Parkskolen i Ballerup skulle ombygges for 60 millioner kroner. Det ender med en regning på 107 millioner. Eller mere. En overskridelse på næsten 80 procent.
Ingen er blevet fyret. Ingen har trukket sig. Og de manglende penge bevilges – naturligvis – fra den kommunale kasse, der nyder godt af en af landets højeste skatteprocenter.
Sneen ligger urørt
En kvinde med børn i to institutioner kører forbi Parkskolen hver morgen. Hun ser byggepladsen. Den har været der længe. Meget længe. Hun tænker ikke over det til daglig. Der er aflevering og hentning og madpakker og møder og alt det andet. Og så er der kommunen.














