Inde i et smalt, højt rum tæt ved Kongens Have sidder Lorenz Spengler bøjet over bordet. Lysstråler fra et enkelt stearinlys kaster lange skygger på væggene, og skaller, fossiler og insekter ligger spredt som små skatte foran ham.
Han holder en pensel i hånden, men øjnene er fastlåst på detaljen: spiralens kurve, vingeprikkens præcision, strukturen i en muslings overflade. Hvert objekt taler til ham, men også til hans nysgerrighed, hans sans for orden og æstetik.
Rummet er stille bortset fra lyden af blyant mod papir, og et let sus fra en åben dør til et baglokale, hvor flere kasser med samlinger står stablet. Han rejser sig, går hen til hylden og betragter rækken af glas og kabinetter.
