59.700 mennesker i landets 31 landkommuner arbejder i landbruget eller i de virksomheder, der forarbejder landbrugets råvarer eller leverer varer og tjenester til produktionen. Det viser en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som eStatistik har gennemført for Fødevarealliancen.

Det betyder, at 15,7 procent af alle private job i landkommunerne afhængige af landbruget. Dertil kommer arbejdspladser hos blandt andre entreprenørvirksomheder, smede, elektrikere, mekanikere, vognmænd, revisorer og mindre lokale leverandører, som også har landbruget som kunde, men som ikke er en del af Danmarks Statistiks afgrænsning.

Ingen kender job-prisen
"Tallene viser sort på hvidt, hvor afgørende landbruget er for beskæftigelsen i særligt landkommunerne. Derfor er det også rimeligt at forlange, at politikerne får belyst konsekvenserne for beskæftigelsen, før de gennemfører nye regler, der vil reducere produktionen markant", siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark og talsperson for Fødevarealliancen.

Når arbejdspladserne forsvinder, rammer det videre ud i lokalsamfundet – hos købmanden, i butikkerne og hos de andre lokale virksomheder. I sidste ende risikerer man at svække hele erhvervsgrundlaget i landdistrikterne.

Problemet er bare, at der hverken i lovforslaget eller i nogen af de mange papirer, der ligger bag, er gjort forsøg på at finde ud af, hvor mange arbejdspladser, der vil forsvinde, når landbrugsproduktionen skæres ned. Og når ministeren bliver spurgt, svarer han blot, at han vil have flere jobs - ikke færre.

Mere end hvert fjerde job
Nogle af de kommuner, der risikerer at blive ramt hårdest, hvis landbrugsproduktionen falder, er Lemvig Kommune, Thisted Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune.

I Lemvig Kommune er 28,3 procent af alle private job knyttet til landbruget, fødevareindustrien og de nært tilknyttede leverandørvirksomheder. I Thisted er andelen 22,7 procent, mens den i Ringkøbing-Skjern er 22,3 procent.

"Det er nemt at sidde på Christiansborg og reducere landbrugets betydning til et beskedent BNP-tal. Men i Lemvig Kommune er mere end hvert fjerde private job knyttet til landbruget og fødevareproduktionen. Og forsvinder de arbejdspladser, står der ikke bare nye job og venter om hjørnet. Det er den virkelighed, politikerne er nødt til at forstå," siger Leif Wilson Laustsen.

Stor forskel på land og by
Mens knap hvert sjette private job i landkommunerne er knyttet til landbruget og fødevareproduktionen, gælder det blot 3,2 procent af de private job i hovedstadsområdet.

"Vi bruger masser af politisk energi på at tale om et Danmark i balance og om at skabe attraktive arbejdspladser uden for de største byer. Så hænger det dårligt sammen, hvis vi samtidig gennemfører regulering, der vil svække nogle af de vigtigste private erhverv i netop de områder. Man kan ikke føre landdistriktspolitik med den ene hånd og svække erhvervsgrundlaget med den anden", siger Leif Wilson Laustsen.

Hvilke arbejdspladser tæller med?

Primære erhverv: Selve produktionen af råvarerne – først og fremmest landbrug, der producerer eksempelvis grise, kvæg, mælk, korn og andre afgrøder

Fremstilling: Virksomheder, der forarbejder råvarerne til fødevarer. Det kan eksempelvis være slagterier og andre fødevareproducenter.

Støtteerhverv: Virksomheder, der leverer produkter og udstyr, som fødevareproduktionen har brug for. Det kan eksempelvis være producenter af køleanlæg, grovvarer og andre hjælpemidler til produktionen.

Engroshandel: Virksomheder, der køber og sælger fødevarer og råvarer videre mellem virksomheder – eksempelvis fra producent eller fødevarevirksomhed videre til andre virksomheder og detailhandlen.