Faderrollens kardinaldyder

Faderrollen bliver til i et rum, som biologi og kultur muliggør, og rummer tidsløse kvaliteter, som skiftende magthavere, kønsroller og samfundstendenser ikke kan trylle væk. Der vil altid være brug for fædre.
Store samfundsforandringer i løbet af de seneste 70 år har skabt usikkerhed om mandens plads i opdragelsen. Mike Bruun-Lander skriver i serien om det, han kalder faderrollens syv kardinaldyder for at hjælpe manden og kvinden lidt på vej mod en bedre forståelse af, hvad der er godt for far, mor og børn.
Ingen af dem kan trækkes i en automat og må ikke forveksles med fornuft, ideologi eller videnskab.
De syv dyder er: håb, mådehold, tro, retfærdighed, mod, visdom og kærlighed. Mike Bruun-Lander gennemgår dem én for én.
