Covid-19 har været årsag til ca 2.500 dødsfald i Danmark og over 3 millioner dødsfald på verdensplan. Hvordan SARS-Cov-2-virussen (SARS-2), der giver sygdommen, først begyndte at sprede sig blandt mennesker, er et kompliceret spørgsmål af enorm vigtighed. Des mere vi ved om oprindelsen, des bedre kan vi lave tiltag for at forhindre fremtidige pandemiudbrud.
Der er især to muligheder, der er vigtige: At det skete af rent naturlige årsager, eller at det var forårsaget af en utilsigtet undsluppet virus fra laboratoriet i Wuhans virologiske institut. At covid-19-pandemien skulle have nogen forbindelse til dette laboratorium, er blevet kaldt en konspirationsteori og afvist som usandsynligt af en WHO-undersøgelse. Men der er stadig ikke nogen form for beviser for nogen af mulighederne, og der er argumenter for dem begge.
I en nylig udvikling er der skrevet et brev til journalen Science, underskrevet af 18 prominente forskere, der siger, at det er muligt, at epidemien blev forårsaget af et laboratorieuheld, og at de ønsker en bedre undersøgelse af denne mulighed.
Virus-familien beta-coronavirus, som SARS-2 stammer fra, findes i flagermus. Mange anser som den mest sandsynlige start på epidemien, at flagermus har smittet andre dyr, og disse dyr har smittet mennesker. Et smitteudbrud, der er startet på denne måde, er observeret før med lignende virusser som SARS-1 og MERS. En forskel på covid-19 og disse to virusser er, at for dem var den oprindelige kilde (og de dyr, der var mellemled) identificeret inden for det første år, mens der endnu ikke er identificeret nogen af disse for SARS-2.
At virussen spredte sig naturligt på samme måde som tidligere set med disse to virusser, er en oplagt forklaring, men des længere tid der går, uden at virussen er fundet i nogen dyr i nærheden af smitteudbruddet, des mere sandsynligt bliver det, at smitteudbruddet er opstået på en anden måde.
Tidligt i undersøgelserne udmeldte Kina, at virussen sandsynligvis kunne stamme fra et vådmarked i Wuhan. Men der er ikke blevet fundet nogen links mellem virussen og dyrene derfra, og det er senere opdaget, at der var smittetilfælde, som ligger tidligere end de smittetilfælde, der var forbundet med markedet. Vådmarkedet har i stedet fungeret som en tidlig katalysator og var ikke et oprindelsessted.
Et aspekt, der adskiller covid-19-udbruddet fra tidligere lignende, er, at flagermusene, der er bærere af virus-familien, hvor SARS-2 stammer fra, hovedsageligt findes i det sydlige Kina, tusindvis af kilometer fra det første smitteudbrud i Wuhan. Virussen skal således gennem smittekæden (fra flagermus til andet dyr til menneske) have bevæget sig denne store afstand, uden at der er opstået nogen anden observeret smitte af mennesker undervejs.
Dette aspekt er medvirkende til, at folk overvejer muligheden for, at Wuhans virologiske institut i stedet er ophav til smitteudbruddet. Wuhans virologiske institut er et af verdens førende forskningscentre om virusser, især for den familie, som SARS-2 stammer fra. De har en stor samling af sådanne virusser på lager, og de har lavet forskellige eksperimenter med sådanne virusser, hvor de blandt andet laver genetiske ændringer i dem.
Det er ikke plausibelt, at virussen er frigivet fra dette laboratorium med vilje. Men det er muligt, at virussen er undsluppet derfra ved et uheld. Der er mange historiske tilfælde af virusser, der undslipper fra laboratorier og forårsager smitte, som da kopper undslap og dræbte en person i 1978 kort efter sygdommens udryddelse på verdensplan.
Forskere fra Wuhans virologiske institut har foretaget mange ekspeditioner ned til flagermusehuler i det sydlige Kina for at hente SARS-virusser med tilbage til instituttet. Det er muligt, at der kan være sket et smittetilfælde i forbindelse med disse ekspeditioner, eller i forbindelse med lagring af virusserne tilbage i Wuhan. Vi ved, at i 2012 var der nogle minearbejdere, der blev smittet af flagermus med en virus, der er tæt beslægtet med SARS-2, og tre af dem døde.
En anden mulighed er, at forskerne i Wuhan-laboratoriet har lavet genetiske ændringer i virussen, som har gjort den mere virulent, og dermed skabt SARS-2 i dens nuværende form, som derefter undslap ved et uheld. Det er ubekræftet, om de har arbejdet på denne måde med SARS-2-lignende virusser, men de har foretaget og publiceret sådan forskning med andre virusser.
Som nævnt var der er en undersøgelse af en WHO-kommission, der konkluderede, at det var usandsynligt, at covid-19 kom fra et laboratorium. Men denne undersøgelse har været under kritik for at være ufuldstændig. Rammerne for undersøgelsen var dikteret af Kina, og kommissionen havde ikke adgang til at undersøge Wuhan Institute of Virology.
En af personerne, der var med til undersøgelsen, var Peter Daszak. Han har ledet forskningsarbejde med farlige virusser i egne laboratorier i mange år og er præsident for organisationen EcoHealth Alliance, som har givet forskningsmidler til Wuhan Institute of Virology. Daszak ville dermed potentielt have en del af skylden for smitteudbruddet, hvis Wuhan-laboratoriet har forårsaget det, og kan derfor ikke lave uafhængige afgørelser om dette spørgsmål.
Rapporten fra WHO indeholder ikke nogen undersøgelser, der kan afvise muligheden for, at en laboratoriefejl kan have skyld i pandemien. I det hele taget er der endnu ikke fundet nogen beviser for covid-19-pandemiens oprindelse, hverken i WHO-undersøgelsen eller noget andet sted. Det er et åbent spørgsmål, hvorom det er vigtigt at foretage en grundig undersøgelse, som de 18 forskere skrev i brevet til Science. Den igangværende debat blandt informerede parter er dermed ikke om, hvad der er bevist, men om, hvad der er mere sandsynligt.
De, der mener, at årsagen var uden involvering af Wuhan-laboratoriet, argumenterer for, at tidligere lignende udbrud er sket på denne måde. Der kan findes mange mulige virus-reservoirer i dyr, som ikke er identificeret endnu. Disse dyr kan have bredt sig over et stort område, også op til Wuhan. Derudover er SARS-2 ikke så smitsom, at det er umuligt for et smittet menneske at rejse lange afstande uden at forårsage nye smittetilfælde på vejen.
De, der argumenterer for, at det er mere sandsynligt, at smitteudbruddet var forårsaget af laboratoriet, bruger et argument om, at omend det er hypotetisk muligt, at smitten kan have bredt sig over stor afstand uden andre smittetilfælde, er det et usandsynligt sammentræf, at den skulle forekomme tusindvis af kilometer væk fra det oprindelige ophav for virusfamilien i flagermus og netop lige ved siden af Kinas største center for forskning i denne type virus.
Derudover fremhæver de, at meget af forskningen i Wuhan er foregået på niveauer under de højeste for sikkerhed. Der er også en debat om, hvorvidt virussen bærer tegn på at være genetisk manipuleret til at blive mere virulent.
Hvis det viser sig, at covid-19-virussen blev skabt i eller udbredt på grund af Wuhan-laboratoriet, er det et stærkt argument for at indskrænke eller stoppe denne slags forskning og indsamling af farlige virusser. De, der laver denne forskning, argumenterer for, at det kan skabe nyttig viden, der kan bruges til at modarbejde fremtidige pandemier. Men der er ikke meget der tyder på, at denne forskning har været nyttig til at stoppe eller dæmme op for covid-19-pandemien.
De vacciner, der er blevet udviklet, er ikke udviklet af nogen af de laboratorier, der har arbejdet med forskning af ekstremt farlige virusser. Og flere af vaccinerne blev udviklet i løbet af blot en eller få dage. Det svære er ikke at udvikle en vaccine, men at teste den og at udvikle tilstrækkelig produktionskapacitet. Det er således ikke med hensyn til vacciner, at forskningen med ekstremt farlige virusser har været nyttig eller kan forventes at vise sig nyttig i fremtiden.
Det er selvfølgelig svært at sige, hvordan viden fra forskning har udbredt sig, eller forudsige, hvilke brugbare ting forskning potentielt kan lede til i fremtiden. Men disse potentielle fremtidige forskningsresultater skal ses, i forhold til hvor ekstrem og farlig forskningen er. Forskerne tager ud og opsøger verdens farligste virusser, imod hvilke vi ikke har nogen immunitet, kur, eller vaccine. Derefter undersøger de dem i laboratorier, hvorfra vi ved historisk, at der ofte kan ske uheld, og virusser kan undslippe. Nogle af disse eksperimenter går ud på at bruge genetisk manipulation til at lave virusserne endnu mere virulente og farlige.
Man kan argumentere for, at blot en potentiel mulighed for, at covid-19-pandemien var forårsaget af virusforskning, kunne tilskynde os til at lave mindre forskning med ekstremt farlige virusser, eller at lave nye og endnu mere strikse regler for det. Men udviklingen går snarere i den modsatte retning. The National Institute of Health i USA ophævede i 2017 sit forbud mod gain-of-function-research, hvori virusser bliver genetisk ændrede i et laboratorium til f.eks. at blive mere virulente. The Global Virome Project er for nyligt blevet tildelt en stor mængde forskningsmidler til at indsamle farlige virusser fra overalt i verden.
Der er stærke forskningsinteresser og store summer af forskningsmidler i at lave den slags research, med folk bag, som er indflydelsesrige og er i høje positioner. Det er i disse forskeres interesse at udvide forskningen i ekstremt farlige virusser. Et spørgsmål, vi bør overveje, er, om det er i vores interesse.
