Den nyeste European State of the Climate 2025 fra Copernicus tegner et billede af et Europa, der bliver varmere, med hyppigere hedebølger, og et stigende antal af varmerelaterede dødsfald. Rapporten henviser til omkring 61.700 dødsfald i 2022, 47.700 i 2023 og cirka 62.800 i 2024.
Implicit lægger EU-agenturet en advarsel ind om, at hvis temperaturerne fortsætter med at stige – drevet af øget CO₂-udledning – vil også varmedødeligheden stige. Det er en pointe, der i dag gentages som en selvfølge i den politiske debat.
Det svarer til at give sig selv og befolkningen skyklapper på, for i agitationen for mere CO2-begrænsning, overses behændigt, at det ikke er varmen, men kulden, der er den største dræber.
Samtidig glemmer vi, at den mest effektive livredder er økonomisk vækst og stigende velstand. Det vil ikke alene være dumt at gennemtvinge en klimapolitik på bekostning af vækst. Det vil være det samme som at dømme et stort antal af Europas svage og ældre til en tidlig død.
Kulde dræber langt flere
Forskningen er bemærkelsesværdigt entydig. Studier publiceret i Nature Medicine og analyser fra EU’s Joint Research Centre viser, at Europa i dag årligt har op mod 360.000 kulderelaterede dødsfald versus ca. 50.000 varmerelaterede. Med andre ord: Kulde dræber i størrelsesordenen 6-8 gange flere mennesker end varme.
Denne erkendelse ændrer perspektivet fundamentalt. For når man alene fokuserer på stigende varmedødelighed, overser man den langt større, men mindre spektakulære dødsårsag. Den diffuse kulde, der hvert år øger dødeligheden gennem hjerte-kar-sygdomme, luftvejsproblemer og generel svækkelse – især blandt ældre og fattige.
Velstand er den afgørende variabel
Sammenhængen med økonomisk udvikling er påfaldende. Forskningen peger entydigt på, at temperaturrelateret dødelighed i høj grad er en funktion af velstand:
Kuldedødeligheden er markant højere i Østeuropa end i Vesteuropa – ikke fordi klimaet er hårdere, men fordi boliger er dårligere isoleret, mens energiforbruget er lavere.
Sydeuropa har paradoksalt nok ofte højere kuldedødelighed end Nordeuropa, fordi boliger ikke er indrettet til kulde.
Økonomisk udvikling reducerer dødelighed via bedre boligstandard, opvarmning, sundhedssystemer og generel robusthed.
Som økonomen Marshall Burke og kolleger fra Stanford formulerer det: ”Temperatur dræber mindre i rige samfund, fordi de har ressourcerne til at beskytte sig.”
Det gælder ikke kun kulde. Også varmedødelighed falder med velstand – gennem aircondition, sundhedsberedskab, byplanlægning og adfærdsændringer.
Blindhed i klimapolitikken
Vi står således med en konflikt, der kalder på en rationel tilgang. Hvis man accepterer Copernicus’ præmis – at stigende temperaturer øger varmedødeligheden – er den intuitive politiske reaktion at reducere CO₂-udledninger hurtigst muligt. Også hvis det indebærer økonomiske omkostninger.
Men hvis disse omkostninger hæmmer vækst og velstandsudvikling, vil man svække den mest effektive beskyttelse mod temperaturrelateret dødelighed.
Nyere klimamodeller, som kombinerer temperaturfremskrivninger med socioøkonomiske scenarier, viser da også, at øget velstand reducerer temperaturrelateret dødelighed betydeligt, at virkningen gælder både varme og kulde, men især at kuldedødeligheden falder kraftigt med velstand.
Samtidig viser studierne, at selv om varmedødelighed stiger med temperaturen, vil den samlede dødelighed i mange scenarier afhænge mindst lige så meget af samfundets velstandsniveau som af klimaet.
Hvad redder flest liv?
Europa er blevet markant mindre sårbart over for både kulde og varme de sidste 50-100 år på grund af velstand: bedre boliger, opvarmning, sundhedssystemer og teknologi.
Når klimafanatikere farer frem med krav om drastiske og hurtige reduktioner, svækker man samfundets evne til at beskytte sig mod både kulde og varme. En rationel klimapolitik må derimod tage hele billedet i betragtning.
Det indebærer tre erkendelser.
Temperaturen i sig selv er ikke den vigtigste determinant for dødelighed.
Velstand er en central beskyttelsesfaktor mod både kulde og varme.
Politik bør vurderes på nettoeffekt for menneskers levevilkår og overlevelse.
Klimapolitik skal ikke føres med bind for øjnene. Den bør føres med et nøgternt blik for, hvad der faktisk er bedst for menneskene.
Kilder
Copernicus Climate Change Service & WMO (2026): European State of the Climate 2025 (ESOTC).
(Angiver ca. 61.700 varmerelaterede dødsfald i 2022, 47.700 i 2023 og 62.800 i 2024.)
Masselot, P. m.fl. (2023): Excess mortality attributed to heat and cold in 854 European cities. Nature Medicine. (Finder ca. 360.000 kulderelaterede vs. ~40–60.000 varmerelaterede dødsfald årligt i Europa.)
European Commission, Joint Research Centre (JRC) (2024): Temperature-related mortality burden in Europe. (Estimerer ca. 407.000 temperaturrelaterede dødsfald årligt, hvoraf langt størstedelen skyldes kulde.)
Our World in Data (Ritchie, Roser m.fl.): Excess mortality from extreme temperatures.
(Opsummerer, at kulde globalt og i Europa dræber markant flere end varme.)
Burke, M., Hsiang, S. & Miguel, E. (2015/2018): Global non-linear effect of temperature on economic production / mortality. (Viser sammenhæng mellem indkomstniveau og sårbarhed over for temperatur.)
Carleton, T. & Hsiang, S. (2016): Social and economic impacts of climate. Science. (Dokumenterer, at velstand reducerer klimarelaterede risici, inkl. dødelighed.)
