeføring og langsom gestik. Han taler i korte, tydelige sætninger uden at skynde sig eller overforklare. Han ser andre i øjnene under debatter, udviser kontrol over situationen, men ikke nødvendigvis aggression. Og så lader han sig ikke længere provokere.

Det er alt sammen Alfa-træk, som man kan genkende på de billeder, DF lægger op på de sociale medier og i de videoer, der produceres og lægges ud. Selv påklædningen er i dag mere statsmandsagtig end skødesløs og lapset, som tidligere var et kendetegn ved Morten Messerschmidt.

I DF arbejder de på denne måde meget bevidst på at opbygge en såkaldt karismatisk leder. En karismatisk leder har en særlig form for autoritet, der hviler på personlig udstråling og hengivenhed snarere end formel magt. Det gør, at man som leder kan skabe en følelsesmæssig tilknytning og loyalitet ved at fremstå som bærer af et større formål.

De typiske kendetegn er en stærk personlig vision, en aura af sikkerhed, mod og kompromisløshed. Den karismatiske leder kan skabe en følelse af mission blandt tilhængere, og har derfor et enormt potentiale for engagement.

Alle politiske partier har en drøm om at skabe en karismatisk leder. De færreste lykkes, for det kræver, at personligheden er til stede i mennesket samtidig med, at de kompetente kræfter omkring lederen forstår at omsætte personligheden til kommunikation.

Men i disse måneder er vi måske vidne til, at en alfa-leder er ved at vokse frem i det borgerlige Danmark. Forsøget bliver gjort og Morten Messerschmidt har potentialet, vil jeg mene. Men der er meget, der skal gå godt, og mindre der skal gå galt, før vi ved, om det lykkes.