Den danske udgave af bogen er udkommet 26. august på Forlaget Brilleuglen.
Den danske udgave af bogen er udkommet 26. august på Forlaget Brilleuglen.
Anmeldelse

Den tyske venstrefløjs darling gør op med woke

26. aug. 2021

Sahra Wagenknechts nye bog anklager de såkaldte venstreliberale, der åbner sig for Europa, økologi og selvrealisering, mens både den enlige mor og de gamle fortællinger bliver sat af. Anmelder Christian Egander Skov er godt tilfreds med ‘De selvretfærdige‘.

Tilbage i foråret fandt Berlingske Tidendes chefredaktør på et nyt begreb: nationalsocialdemokratisme. Ifølge mange kritikere var begrebet beregnet på at fremkalde associationer mellem Socialdemokratiet og nationalsocialismen. Ifølge Tom Jensen handlede det dog snarest om at pege på den udvikling, Socialdemokratiet havde gennemgået siden 2015. 

Ja, og så handlede det naturligvis også om at overveje det for en borgerlig-liberal chefredaktør så mærkværdige fænomen, at flere borgerlige, ikke udelukkende, men først og fremmest erklærede nationalkonservative, havde tilkendegivet deres sympati, ja hvis ikke ligefrem støtte til Socialdemokratiet. Ingen formulerede det klarere end Rune Selsing i Jyllands-Posten: ”Vi får troen på, at politik gør en forskel. At det nytter at stemme. At vi som borgere ikke er magtesløse. Den demokratiske tro er uvurderlig.”

Det interessante spørgsmål er naturligvis, om vi her står over for et specifikt dansk fænomen, eller om Socialdemokratiets nyorientering og den klangbund, partiet har oplevet i dele af det traditionelt set borgerlige Danmark, afspejler en bredere tendens, hvor det politiske spektrum i det hele taget er ved at blive rekalibreret. 

Når man læser den tyske venstrefløjspolitiker Sahra Wagenknechts bog De selvretfærdige – mit modsvar for fællesfølelse og sammenhold, er det svært at undgå det indtryk, at den sidste tese er korrekt. Eller mere præcist, at der er ting på spil i de europæiske samfund, som betyder, at en genovervejelse af det politiske skel mellem højre og venstre ligger i kortene. Bogen udkom tidligere i år på tysk, og er nu kommet på dansk.

Sahra Wagenknecht er ikke en Frau-hvem-som-helst i den tyske debat. Hun er født i 1969 i Jena, i det, som engang var Østtyskland og i dag jo faktisk stadig er Østtyskland på en ny måde. Hendes politiske udgangspunkt var i virkeligheden kommunismen, sådan som den blev praktiseret først i Østtysklands regerende kommunistparti, SED, og siden i dets efterfølgerparti, PDS, som siden blev til den vigtigste del af det store tyske venstrefløjsparti Die Linke, som den dag i dag har sin magtbase i det gamle Østtyskland. I årene 2015 til 2019 var hun en af sit partis politiske ledere i Forbundsdagen. 

Måske derfor har hendes bog vakt opsigt i hjemlandet, hvor den altid såre bekymrede tyske offentlighed ser højreradikale gespenster bag hvert et hushjørne, og altså også nu i omegnen af det, der i Danmark ville være Enhedslisten. Men det er også, fordi Wagenknecht, meget ligesom Kaare Dybvad gjorde herhjemme med De lærdes tyranni, går direkte efter halsen på den meningsdannende mere eller mindre intellektuelle venstrefløj i medier og på universiteter. 

Det slipper man ikke ustraffet fra.

Mere præcist er hovedmodstanderen i Wagenknechts samfundsanalyse dem, som hun kalder de venstreliberale. Det er livsstilssocialisternes ideologi. Den øvre middelklasse, der har åbnet sig for verden, men lukket sig for såvel traditionen som arbejderklassen, og ja i virkeligheden også for åbenheden selv. Venstreliberalismen kendetegn er ifølge Wagenknecht, at den faktisk hverken er venstreorienteret eller liberal: ”Her udvises en ekstrem intolerance over for enhver, der ikke deler vedkommendes syn på tingene.” Her er altså ret beset tale om en iliberalisme. 

Her dyrkes det europæiske, det kosmopolitiske, her dyrkes autonomien, den enkeltes selvrealisering. Man viser, hvem man er, ved at spise den rigtige mad, økologisk naturligvis og ikke for meget kød. Woke-kosher, kunne man kalde det. Det gør Wagenknecht naturligvis ikke. Vi er dog i Tyskland.

Kritikken af eliten er velkendt, men den rummer hos Wagenknecht en højere grad af præcision i klasseanalysen, end vi er vant til i den politiske debat. I kraft af sit venstreorienterede udgangspunkt formår hun også klart at sætte fingeren på hykleriet i de venstreliberale livstilssocialisters positur. Det minder ikke så lidt om den danske forfatter Lars Olsens kritik i Rige børn leger bedst.

Kernen i livsstilsocialisternes eller de venstreliberales ideologi handler i virkeligheden ikke om at redde verden, selv om det muligvis er selvforståelsen. Derimod er det – sådan tror jeg, kritikken skal forstås – en videreførelse af den øvre middelklasses traditionelle karakteristikon, nemlig afgrænsning og afskærmning af denne klasse fra andre klasser. 

”Vi er dem, der mener dette. Og hvis du vil have part i vores sociale og kulturelle prestige, gør du klogt i at mene det samme.” Ellers er det lige så slemt, som hvis man i en anden tid havde holdt gaflen i den gale hånd. Faux pas!  

Dette er måske ikke i sig selv problematisk. Men det er det nu alligevel. For Wagenknecht peger også på, hvordan den øvre middelklasse i kraft af sin dominerende position i medier og på universiteter m.v. mere eller mindre systematisk har undergravet fortællinger om samfundet, der konkurrerer med dens egen. Dette gælder ikke blot andre middelklasseideologier, f.eks. en traditionel konservativ, der lagde vægt på borgerlige dyder og andet kedsommeligt, men også arbejderklassens store fortælling om fremgang gennem solidaritet og fælles handling. 

Venstreliberalismen er i virkeligheden allieret med højrefløjens neoliberalisme, sådan lyder Wagenknechts analyse.

Konsekvensen ved at nedbryde arbejderklassens fortælling er, at samfundet hænger dårligere sammen. Ja, og så at den førte politik i udpræget grad bliver lagt an på at sikre denne klasses værdier. 

De enlige mødre i arbejderklassen, hvis vilkår er blevet forringet som følge af liberaliseringer i det tyske arbejdsmarked har ingen gavn overhovedet af elitefeminismens monomane interesse for fordelingen af poster i bestyrelsen. 

Man kan sammenligne situationen med den aktuelle debat herhjemme, hvor en stor del af offentligheden har fået forargelsesspasmer, fordi en skole vil regulere graden af afklædningen i undervisningssammenhænge, medens sygeplejerskernes strejke – en ret stor ting objektivt set og i høj grad en kønsting – slet ingen gennemslagskraft får i medierne. 

Wagenknecht er skarp og ubønhørlig i sin kritik. Og i sine svar peger hun eksplicit i retning af det, hun kalder ”værdikonservatisme”, et udbredt begreb i den tyske debat, samt forsvaret for nation og nationalstat. Alt dette kombineres så med en lidt udefinerbare venstreorienteret økonomisk politik. 

Og det interessante spørgsmål er så, om dette indslag vil støde borgerlige herhjemme væk, eller om de vil trække på skulderen og sige ”tja, måske?”. Det er en lakmusprøve på, hvor dybt forandringerne i det politiske spektrum stikker. Så køb bogen, læs den og prøv på Dem selv.

Del artiklen

Vi tilstræber en engageret og argumentorienteret debat med et skarpt fokus på bolden fremfor manden og frabeder os derfor personangreb, skældsord og motivanalyser samt uargumenterede vredesudbrud. Rigtig god debat. :-)

Bliv opdateret, når der er nyt fra Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få dit ugentlige overblik over nyheder.

Bliv medlem af Kontrast og kickstart det borgerlige Danmark!


Kontrasts medlemmer er et borgerligt fællesskab:

1. Forstå verden og se kontrasten: Du får fuld adgang til videoer, interviews, analyser og artikler på Kontrast.dk.

2. Du inviteres til fester, debatter og saloner, hvor du møder landets skarpeste tænkere og skribenter.

3. Du får adgang til Kontrasts Ekkokammer på Slack og til artikelkommentarer.

4. Du får direkte indflydelse på, hvilke emner Kontrast skal behandle.

5. Dit medlemskab er dit bidrag til fokus på de vigtigste spørgsmål inden for velfærdsstat, indvandring, kultur m.m.

null

Årlig betaling

23 kr./uge



1.200 kr./året.

Månedlig betaling

10 kr./uge

de første fire uger.

Derefter 119 kr./måned. Kan kun købes indtil 26. september.

Månedlig betaling

28 kr./uge



119 kr./måned.