I dag stemte flertal i Folketinget at stemme L 15 igennem. Lovforslaget gennemfører de dele af EU’s asyl- og migrationspagt, som Danmark har tilsluttet sig. Det præsenteres, som om Europa endelig har fået styr på grænserne. Det er den forkerte historie.
Ved afstemningen stemte Venstre og Konservative for sammen med regeringen og venstrefløjen. Imod stemte DF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.
En maskine til byrdefordeling
Pagten består af en række forordninger. De taler om screening, ansvar, krise og fælles procedurer. Bag de tekniske ord ligger en politisk beslutning. Irregulær indvandring er blevet et fælles europæisk anliggende, som medlemslandene skal bære i fællesskab.
Enten ved at tage imod mennesker, eller ved at betale sig fra det.














