Den islamiske republik Iran en konsekvent religiøs stat. Præstestyret sidder på magten. Islamisk lov regulerer samfundet. Kvinders påklædning er et anliggende for staten, og Irans øverste leder er ikke en folkevalgt politiker, men en shiamuslimsk gejstlig.
Der er dødsstraf for at forlade islam, og andre trossamfund undertrykkes brutalt med fængslinger, overvågning af deres mødesteder og forbud med spredning af religiøse skrifter. På den måde har revolutionen fra 1979 sejret. Ayatollah Khomeinis republik overlevede krig, sanktioner, oprør og generationsskifter og har gennem næsten et halvt århundrede fastholdt sit greb om staten.
Men under den politiske overflade har regimet lidt et andet og muligvis mere grundlæggende nederlag. Det har i stigende grad mistet befolkningen. En række undersøgelser peger på en omfattende afstandtagen fra den shiamuslimske religion, som staten har gjort til sit ideologiske fundament.
Nogle iranere bliver sekulære. Andre kalder sig ateister, agnostikere eller søger tilbage mod Irans før-islamiske zoroastriske arv. Og i stigende omfang lader de sig døbe hemmeligt og bliver kristne.
