Regeringen har travlt med at levere på løftet til venstrefløjsalliancen mod dansk landbrug bestående af Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet. Den danske svineproduktion skal skæres ned. I forsøget på at tilfredsstille kravene har natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen pr. dekret beordret kommunerne til at sætte alle godkendelser til nye og større stalde i stå.
Handlekraftigt, men formentlig langt udover, hvad en minister kan tillade sig uden en lov til at bakke det op, mener en af landets fremmeste juridiske eksperter professor Peter Pagh.
Onsdag meddelte natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen, at regeringen med øjeblikkelig virkning stopper nye konventionelle svineproduktioner og udvidelser af eksisterende produktioner. Stoppet skal vare i foreløbig 12 måneder, mens regeringen forhandler fremtidens svineproduktion i den kommende grisefirepart.
I regeringsgrundlaget lover S-SF-R-M-regeringen en omfattende omlægning af svineproduktionen. Eksporten af levende smågrise skal reduceres, dyrevelfærden forbedres, og nye eller større konventionelle svinebrug skal midlertidigt standses.
Især Alternativet har presset på. Allerede i juni spurgte Franciska Rosenkilde statsminister Mette Frederiksen, hvor hurtigt stoppet kunne gennemføres. Statsministeren svarede, at regeringsgrundlaget på netop landbrugsområdet var stærkt præget af samtalerne med Alternativet.
Da stoppet blev annonceret, sagde Alternativets Torsten Gejl direkte, at partiet havde "pustet dem meget i nakken", mens SF betegnede stoppet som helt centralt for partiet.
Regeringen lovede et lovforslag
Men her opstår det juridiske problem. I regeringsgrundlaget står der ikke blot, at regeringen vil indføre et stop. Der står helt konkret, at regeringen vil "fremsætte et lovforslag", som skal skabe det midlertidige stop. Det er ikke det, regeringen nu gør.
I stedet vil stoppet blive gennemført ved en bekendtgørelse. En bekendtgørelse er et dekret fra ministeren, men altid med baggrund i en eksisterende lov. En bekendtgørelse skal først igennem fire ugers høring, så for at tilfredsstille de utålmodige grise- og landbrugsmodstandere på venstrefløjen har ministeren meddelt, at ansøgninger indgivet fra 23. september skal omfattes af stoppet.
Det får juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet til at reagere usædvanligt skarpt. Til landbrugsavisen 'Effektivt Landbrug' siger han:
"Godkendelse af etablering eller udvidelse af grisebrug er reguleret i husdyrbrugloven, og selv om ministeren efter loven har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, har ministeren ingen instruktionsbeføjelse over for kommunerne". Ministeren har altså ingen lov bag sig, der tillader ham at beordre kommunerne til at afvise ansøgninger.
Og ifølge Pagh rækker ministerens bemyndigelse heller ikke til et generelt stop: "Husdyrbruglovens forskellige bemyndigelser giver ikke ministeren hjemmel til at gennemføre et sådant generelt stop for sagsbehandling af ansøgninger om godkendelse af grisebrug, hvorfor et sådant indgreb kræver en lovændring"
Husdyrbruglovens § 34 giver ganske vist ministeren en bred adgang til at fastsætte regler om kommunernes behandling af godkendelser og om, hvornår tilladelser kan meddeles. Det er den bestemmelse, der umiddelbart kan være regeringens hjemmel. Pagh mener imidlertid ikke, at bestemmelsen kan strækkes så langt.
"Det var det samme, Ninn-Hansen gjorde"
Særligt problematisk finder han det, hvis kommunerne følger ministerens dekret og allerede nu undlader at behandle ansøgninger efter den gældende lovgivning. "Grundloven har nogle regler for at vedtage love, og det må man så få på plads, inden man gennemfører indgrebet. Man kan ikke sige, at det er et lille indgreb," siger han til Effektivt Landbrug.
Han sammenligner direkte fremgangsmåden med Tamilsagen: "Minsiteren forbyder ikke udvidelser. Han stopper ‘bare’ for sagsbehandlingen. Og det var jo sådan set det samme, som Ninn-Hansen gjorde, hvis nogen kan huske det."
Ninn-Hansen blev senere dømt i Rigsretten for magtmisbrug. Og Pagh formulerer pointen endnu mere kontant:
"Det er jo sådan her i landet, at vi ikke laver love som pressemeddelelser. Og man kan altså ikke bestemme noget, som man ikke har lovhjemmel til".
Også problemer med EU-retten
Dertil kommer et andet juridisk problem. Regeringens langsigtede mål er ikke blot færre udvidelser. Den ønsker også, at færre levende smågrise eksporteres, og at en større del af grisene i stedet slagtes og forædles i Danmark.
Her har professor i EU-ret Frederik Waage fra Syddansk Universitet tidligere advaret om, at "røde lamper blinker". EU-retten forbyder som udgangspunkt kvantitative eksportrestriktioner og andre foranstaltninger med tilsvarende virkning. Derfor kan regeringen ikke blot indrette reguleringen med det formål at holde danske smågrise hjemme.
Dermed står regeringen med to forskellige juridiske udfordringer, der kommer på tværs af anti-landbrugs venstrefløjsalliancen. Om ministeren overhovedet har dansk lovhjemmel til det øjeblikkelige stop – og hvor langt regeringen senere kan gå i forsøget på politisk at styre den danske svineproduktion og eksporten af smågrise.
