Mail fra Marianne StidsenMarianne Stidsen har sendt en mail til Kontrasts debatredaktør efter den forløbne uges debat om dansk islamforskning og Berlingskes journalistiske metoder. Mailen indeholder nye oplysninger og berører den form for kritik af formalia, som ofte rammer kritikere af konsensus og etablerede sandheder. Derfor bringer vi den uforkortet som et essay.
Nasers MellemøstenMarianne Stidsen tegner et portræt af Naser Khader under en rejse til Marokko. Selv med bihulebetændelse tromler den danske ekspolitiker og nuværende rejseguide videre og taler uafbrudt, begejstret og vidende om den kultur, han er rundet af og elsker. Religionen skal man dog holde sig fra. Man behøver jo ikke købe hele pakken, som han siger.
Lingua Woke ImperiiMarianne Stidsen har været til sin gode venindes begravelse, sprogforskeren Bettina Perregaards. Bettina var selve antitesen til kliché, vanetænkning og konformisme, skriver Marianne Stidsen med henvisning til den formular, der hænger over os som en sort sky og styrer mere end noget andet: DEI: Diversity, Equity, Inclusion.
Den 4. statsmagt har svigtet sit ansvarNærmest ingen mainstreammedier kan i dag bestå eksamen for den fjerde statsmagt. De dumper alle med et brag. For de fortæller løgne som om det var sandhed. De lader som om nede er oppe og oppe er nede. De tror venstre er højre og højre er venstre – mens midten er en by i Rusland, eller måske snarere i Kina.
De har fuldstændig mistet snøvsen, når det gælder selv den simpleste forståelse af ret og vrang.
Af skade bliver man sjældent klogMarianne Stidsen har krydset sumpen Styx, hvor de vrede og de gnavne er dømt til at lide for deres synder, og hun er blevet undsat af De Hvide Busser. Mødt en fortabt og forladt babysæl og har i refleksion genvundet troen på menneskene foran Sparkøbmanden i Tversted. Alt sammen under en vandretur gennem det vidstrakte Vendsyssel.
Pas på, når venstrefløjen taler om retssikkerhedVenstrefløjen har tømt ordet retsfølelse for mening og bruger nu ordet retssikkerhed på vegne af den anklagende i stedet for den anklagede. Aktuel sag vidner om, hvordan venstrefløjen kupper ord og institutioner. Marianne Stidsen skildrer de fortløbende konsekvenser af samtykkeloven.
De store sandheder ødelægger demokratietDer er med Kierkegaards ord altid et valg - både i det store og i det små. Valget er ikke kun en demokratisk grundkategori, som aktiviseres hvert fjerde år. Det er en eksistentiel grundkategori – måske den vigtigste overhovedet – for os alle sammen. Hver dag. Hver time. Hvert minut. Marianne Stidsen advarer mod de såkaldt store sandheder.
Omvendt bevisbyrde er en gulvlem til middelalderens heksebålDe vil åbne en gulvlem lige lukt ned i den sorte middelalders heksebål. Eller lige lukt ned i den sorte totalitarisme, som desværre breder sig globalt i øjeblikket, skriver Marianne Stidsen om politikernes planer at indføre omvendt bevisbyrde, hvor den anklagede skal bevise sin uskyld for at undgå at blive dømt.
Der skal være rum, hvor det er tilladt at spasse udTo af de mest forslidte udtryk i vores forskræmte, kuede, safe space-hungrende tid er 'ubehageligt' og 'utrygt', skriver Marianne Stidsen, som har en opfordring til de sarte, der ikke kan holde de mænd ud – eller kvinder for den sags skyld – der går til fodbold eller til koncert for at få en smule luft for deres til hverdag overdresserede primaldrifter: Bliv da for syv søren væk. Eller gå til et bønnemøde i Det Radikale Venstre i stedet.
Sonny havde kæmpet sig ud af kriminalitet og misbrug - nu er han samtykkedømtI sin seneste bog har Marianne Stidsen beskrevet 10 konkrete samtykkesager, hvor drenge og mænd blev dømt for voldtægt uden substantielle beviser. I denne artikelserie fortæller hun om flere nye sager med store konsekvenser for unge mænd og deres familier. Dette er den tredje.
Katherine Diez er offer for sig selvDer findes noget, der er værre end at være blevet dumpet af en mand, som synes at køre utåleligt videre i overhalingsbanen, mens man selv holder stille ude i nødsporet. Nemlig, at sælge ud af det sidste, man har: sin integritet og værdighed som menneske. Marianne Stidsen tager bestik af den forsidehistorie, som alle snakker om.
Nutidens universitet har ikke noget tøj påAldrig har universitetet haft så lidt positiv betydning for vores demokratiske samfund som i dag. Dagens aktivistiske universitet er lige så anvendeligt som islams sharia-dogmer, skriver Marianne Stidsen med afsæt i Hans Hauges nye bog om humanioras tiltagende selvskade og opfordrer politikerne til at gribe ind med nogle nødvendige præciseringer af universitetsloven, så videnskaben igen kan få solid kernefaglig grund under fødderne.
Selvblindhed er den værste form for blindhedMan skulle jo næsten tro, vi som samfund alle burde udstyres med blindestok og blindehund, så meget tales der om blindhed. Og sjovt nok er det altid nogle andre, der er blinde, aldrig en selv. De andre er privilegieblinde, magtblinde osv. Men i realiteten er den eneste blindhed, vi kan gøre noget ved vores egen selvblindhed, skriver Marianne Stidsen
Min top-5 liste over demokratidræbende censurulveTotalitarisme af første klasse, kalder Marianne Stidsen det, når det eneste svar, den eneste reaktion, man tyer til, hver gang man møder nogen, som man er uenig med, er: cancellér dem. For ikke at sige: udrens dem – og helst fra jordens overflade. Som ulven, der sniger sig ind i folden i ly af natten og gør kål på alt, hvad den kan slippe afsted med.
Forlægger søges til Danmarks største digtertalent siden Yahya HassanEmil Salzer er det måske største digteriske naturtalent på dansk i de seneste 10 år, men er lige så overset af de etablerede anmeldere, medier og meningsdannere. Det råder Marianne Stidsen bod på i denne anmeldelse af hans tredje og nye digtsamling, "Sjælecancer", hvor hun samtidig efterlyser en god forlægger til at udgive hans næste.
Ny-feminismen er revolutionærMarie Bjerre og andre feministkvinders skarpe afstandtagen i disse dage fra transideologien har intet at gøre med, at de pludselig er vågnet op fra wokeslummeren og er kommet til deres fulde fem, skriver Marianne Stidsen. Det har, lyder min påstand, udelukkende noget at gøre med, at det for alvor er gået op for dem, at vi nu er nået til det punkt, hvor de risikerer at skulle give magtstafetten videre til nogle andre. Det vil de ikke.
Højere straffe til seksualforbrydere – Ja tak, hvis de vel at mærke er skyldigeEn retssag fra Færøerne kaster lys over den MeToo-feber, der har bredt sig til dansk politik og ført til samtykkeloven. Loven, der ikke har til formål at få flere skyldige dømt for voldtægt, men bare at få flere dømt for voldtægt, punktum.
Vi skal lære af det USA, der var engangDe klassiske frihedsrettigheder - religions-, ytrings-, forsamlings- og pressefrihed - er i fare. USA har simpelthen overtaget det værste fra Europa - venstrefløjens autoritære hang til at ville kontrollere, hvad folk må tænke, tro og sige. Det er ikke USA, der skal lære af os. Det er faktisk os, der skal lære af det USA, der var engang.
Giv os den rigtige Pride tilbageNogle af de eneste, der har holdt ved mig, efter at jeg er begyndt at kritisere woke-bevægelsen, er mine gamle bøssevenner. Det er ikke så mystisk, for de føler sig også under belejring, skriver Marianne Stidsen. Står det til woke-aktivisterne, skal samfundet afmaskuliniseres.
Red barnet fra Red BarnetMarianne Stidsen har set en reklame, der har provokeret hende. Hun kalder det en syg måde at se børn på og et udtryk for de påbudsformler, der kendetegner den moderne venstreideologiske tankegang, som vi også møder i FN’s verdensmål.
Kærlighed og MeToo passer dårligt sammenUanset hvad MeToo og seksualrådgivere påstår, kommer vi aldrig til at regne kærligheden ud. De ved alle, der har set lidt reality-tv eller har prøvet at forelske sig i den forkerte. Den dag man ikke længere ramler hovedet mod kærlighedens mur, er man død. Eller blevet skør.
Y for Yellowstone – og for mandDen overraskende Netflixserie om cowboys, indianere og truslen fra moderne byudviklere i Montana sætter billeder, ord og handling på et sjældent sted, hvor kvinder endnu ikke har taget magten. Marianne Stidsen er begejstret for serien og for y-kromosomet.
Mette Frederiksen er den menneskelige udgave af en ATVFrederiksen er afgjort bedst, når hun bliver ”startet op” af nogle motorsagkyndige embedsmænd og spindoktorer og sendt ud over pløjemarken uden så meget palaver, skriver Marianne Stidsen. Når Mette Frederiksen er ”on her own”, virker hun påfaldende usmidig og intellektuelt træg.
Blødhedsmagten er over osLandets kommunalpolitikere føler sig chikaneret af borgerne. Politikernes oplevelser går fra ”skræmmende” til ”meget skræmmende”, skriver Marianne Stidsen. Grænsen mellem klokkeklar kriminalitet og latterlige bagateller udvandes på alle områder. For eksempel når ”seksuel chikane” nu kan betyde et tilfældigt blik eller en sød kommentar i supermarkedet. Eller når voldtægt både kan betyde overfald af en sagesløs fremmed kvinde i en mørk kælder og helt almindelig sex mellem to mennesker, der har lagt sig frivilligt i ske sammen.
Formynderstatens øl, fisse og hornmusikTvangsfodringens psykologi. Marianne Stidsen skriver, at mennesker bare helst vil have den bedste kvalitet. Og friheden til selv at vælge. Om det er musik, fodbold eller andet, er hovedparten ret rystende ligeglade med køn, hudfarve, seksualitet, handicap – og hvilke parametre man nu ellers har fundet på at stille op i den hellige ualmindelige diversitets navn.
Forklaringen: FN’s 17 verdensmål har erstattet de 10 bud IIDe 17 verdensmål erstatter det, der i sidste ende er fundamentet for vores vestlige kultur, nemlig de 10 bud, som vi kender dem fra Bibelen, skriver Marianne Stidsen. De 17 verdensmål giver – som al totalitaristisk og revolutionær-utopisk planstyring – løfte om et kommende paradis på. Stidsen nægter at følge Michel Houellebecqs 'Underkastelse'.
Påstanden: FN’s 17 verdensmål har erstattet de 10 budDet grundlæggende vestlige civilisationsfundament i form af frihedsrettighederne erstattes simpelthen af en ny doktrin: ”De 17 verdensmål”. Marianne Stidsen præsenterer her sin påstand om, at vi i Vesten i dag trues af en ny fjende, der endda er groet i vores egen baghave, nemlig FN. Læs påstanden i dag. I morgen kommer forklaringen og argumentationen.
Samtykkedømte Georg: Ydmygelsen er det værsteI sin seneste bog har Marianne Stidsen beskrevet 10 konkrete samtykkesager, hvor drenge og mænd blev dømt for voldtægt uden substantielle beviser. I denne artikelserie fortæller hun om flere nye sager med store konsekvenser for unge mænd og deres familier. Dette er den anden.
Modstandsviljen er aldrig forgæves, aldrig ligegyldigMarianne Stidsen trak stikket, tog på vandretur og mødte Dybbøl Mølle. "Det gav mig forståelse for hvorfor det stadig giver mening at kæmpe imod Aftenlandets opløsning. Vor tids besættelsesmagt kommer ikke fra Tyskland, men derimod fra USA i form af radikalfeminismen, som ikke mange fatter er den største fjende lige nu. Hvilket helt sikkert kommer til at koste os vores civilisation. Det bliver vor tids 1864".
Ondskaben er banal - ikke strukturelPå baggrund af mord- og voldtægtssagen fra Sydsjælland lyder det igen, at vold mod kvinder er et 'strukturelt' fænomen. Marianne Stidsen advarer om, at en strukturel udrensning af maskuliniteten på baggrund af nogle uhyre sjældne, voldsomt personlighedsforstyrrede medlemmer af hankønnet vil være en horribel løsning, som i sig selv vil være langt mere ond end den ondskab, den skal forestille at bekæmpe.
La Conciergerie-fængslet genopføres i ViborgKriminalforsorgen udvider med mere end 1.000 flere fængselspladser. Marianne Stidsen gisner om, at hovedparten af pladserne skal bruges til det omfattende antal drenge og mænd, der efter planen i de kommende år skal dømmes efter den nye samtykkelov samt andre nykriminaliserende sædelighedsparagraffer.
Så blev Brygmann smidt i den feministiske kødhakkemaskineDenne uge blev det så det nationale underholdningsikon Martin Brygmanns tur til at blive sendt igennem den voldsfeministiske kødhakkemaskine i DR-programmet ”Sexisme i musikbranchen”. Så omfattende er den feministiske magtelites tyranniske greb om samfundet, at vi kvinder selv ryster lige så meget i kjoleskørterne for den som mændene gør, skriver Marianne Stidsen i dette blogindlæg.
Rektor Henrik Wegener har kørt Københavns Universitet i sænk 2I anledning af udløbet af Henrik Wegeners mildt sagt ikke imponerende rektorperiode sætter Marianne Stidsen Københavns Universitet under lup for at få kulegravet dels de interne, dels de eksterne problemer, især når det gælder Humaniora og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Dette er hendes anden artikel om universitetets afvikling.
Rektor Henrik Wegener har kørt Københavns Universitet i sænkMarianne Stidsen retter kritik mod rektor på sin tidligere arbejdsplads Henrik Wegener for at stå i spidsen for afviklingen af en læreanstalt. Universitetet står foran en kulegravning af interne trusler mod institutionens troværdighed, især når det gælder Humaniora og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. I den næste artikel tager Stidsen fat om de eksterne trusler.
Mette Abildgaard besudler Søren Papes eftermæleDen politiske ordfører for Det Konservative Folkeparti fordrejer sandheden om samtykkelovens tilblivelse, når hun tildeler den nu afdøde Søren Pape den tvivlsomme ære at være ophavsmand til loven. Marianne Stidsen skriver med henvisning til den åbne høring om samtykkeloven, der finder sted på Christiansborg i morgen: Hvorfor melder Mette Abildgaard sig simpelthen ikke ind i Enhedslisten?
Ingen retfærdig rettergang til MeToo-dømteDet er blevet tid til retfærdighed til de mænd, der er blevet lagt ned af Me-Too-bølgen og uretmæssigt dømt. Marianne Stidsen tager bestik af den sag mod Harvey Weinstein, der gjorde MeToo hot, men nu skal gå om i USA. Står vi ved et vendepunkt, der varsler en tilbagerulning af falske anklager og MeToo?
Mental load er et tomt ordVi har ladet os tage på sengen og tror nu, at sproget skaber virkeligheden, skriver Marianne Stidsen. Det gør det ikke. Nye ord som "mental load" og nye opfattelser af "voldtægt" og "seksuelle krænkelser" er derimod våben i en krig, der skal smadre vores almindelige adfærd og kultur.
Jakob Engel-Schmidt lærer os at lyve om virkelighedenAktivister forsøger med den nye ophavsretslov at skabe en ny virkelighed, hvor mænd og kvinder slet ikke findes længere, skriver Marianne Stidsen, som mener, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt medvirker til aktivismen. I denne artikel gennemgår hun aktivismens tre faser og viser, hvordan den lærer os at lyve.
Joachim B's kamp for sandheden aftvinger respektHvorfor skal man som transkønnet være i medicinsk behandling resten af livet, hvis ikke det er, fordi man er syg? Det spørgsmålet kom i sidste uge fra Joachim B. Olsen. Marianne Stidsen tager tråden op og sender B.T.'s ansvarshavende chefredaktør Simon Richard Nielsen tilbage til skolebænken. Den woke galimatias må høre op.
Otte nordfynske nosser går op imod woke-ideologienModet findes overalt i vores samfund. Jeg kan se det i de unge mænds øjne, ikke mindst når jeg tager rundt i fængslerne og besøger alle dem, der er dømt efter den retsstatsstridige, woke-feministiske samtykkelov, skriver Marianne Stidsen. Deres røst vil snart kunne høres fra Skagen til Gedser, fra Esbjerg til København. Nok er nok.
Revolution i nedknappet skjorte og høje hæleEngang foregik revolutioner med bomber og artilleri i gaderne – nu anvendes andre, mere snedige midler, skriver Marianne Stidsen, der undrer sig over, hvorfor almindelige mennesker med borgerligt temperament er så dårlige til at læse fjenden. Og til at konfrontere dens ledere fra en lille skare af performativitetsbevidste prinsesse-partisaner.
Samtykkeloven kræver sit første dødsofferI sin seneste bog "Med lov skal land nedbrydes" beskrev Marianne Stidsen 10 konkrete samtykkesager, hvor drenge og mænd blev dømt for voldtægt uden substantielle beviser. I en række artikler vil Marianne Stidsen i den kommende tid fortælle om nye sager, hvor drenge og mænd er blevet sigtet og anklaget og i nogle tilfælde dømt for voldtægt på et yderst diskutabelt grundlag – med store konsekvenser for dem og deres familier. Dette er den første.
Dobbelt-op på misbrug af offentlige midler hos DR og TV 2Det går helt efter planen i Mediedanmark. Strategien er præcis den samme som Det Muslimske Broderskabs – eller nationalsocialismens: Brug de eksisterende borgerligt-demokratiske institutioner til at erobre magten.
Stidsen: Ytringsfrihed uden udtryksfrihed er censurI dette essay og boguddrag uddyber Marianne Stidsen en pointe fra både Grundtvig og antikkens tænkere: Der kan ikke være ytringsfrihed uden udtryksfrihed.
Når åndsfyrsterne og -fyrstinderne snyder næseMarianne Stidsen om Hans Hauge og hans bog ‘Kvindernes indtog’: Ingen herhjemme matcher Hauge, når det gælder viden om den humanistiske tradition og formidlingen af denne på en levende, vedkommende og munter måde.
Hvorfor er borgerlige så frygteligt naive, når det gælder MeToo?Borgerlige, der har støttet MeToo, er skyld i, at det i dag er lykkedes de nye venstrerevolutionære identitetskrigere at noget nær omkalfatre samfundet, så det kan være svært at kende igen. Det mener Marianne Stidsen.
