At man overhovedet er nødt til at forklare, hvorfor Vesten bør forsvares og styrkes, siger ifølge Mathias Döpfner noget om problemets omfang. "Sandheden er, at Vesten er blevet invalid," skriver han i sit essay.
For Döpfner er Vesten ikke først og fremmest et geografisk område. Det er en idé og en bestemt måde at organisere samfundet på.
Han sammenfatter den vestlige tradition i fire historiske søjler: Athen med demokratiet, Rom med retsstaten, Jerusalem med den jødisk-kristne forestilling om det enkelte menneskes ukrænkelige værdighed og oplysningstiden med humanisme, borgerlige frihedsrettigheder, magtens deling og adskillelsen mellem kirke og stat.
Det afgørende princip er friheden til selv at bestemme. Döpfner henviser til Herodots beskrivelse af Athen efter tyranniets fald. Så længe athenerne kæmpede for en hersker, var de ikke bedre end deres naboer. Da de blev frie og kæmpede for sig selv, voksede deres præstationer.
Her ligger ifølge Döpfner en af Vestens grundlæggende indsigter, som fortæller, at det frie menneske yder mere, når det handler på egne vegne.
