Artiklen beskriver, hvordan USA og dets allierede efter 2. verdenskrig etablerede institutioner som FN, IMF og Verdensbanken med det erklærede formål at skabe kollektiv sikkerhed, økonomisk udvikling og friere handel.
Den liberale retorik, skriver forfatterne, var central: Ordenen skulle “advance the universal interests for which all rational individuals yearn” og beskytte globale fællesgoder som frihandel og sikkerhed. Denne tilgang blev sammenlignet med nationale forfatninger og byggede på retssamfundets logik: reglerne skulle være bindende, også for de stærkeste stater.
Men netop fordi ordenen blev legitimeret med henvisning til universelle værdier og fælles interesser, blev den sårbar over for kritik. Når aktører fra det globale Syd påpegede systemisk ulighed, blev de ofte affærdiget som uoplyste eller irrationelle.
