Danmarks borgerlige medie



I Danmark stemmer omtrent 80 procent af danske journalister på partierne i rød blok. Det forhindrer dem ikke i at være glimrende til deres arbejde, men det betyder, at en stor del af historierne i dagens mediebillede uanset redaktionens linje i øvrigt afspejler et verdensbillede til venstre for midten. 

Vi vil noget andet. Kontrast er Danmarks borgerlige medie. Vi rapporterer fra, for og om det borgerlige Danmark, og det kan ses i vores valg af både skribenter, værter og emner og det er vi stolte af. 

Men hvad betyder det? Helt overordnet, at vi ønsker at styrke troen på, at frihed, velstand og sammenhængskraft bedst skabes af ansvarlige borgere og deres frivillige fællesskaber inden for rammerne af den danske kultur og nation. Intet mindre og en hel del mere.

Og vi har højt til loftet. Vores ambition er først og fremmest at blive den primære platform for borgerlig idéudvikling og debat i Danmark er borgerlige uenige, og det er de som bekendt ofte, skal de være det i Kontrast. Vi tror også på ytringsfriheden, nysgerrigheden og den frie, udogmatiske debat som en forudsætning for udviklingen af frie samfund og borgere. Derfor er vi åbne for indspark fra både højre og venstre.

Og nåja, så tror vi, at værdikamp og borgerlighed ikke er fuldstændig uforeneligt med et lillebitte glimt i øjet og en anelse mindre selvhøjtidelighed.

Danmark har nemlig brug for Kontrast.

Velkommen til!

Mikkel Andersson, chefredaktør

Bestyrelsen

Mikkel Andersson, chefredaktør

Bachelor i historie og kandidat i analytisk journalistik. Har skrevet for blandt andre Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken og er en hyppigt brugt debattør i en lang række programmer. Tidligere vært på mediemagasinet Q&A på den nu hedengangne Radio24syv samt medstifter af RokokoPosten.

LinkedIn

Kasper Støvring

Ph.d. i litteratur og kulturstudier, forfatter til en stribe bøger om politik og kultur, flittig bidragydere til og fast skribent på en række danske aviser i en lang årrække.

Facebook

Karsten Anker Petersen

Uddannet cand. merc., lobbyist og kommunikationsrådgiver.

LinkedIn

Lasse Birk Olesen

Uddannet ingeniør, virksomhedsstifter og partner i Morph Capital.

LinkedIn

Virksomheden

Kontrast.dk Aps

Kronprinsessegade 26, 1306 København K

CVR: 41423838

Kontakt redaktionen

Kontrast er tilmeldt Pressenævnet.

Bliv medlem af Kontrast og kickstart det borgerlige Danmark!

Kontrasts medlemmer er et borgerligt fællesskab:

1. Forstå verden og se kontrasten: Du får fuld adgang til videoer, interviews, analyser og artikler på Kontrast.dk.

2. Du inviteres til fester, debatter og saloner, hvor du møder landets skarpeste tænkere og skribenter.

3. Du får adgang til Kontrasts Ekkokammer på Slack og til artikelkommentarer.

4. Du får direkte indflydelse på, hvilke emner Kontrast skal behandle.

5. Dit medlemskab er dit bidrag til fokus på de vigtigste spørgsmål inden for velfærdsstat, indvandring, kultur m.m.

Årligt

medlemskab


1200 kr. årligt inkl. moms.


Månedligt

medlemskab


119 kr. månedligt inkl. moms.