Af en mail dateret 3. december 2021, sendt fra en sektionschef i Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) til Forsvarsministeriet, fremgår det, at analyser af embedsmænds computere blev vurderet som »meget centrale« og »formentlig« i stand til at give svar på, om slettede SMS-beskeder kunne genskabes.
Mailen, som i flere år har været undtaget offentligheden, men som Berlingske Tidende nu har fået indsigt i, understreger samtidig, at Rigspolitiets undersøgelser burde have omfattet eventuelle telefonbackups – et oplagt sted at lede efter digitale rester. Alligevel blev disse spor aldrig systematisk forfulgt.
Det er ikke første gang, sådanne advarsler er kommet frem. Et andet dokument fra 6. december 2021, som det tidligere er lykkedes Berlingske at få adgang til, viser, at FE allerede dengang vurderede, at ikke alle tekniske muligheder var blevet afsøgt, selv om Folketinget fik det indtryk.
Backuppen, der forsvandt ud af historien
Ifølge Berlingske fandt Statsministeriet i november 2021 en backup af en telefon tilhørende en central embedsmand i minkforløbet. Backuppen lå på en computer hos den medarbejder, der administrerede ministeriets telefoner. Statsministeriet konstaterede selv, at der ikke var SMS-reste, men computeren blev hverken sendt til politiets specialister eller omtalt over for Folketinget.
Netop denne type situation er præcis det, FE-sektionschefen advarede imod. I mailen efterlyses afklaring af, om den IT-ansvarlige i Statsministeriet kunne have viden om interne procedurer for backup ved telefonskift. En viden, der ifølge dokumenterne aldrig blev indhentet systematisk.
Tavshed i Forsvarsministeriet
Sagen kaster også et politisk blakket skær på Forsvarsministeriet. Venstres formand Troels Lund Poulsen var før regeringssamarbejdet blandt de skarpeste kritikere af håndteringen af SMS-sagen. Alligevel har ministeriet under hans ledelse aktivt modsat sig udlevering af netop de dokumenter, der nu viser, at yderligere undersøgelser blev anbefalet internt.
Først efter indgriben fra Folketingets Ombudsmand blev dokumenterne frigivet.
En sag, der nægter at dø
Minksagen er forældet. Mette Frederiksen vil aldrig blive retsforfulgt for lovbrud, og Justitsminister Peter Hummelgaard fastholder, at sagen er ”meget grundigt belyst”, og at Folketinget ikke er blevet vildledt. Men dokumenterne fortæller en anden historie om tekniske spor, der aldrig blev fulgt, om advarsler, der blev ignoreret og om oplysninger, der først nu ser dagens lys.
Det er kun minkene, der er døde. Minksagen lever med et nagende uafklaret ansvarsspørgsmål. Og med hver ny aktindsigt står det klarere, at der fortsat er mere – meget mere at komme efter.
