De fleste mennesker kører nok forbi de ophængte valgplakater uden at se dem. Et sekund eller to, og så er de forbi. Men hvis man kigger på en valgplakat i længere tid, kan den faktisk være interessant, selv for sådan én som mig, der er under 18 år og derfor ikke må stemme ved folketingsvalget.

Radikal plakat skiller sig ud 
Den første valgplakat, jeg møder på Rådhuspladsen i København, er Det Radikale Venstres. Den ser umiddelbart meget typisk ud, men har hele tre sætninger.

"Nej til omskæring af børn”.

"Nej til social kontrol"

"Det enkelte menneske skal selv kunne bestemme over egen krop".

De tre slogans får mig til at at tænke, at valgplakaten forsøger at få vælgere i tale fra midten af dansk politik i stedet for muslimer. Mest fordi plakaten siger “Nej til omskæring af børn” og "Nej til social kontrol", der nok ikke tiltrækker mange muslimske vælgere.

Fordi social kontrol og omskæring typisk handler om muslimer.

Normalt fisker partier som Det Radikale Venstre efter gruppen af muslimske vælgere, men ikke her. Kandidaten Mikkel Odoom adskiller sig. Men han appellerer nok ikke til unge vælgere, fordi det kan være lidt svært at afkode de tre slogans. 

"Lidt for smart"
Liberal Alliances valgplakater er ofte mere kreative end de fleste andre, vi ser i gadebilledet. På Rådhuspladsen finder man en, der er udformet som en datingprofil på Tinder. Deres mål må være at tiltrække de unge vælgere.

Kandidaten, Mads Strange, er 26 år. Det dårlige er nok, at mange vælgere vil finde den "lidt for smart”.

Men personligt finder jeg den den interessant, fordi jeg har nemt ved at relatere til den.

Pommes-fritter uden salt 
Borgernes Parti er et relativt nyt parti; det blev grundlagt i 2023. Denne plakat har sloganet “Mindre stat, Mere frihed”. 

Det er en meget enkel valgplakat, og den har ikke noget ansigt på. Så den forsøger at tiltrække flere ældre vælgere og liberale mennesker med sit budskab.

Modsat plakaten for De Radikale er den umiddelbart nemmere at forstå. Men jeg synes også, den er lidt kedelig og smager som pommes-fritter uden salt.

SF rimer på Al-Mood 
Socialistisk Folkepartis valgplakaters rummer ofte rim og sprogspil, fx den jeg ser på Rådhuspladsen: "In the Mood, Vote for Al-Amood" (Sadek Al-Amood, red.). Den er formet som en Instagram-post.

Kandidaten er yngre og fremstår afslappet. Han vil gerne signalere, at han er med de unge.

Al-Amood er også et arabisk navn, og siden de valgte ham som kandidat, ønsker SF nok flere muslimske stemmer- modsat den jeg fra Det Radikale Venstre. Minusset er, at ligesom Liberal Alliances ligner det ikke meget en valgplakat. Den kommer nok ikke til at tiltrække mange ældre vælgere. Det ser nærmest ud til, at nogen har taget et billede af ham med et tog i baggrunden.

"Klima, Håb & Handlekraft" 
Socialdemokraternes valgplakater er ligesom alle andres. Man kan se kandidaten, deres parti, og nogle ord ved siden af kandidatens billede. Men den valgplakat, jeg så flest af i Københavns gader, var lidt anderledes.

Det Ida Aukens. Hun kigger ud i lufter, imens hun tilsyneladende tænker over noget vigtigt, mens hendes hår blæser lidt i vinden. Derudover kan man se tre stikord: "Klima, Håb & Handlekraft". 

Designet er enkelt, men budskabet er flydende. Hvad mener hun mon?

Virker de så?
Valgplakater er noget, vi ser hver gang der er valg, og derfor er de blevet en naturlig del af gadebilledet. Måske tror vi, at de virker, fordi vi er vant til dem.

Men i virkeligheden er deres levetid meget kort - som blikfang i nogle få sekunder. Spørgsmålet er derfor, om de overhovedet påvirker vores stemme eller bare fylder op i byrummet og i lygtepælene langs vejene.