Det transatlantiske forhold skal ikke længere være præget af afhængighed og ubalance. Det er budskabet fra USA’s vicepræsident JD Vance i et nyt interview med det britiske medie UnHerd, hvor han opfordrer europæiske lande til at påtage sig et langt større ansvar for deres egen sikkerhed, migrationspolitik og globale rolle.
“Det er ikke godt for Europa at være USA’s permanente sikkerhedsvasal,” erklærer Vance med henvisning til den historiske afhængighed af amerikansk beskyttelse.
Kritik af Europas ledere
I interviewet skelner Vance skarpt mellem sin varme for europæiske folk og sin skuffelse over kontinentets ledere. Han kritiserer dem for at ignorere befolkningernes bekymringer over indvandring og økonomisk usikkerhed.
“Vi er meget frustrerede – både jeg, præsidenten og hele administrationen – over, at europæerne igen og igen stemmer for mere ansvarlige migrationspolitikker, mens deres ledere gør det modsatte,” siger Vance.
Han ser migrationsspørgsmålet som en skæbnesvanger trussel mod demokratiets legitimitet: “Det vestlige demokratis projekt bryder sammen, hvis folket beder om mindre migration og bliver mødt med mere,” advarer han.
En ny sikkerhedsdagsorden
Et andet kernepunkt i Vances kritik er Europas manglende evne til at tage vare på sin egen sikkerhed. Han konstaterer, at USA i årtier har subsidieret Europas militære infrastruktur, og at store dele af kontinentet i dag ikke længere har kampdygtige forsvar.
“Med få undtagelser – som Storbritannien, Frankrig og Polen – har europæiske ledere massivt underinvesteret i forsvaret,” siger han og efterlyser “radikale ændringer”.
Hans vision er et Europa, der tager strategisk ansvar – ikke for at bryde med USA, men for at styrke alliancen på et mere balanceret grundlag. “Et mere uafhængigt Europa er ikke en trussel mod USA – det er godt for USA,” fastslår han.
Zelenskyj og realisme
Vicepræsidenten adresserer også den kritik, som Ukraines præsident Zelenskyj for nylig rettede mod ham, hvor han beskyldte Vance for at “retfærdiggøre” Ruslands invasion. Det afviser Vance kategorisk og understreger, at han har fordømt invasionen siden 2022.
Men han insisterer på en realistisk tilgang: “Du bliver nødt til at forstå både russiske og ukrainske strategiske mål, hvis du vil afslutte konflikten. Det er ikke det samme som moralsk støtte til Rusland,” siger han.
En advarsel fra historien
Vance trækker historiske paralleller til både Charles de Gaulle og Irakkrigen. Han fremhæver, hvordan større europæisk uafhængighed tidligere kunne have bremset amerikanske fejltagelser, som fx invasionen af Irak i 2003.
“Hvis Europa dengang havde været mere uafhængigt og havde stået stærkere imod USA, kunne vi måske have undgået en strategisk katastrofe,” siger han.
Et særligt bånd til Storbritannien
Vance benytter også interviewet til at styrke relationerne til Storbritannien. Han roser både kongen og tidligere dronning Elizabeth og peger på en stærk kulturel og historisk samhørighed, som gør en handelsaftale med briterne mere sandsynlig.
“USA er grundlæggende et angelsaksisk land, og vores forhold til Storbritannien er unikt,” siger han. “Vi arbejder hårdt med Starmer-regeringen for at få en handelsaftale på plads.”
I kontrast hertil nævner han forholdet til Tyskland, hvor handelsbalancen og reguleringer ifølge Vance ikke er gensidige.
Vances interview er mere end et politisk statement – det er en opfordring til civilisatorisk genovervejelse. Hans diagnose er, at Europa ikke længere kan regne med USA som garant for fred, stabilitet og orden. Kontinentet må genopfinde sig selv som geopolitisk aktør. “Vi ser Europa som en allieret – men vi ønsker, at det bliver en allieret, der kan stå på egne ben,” slutter han.
