Artikel

09.08.24

Mike Bruun-Lander - MODLØBER

Mike Bruun-Lander er en dansk skribent, debattør og cand.mag. i pædagogik, som har gjort sig bemærket gennem sine analyser og kritiske indlæg.

På Kontrast er han ikke ny, men har allerede bidraget med flere artikler og en artikelserie om faderrollen.

Med en uddannelsesmæssig baggrund fra Aarhus Universitet i pædagogik og nuværende studier i filosofi ved Københavns Universitet, kombinerer han akademisk viden med jysk jordnærhed.

Han har i mere end ti år udvidet sin professionelle erfaring som familiebehandler og arbejdet med unge, der befinder sig på kanten af samfundet.

Han er en klar konservativ stemme, som aldrig søger konformitet i debatten. Om udfordringen med ekkokamre udtaler han: "Jeg er ikke først liberal og derefter fornuftsvæsen; nej, det hænger omvendt sammen. Det er fornuften, der har gjort mig borgerlig og liberal."

Mikes skriverier spænder bredt – fra refleksioner over faderrollen og familielivet i det moderne samfund til markante kritikker af identitetspolitik, det moderne menneske, intersektionel feminisme og samtykkeloven. Han udfordrer ofte, hvad han ser som en uheldig ideologisk drejning på universiteterne og i den offentlige debat, og argumenterer for nødvendigheden af en mere nuanceret og balanceret tilgang til politiske og sociale spørgsmål, der ikke baserer sig på hykleri og social anerkendelse.

Se alle artikler af Mike Bruun-Lander

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter