By- land- og transportminister Signe Munk præsenterede den 23. juli 2026 regeringens udspil “100 mio. kr. til initiativer i den lokale kollektive transport”.
Navnet lokker med flere busser på landet, men du bliver hurtigt klogere: teksten udfolder projekter efter enhver djøffers smag og i hele fem forskellige spor. Lad os tage det, punkt for punkt. For djævlen - og pengespildet - sidder i detaljen.
Kors i busskuret
Første indsatsområde er “kollektive knudepunkter.” Det leder tankenerne hen på storslåede terminaler, hvor busser og tog mødes. Nær landsbyens gadekær – og den nedlagte skole. Men det er det ikke. Det er jordnære ting: læskure, skiltning, cykelparkering, p-pladser og “forbedret digital formidling af trafikinformation.”
Næppe en reform af landdistrikternes transport, men opgaver, som en fornuftig kommune burde kunne finansiere over sit eget anlægsbudget og uden at afvente et centralt udspil fra Christiansborg.
Og når et busskur kan indgå i en ministeriel pulje og gøres til “projekt”, fortæller det noget om, hvor rummeligt statens projektbegreb efterhånden er blevet.
Signe genopfinder taxaen
Dernæst følger initiativet “bus på bestilling” - mindre busser, der kører på bestilling. Ifølge udspillet er der allerede “igangsat konkrete projekter”, og nu skal der bruges flere penge på at “afprøve løsningen yderligere.” Det er formentlig plus-ture eller flex-trafik ordningen, hvor man bestiller en vogn i god tid, som kører der hvor busruten nu er nedlagt, udspillet henviser til.
