Hvorfor har netop Tyskland så svært ved at erkende, når en krig er tabt? Det spørgsmål stiller Marc Saxer i sin artikel “Deutsche Russophrenie: Plädoyer für einen wertebasierten Realismus” i Cicero. Ifølge ham skyldes det de “gegensätzlichen Lehren, die aus den beiden verlorenen Weltkriegen gezogen werden” – modstridende historiske erfaringer, som præger dagens debat.
På den ene side står pacifisterne, som ud fra parolen “Nie wieder Krieg” mener, at krigen kun kan afsluttes gennem kompromis med Rusland. De ser i Ukrainekrigens skyttegrave reminiscenser af Første Verdenskrig og frygter, at oprustning og nationalisme fører til katastrofe. Som Saxer formulerer det: “Die Lehre aus dem Gemetzel: Nationalismus führt zu Rüstungswettläufen und Krieg, bei dem am Ende alle verlieren.”
