Den internationale straffedomstol (ICC) står midt i en eksistentiel krise, der formentlig fører til domstolens opløsning – om ikke nu så indenfor en overskuelig årrække.

Den øverste chefanklager Karim Khan er blevet fyret på gråt papir efter anklager for grove seksuelle krænkelser overfor en ansat. Samtidig har USA indledt en kampagne mod domstolen.

I en kronik i Wall Street Journal skrev udenrigsminister Marco Rubio, at USA indleder en »diplomatisk kampagne« for at »nedbryde« ICC »sten for sten«.

Chads regering oplyser på en officiel hjemmeside, at man nu udtræder på direkte opfordring fra USA. Dermed har fem nationer indenfor de seneste 5 uger indledt procedurerne for udtrædelse (et års varsel). Foruden Chad er det Venezuela, Niger, Burkina Faso og Mali.

Ingen af verdens store nationer er med
Den aktivistiske og venstreorienterede domstol, der har hjemme i den Haag, bliver ofte forvekslet med en anden international domstol i den Haag: FNs Internationale Domstol (ICJ), der behandler tvister mellem stater.

Den verserende sag handler om Den Internationale Straffedomstol (ICC), der blev oprettet i 2002 for at retsforfølge enkeltpersoner for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab.

Den er ikke tilknyttet FN-systemet og har været kontroversiel fra starten. Der er kun 125 medlemmer ud af FN's 193 medlemslande. Verdens store nationer står udenfor inklusive USA, Kina, Indien, Indonesien, Pakistan og Rusland plus stort set hele Mellemøsten og Asean-regionen.

Chefanklager sex-misbrugte sin sekretær
Rubios artikel blev trykt kun en god uges tid før en længe ulmende sex-skandale brød ud i lys lue. Hovedpersonen var domstolens britiske chef-anklager Karim Khan. Sagen har haft et langt tilløb med et års interne undersøgelser, som blev parkeret i en skuffe.

Siden blev en FN-organisation bragt ind i billedet, og i en 5.000 sider lang rapport blev chefanklageren fundet skyldig i groft sexmisbrug af sin sekretær i 2024-2025. Sidenhen er yderligere en praktikant dukket op med beskyldninger mod ham for sexovergreb tilbage i 2009.

82 stemte for at fyre Khan øjeblikkeligt
Karim Khan nægter sig skyldig men blev fjernet fra jobbet med øjeblikkelig virkning efter en hemmelig afstemning blandt medlemslandene i FN's hovedkvarter i New York den 24. juni. 82 lande stemte for at fyre ham, 13 stemte imod, 15 stemte blankt og 15 deltog ikke i afstemningen.

Det var Karim Khan, som rejste krigsforbrydersag mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og en tidligere forsvarsminister Yoav Gallant (plus Vladimir Putin), og Khans forsvarsadvokater hævder, at fyringen er politisk.

Det argument svækkes dog af, at anklagen kommer fra en navngiven muslimsk kvinde fra Malaysia, og rapporten dokumenterer en langvarig periode med overgreb, der inkluderer at have presset hende til samleje imod hendes vilje.

Optagelsen af Palæstina gav problemer
Domstolen har tit haft det svært på grund af dens manglende opbakning udenfor Europa, men fik for alvor problemer, da man bøjede reglerne og i 2015 optog Palæstina, selv om lovene klart definerer medlemmerne som suveræne nationer med veldefinerede grænser og kontrol over eget territorium.

USA har længe afvist at anerkende den og dens ret til – som dens statutter tillader – at arrestere amerikanske statsborgere, hvis de befinder sig på medlemsstaternes territorier. USA gennemførte allerede sidste år sanktioner mod medlemmer af domstolen og indrejseforbud til USA.

Marco Rubio mener på USA's vegne, at domstolen er ”politiseret”, er en ”national sikkerhedstrussel” og at den misbruger sin magt til illegalt at udstrække sin juridiske rækkevidde.

Rubio fyrer fra hoften: Galninge og forrykte i ICC
Efter artiklen i Wall Street Journal har Rubio fyret fra hoften ved enhver lejlighed og ikke lagt en dæmper på sit ordvalg. Forleden afleverede han følgende svada på en pressekonference:

”Den Internationale Straffedomstol (ICC) består af galninge og forrykte. De taler om at rejse tiltale mod det amerikansk militær, måske endda mod præsidenten eller fremtidige præsidenter. Det kommer ikke til at ske.

Vi er ikke medlemmer af den domstol - vi har aldrig tiltrådt deres traktat. De må forstå, at hvis folk ønsker at være en del af den stupide organisation, så kan de gøre det. Men vi vil ikke være en del af den, og den vil ikke gælde for amerikanere.

Det kommer ikke til at ske. Vi vil ikke tolerere det hverken nu eller i fremtiden. Vi har advaret dem gentagne gange, og nu vil vi se konsekvenserne af, at de har ignoreret advarslerne”.

Domstolen prioriterer afrikanere og kvinder
Domstolen er styret efter alle de woke principper, der gennemsyrer venstrefløjen, hvor race og køn er vigtigere end kompetence. De 18 dommere, der sidder ni år ad gangen, udpeges efter kvotesystemer, der ikke prioriterer kvalifikationer men tilgodeser dommere fra Afrika og kvinder.

Danmark har været en af de mest aktive støtte for ICC og støtter den årligt med mellem 10 og 15 millioner kroner plus frivillige millionbidrag til ICC's offerfond (Trust Fund for Victims) og efterforskning af forbrydelser.

Danmark har p.t. ingen dommere i panelet, men har en kandidat på valg i december, når der skal vælges seks nye dommere. Dommerforeningens formand Mette Lyster Knudsen, som er dommer ved Østre Landsret, er indstillet som de nordiske landes kandidat i et felt, der tæller 14 kandidater til de seks positioner.

Filippinernes præsident stadig fængslet af ICC
Domstolen har i hele sin levetid praktiseret en venstreaktivistisk politik, der er trådt tydeligere frem i de senere år. Sagerne mod Netanyahu og Gallant er bare et eksempel.

Et andet er kidnapningen af Filippinernes tidligere præsident Rodrigo Duterte. Han blev på begæring af domstolen arresteret i Manilas lufthavn af sine politiske modstandere og fragtet til den Haag, hvor han stadig sidder fængslet på anklager for forbrydelser begået, inden han trak Filippinerne ud af domstolen.

Den 81-årige ekspræsident har siddet varetægtsfængslet i næsten 20 måneder, når hans sag åbner i slutningen af november.

Det måske mest klare signal om domstolens slagside blev afsendt i foråret fra Ungarn. Tidligere premierminister Victor Orban trak Ungarn ud af ICC. Men inden den beslutning blev effektueret tabte han valget i foråret, og hans efterfølger og politiske modstander Peter Magyar meldte straks Ungarn ind igen.