"Din kamp er også vores kamp."
Sådan skrev Vänsterpartiets rigsdagsmedlem Ilona Szatmári Waldau i en solidaritetshilsen til den palæstinensiske fange Ahmad al-Moghrabi.
Al-Moghrabi afsoner 18 livstidsdomme. Han er blandt andet dømt for at have rekrutteret en 17-årig pige som selvmordsbomber. Hun blev sendt ind i en jødisk bar-mitzvah-fest i Jerusalem, hvor 11 mennesker blev dræbt.
Alligevel skrev det svenske parlamentsmedlem, at hans "mod og udholdenhed" inspirerede hende.
Da Expressen begyndte at grave i sagen, fortrød Vänsterpartiet officielt. Kontrollen af de palæstinensiske fanger, som partifolk havde sendt solidaritetshilsner til, havde ikke været god nok, sagde man. Rigsdagsmedlemmet Szatmári Waldau beklagede.
Man håber i det svenske venstrefløjsparti, at sagen slutter dér, men tilbage står, at et medlem af Sveriges Rigsdag på Vänsterpartiets vegne sendte en solidaritetshilsen til en mand med 18 livstidsdomme for terror.
Sveriges Enhedslisten
For danske læsere er Vänsterpartiet lettest at forstå som Sveriges svar på Enhedslisten. Partiernes historie er forskellig, men de tilhører samme politiske familie. De samarbejder i den nordiske venstrefløj og sidder i samme gruppe i Europa-Parlamentet.
Der er også ligheder mellem deres to nuværende frontfigurer. Pelle Dragsted og Nooshi Dadgostar forsøger begge at ændre billedet i offentligheden af deres partier, som har deres rødder i og engagerer deres aktivister og medlemmer på den yderste venstrefløj.
Revolutionen er tonet ned. I stedet taler de om almindelige lønmodtagere, boligpriser, velfærd, ulighed og økonomisk tryghed. Begge vil vise, at deres parti ikke kun er et protestparti, men kan tage parlamentarisk ansvar.
Dadgostar er nået længst. Hun forlanger ministerposter, hvis de rødgrønne partier vinder det svenske valg den 13. september. Og det er der meget i meningsmålingerne, der tyder på. Netop derfor er de gentagne sager om antisemitisme og støtte til palæstinensisk terror så alvorlige for hende.
Ikke fordi, hun selv er mindre radikal eller bryder sig mere om jøder, men fordi alle sagerne rejser det helt legitime spørgsmål om, hvor meget Vänsterpartiet egentlig har forandret sig.
Det bliver ved med at dukke op
Brevet til al-Moghrabi står nemlig ikke alene, som en den "fejl", partiledelsen forsøger at give indtryk af, det var.
Siden Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 har Vänsterpartiet været ramt af en række sager om partimedlemmer og kandidater, der har hyldet terrorister, fejret angrebet på Israel eller spredt antisemitiske budskaber.
Op til dette års valg har svenske medier afdækket mere end 20 kandidater og partifolk med problematiske udsagn eller handlinger. Flere kandidater er efterfølgende blevet fjernet fra partiets lister.
Blandt dem var kandidater, der havde deltaget i fejringer af Hamas' angreb den 7. oktober.
Dadgostar har gentagne gange slået fast, at Vänsterpartiet tager afstand fra både antisemitisme og terror. Og hun har undskyldt sig med, at sagerne har handlet om lokale politikere, som ledelsen umuligt kan kontrollere på forhånd.
Det forsvar er vanskeligere denne gang. Ilona Szatmári Waldau er ikke et tilfældigt kommunalbestyrelsesmedlem. Hun sidder i Rigsdagen. Solidariteten med terrorister er ikke en aktivist-arv fra gaden. Den sidder i partiets hjerte.
En gammel tradition på venstrefløjen
Man skal ikke tro, at Vänsterpartiets problemer begyndte med Hamas terrorangreb ind i det sydlige Israel i 2023. Den yderste europæiske venstrefløj har gennem årtier haft tætte forbindelser til palæstinensiske organisationer, der har brugt terror mod civile som politisk middel.
Den danske parallel er værd at nævne. Enhedslisten samarbejdede gennem en årrække med blandt andre Democratic Front for the Liberation of Palestine (DFLP) om et bistandsprojekt. DFLP er en marxistisk palæstinensisk organisation med en væbnet gren og en tradition for terrorangreb.
Det mest berygtede fandt sted i den israelske by Ma'alot i 1974. Tre DFLP-terrorister trængte ind på en skole og tog over 100 mennesker som gidsler, langt de fleste børn. Da israelske soldater forsøgte at befri gidslerne, skød terroristerne mod børnene og kastede håndgranater ind blandt dem. 25 gidsler blev dræbt, heraf 22 skolebørn.
Det var altså ikke en organisation, hvis brug af terror først blev kendt efter 7. oktober 2023. DFLP's historie var velkendt, da Enhedslisten mange år senere indgik i et samarbejde med organisationen. DFLP mindes stadigvæk de terrorister, som udførte Ma'alot-massakren og blev dræbt af israelske sikkerhedsstyrker som helte.
Efter Hamas' angreb på Israel kom det frem, at DFLP's væbnede gren også havde deltaget i dette angreb. DFLP oplyste selv, at organisationens krigere havde deltaget. Først da reagerede Enhedslisten og afbrød det fremtidige samarbejde med organisationen.
Det siger noget om, hvor langt solidariteten med den palæstinensiske kamp historisk har rakt på den yderste venstrefløj og hvor tiltrukket man stadig er af den voldelige kamp – i hvert fald når den foregår i andre lande. Forbindelsen til DFLP blev ikke etableret i uvidenhed om, at organisationen havde brugt terror.
Gå væk, gå væk fortid
Det er denne politiske arv, Nooshi Dadgostar nu forsøger at lægge afstand til i Sverige. Hun vil gøre Vänsterpartiet til et almindeligt parlamentarisk parti, der kan sidde med omkring regeringsbordet. Men igen og igen dukker der partifolk op, som ikke ser en grænse mellem støtte til den palæstinensiske sag og støtte til terrorister.
Fortiden vil ikke slippe sit tag i aktivister på venstrefløjen og heller ikke i deres valgte politikere. Måske fordi ledelsen lægger afstand af taktiske årsager; man vil accepteres af mainstreampartier og vælgere og have indflydelse. Men i baglandet lever sympatien med terroristerne videre.
Vänsterpartiet kan efter valget få en position, partiet aldrig tidligere har haft. Hvis Magdalena Anderssons Socialdemokrater skal danne en rødgrøn regering, kan Vänsterpartiets mandater blive afgørende.
Dadgostar vil ikke længere nøjes med at levere stemmerne udefra. Hun vil have ministre, har hun opstillet som et krav. Socialdemokraternes leder Magdalena Andersson har reageret på den seneste sag. Hun sagde efter et møde med den socialistiske partileder: ”Man kan begå en fejl én gang. Men det har været for mange.”
