Noahs historie III woke-ideologien findes sandhed ikke. Der findes kun mere eller mindre stærke narrativer. At ingen eller kun få kan se problemet i dette, er nok vor tids største katastrofe. Marianne Stidsen fortsætter fortællingen med anden del om Noah, der blev dømt for vold, voldtægt og frihedsberøvelse i en sag, hvor retssystemet i følge Marianne Stidsen har byttet om på bøddel og offer.
Noahs historie IAt mænd og drenge kan blive anklaget og dømt for overgreb mod kvinder helt uden beviser, har vi vidst længe. Men det feministiske uretssystem dømmer også de mænd, der selv er blevet udsat for vold, mishandling og psykisk vold af deres kærester, samlevere og ekshustruer. Det blev bekræftet, da jeg for nogle uger siden overværede netop en sådan sag i Østre Landsret.
Feministisk-islamistisk alliance bag Khader-komplottetMed tråde tilbage til Muhammedkrisen og Naser Khaders kamp mod islamismen afdækker Marianne Stidsen alliancen mellem islamister og feminister. I 2021 kostede anklagerne om sexisme og overgreb Naser Khader hans politiske liv. Aktivistiske journalister på DR førte an i slaget, som blev udkæmpet med alle midler sammen med svindlere og islamister.
Retsvæsenet er inficeret af kulturmarxismenDer synes at være to valgmuligheder for mænd i dag: Tag dit eget liv – Eller lad staten gøre det for dig, skriver Marianne Stidsen. En ny totalitær marxisme har erobret terræn i samtlige vestlige lande. Den nye marxisme også kaldet ”kulturmarxisme” handler om køns- og identitetskamp. Domstolene har overgivet sig til det nye regime.
Opgøret i USA er en kamp for normalenDet opgør med woke-ismen, som lige nu foregår i USA er ikke en omvæltning af verdensordenen. Den omvæltning stod den tidligere demokratiske administration for. Nu rulles Amerika i stedet tilbage til normalen, skriver Marianne Stidsen, som vender sig imod de danske og europæiske mediers fuldstændig afmarcherede og ignorante reaktioner, som hun beskriver det.
Porten til evighedenEngang byggede man for evigheden, nu bygger man for øjeblikket eller for det, der føles godt i maven. Marianne Stidsen anmelder ny bog om Notre Dame-kirken i Paris som symbol på evighedens arkitektur. En evighed, som vi vel at mærke kun forstod, da den forsvandt.
MeToo: Komplot fældede Naser Khader"Hun sad og grinede, mens hun fortalte, om hvordan de havde fået lokket Naser Khader i en fælde”. Sådan fortæller mosteren til en af de kvinder, der var med til at rejse MeToo-sagen mod den daværende konservative politiker. Marianne Stidsen har fulgt grundigt op på en glødende tråd på sociale medier, som den feministiske aktivist-journalist skyndte sig at slette, da sandheden stak sit stygge ansigt frem. Alliancen mellem feminister og islamister slår til igen.
“She broke down crying on the stand – and that was enough to give him 20 years”Begyndelsen på retsopgøret efter MeToo - Tredje afsnit. Lad for Guds – og retfærdighedens – skyld 2025 blive året, hvor MeToo og woke endegyldigt dør. Det fortjener vi alle sammen. Det skriver Marianne Stidsen i det sidste afsnit om samtykkelovens ulyksaligheder.
Jeg blev presset til at dømme en uskyldigBegyndelsen på retsopgøret efter MeToo - Andet afsnit. Jeg tror, det vil vække røre i befolkningen, når den erfarer på hvor usikkert et grundlag, man faktisk her i Danmark kan blive dømt til flere års indespærring. Og at domsmænd kan føle sig presset til at dømme skyldig, selvom det er stik imod deres overbevisning. Sådan fortæller en domsmand om oplevelsen i retten. Marianne Stidsen graver videre i justitsmordene.
Domsmand sender alvorlig advarselBegyndelsen på retsopgøret efter MeToo - Første afsnit. Marianne Stidsen har talt med en domsmand om, hvordan en mand i en konkret sag dømmes for voldtægt uden egentligt bevis, men udelukkende på en juridisk dommers ensidige fokus på lovens krav om udtalt samtykke før sex. Kan manden ikke bevise, at samtykket var givet, bliver han dømt. Læs gennemgangen af sagen her og følg med i de kommende dage, når vi bringer de to næste afsnit i serien.
Slave af DRSkandalen omkring DR er illustrativ for, hvordan woke har opereret igennem små ti år. Under dække af faglighed praktiserer man venstrerevolutionær aktivisme, så det driver ned ad væggene og står ud ad ørerne. Denne skandale, denne horrible hån mod de borgere, der betaler for gildet, må ganske enkelt ophøre NU.
Staten rykker under bæltestedetKøn og sædelighed er i dén grad blevet den nye ideologiske slagmark. Det er bare kun de få, der har opdaget det, selv om ideologiseringen har stået på i flere år. Her må vi forstå, at Metoo og woke hænger sammen som ærtehalm. Da man slap Metoo løs, åbnede man døren for kaos og justitsmord.
Mediernes slatne slingrekursDe toneangivende medier har i alt for høj grad har ført en slap slingrekurs over for wokebevægelsen, skriver Marianne Stidsen i en skrap kritik af chefredaktørerne. Woke er den ubetinget værste indre trussel mod vores liberale vestlige demokrati siden 30’ernes fascistiske og kommunistiske bevægelser. De højtprofilerede medieansvarlige har slet ikke har opdaget – eller endnu værre lukket øjnene for – alle de faktuelle uhyrligheder, denne bevægelse har medført.
Samtykkeloven er populisme fra venstre 3Pludselig begynder snebolden at rulle, og før disse piger får set sig om, har andre – psykologer, sexologiske klinikker, veninder, mødre eller trivselspersonalet på skolerne, der gerne vil lege små Sherlock Holmes’er, kørt en voldtægtsanklage op i systemet. Marianne Stidsen afslutter sit essay om samtykkelovens konsekvenser med dugfriske eksempler.
Samtykkeloven er populisme fra venstre 2Marianne Stidsen fortsætter sin vedholdende undersøgelse af samtykkelovens retlige og sociale konsekvenser, herunder standretter, skueprocesser og domme afsagt på baggrund af såkaldt "vidnebevis". På blot fire år har samtykkeloven skabt en række af ulykkelige sager efter devisen: Her har vi en dreng. Kastrér ham – eller smid ham i fængsel.
Samtykkeloven er populisme fra venstre 1Skal vi nu atter tale om samtykkeloven? Er der ikke sagt og skrevet nok om den? Hertil er kun at svare: Så længe der er den mindste risiko for, at der rundt omkring i vores retssale begås justitsmord – ofte mod helt unge drenge, der ikke har gjort andet end at opføre sig normalt – så er det et vigtigt spørgsmål at tage op.
Den woke besættelsesmagt og dens borgerlige kollaboratørerNu er vi nået derhen, hvor man ikke engang kan regne med, at det, der står på opinionssiderne i avisen, faktisk er debattørernes egne holdninger og egne ord. For disse tekster skal også igennem den venstreideologiske woke-wash, skriver Marianne Stidsen med et eksempel fra Berlingske Tidende. Ekkokammeret må siges at være fuldendt.
En meget ubehjælpsom bitchDe vil være stærke, men påtager sig konstant offerrollen. De prædiker diversitet, lighed og inklusion, men er selv komplet ensporede, chauvinistiske og intolerante. De vil ikke være sexobjekter, men iscenesætter uafladeligt sig selv som sådanne. Nu vil en tv-serie på DR tilmed have os til at se denne bitch som heltinde.
Den konservative organisme vækkes til liveMarianne Stidsen anmelder Jon Gissels nye bog om dansk, kristen konservatisme frem til 1920. Bogen og perioden er skelsættende og må indgå i pensum for alle nuværende og kommende modløbere med henblik på at forstå det moderne Danmarks tilblivelse.
Politikens utålelige klummeskribenterDet vrimler med syndfloder og hundredårshændelser i de progressive spalter fra Politiken til Weekendavisen, hvor snart sagt alting handler om kvinders dit og dat, herunder kvinders ikke-fødsler, overgangsalder, orgasmer, klimaangst, adhd og andre statusgivende diagnoser. Marianne Stidsen er gudsjammerligt træt af det alt sammen.
I denne røde juletidMens flyttemanden med ondt i ryggen, begyndende gigtsmerter i leddene og sporadiske anfald af migræne må slide sig igennem arbejdsugen, så godt han kan, kan enhver kvinde med den mindste smule ubehag over noget, der endda ikke engang er en sygdom, stikke af fra det hele og tilbringe dagen på sofaen med ugeblade, varm kakao og Netflix.
Mail fra Marianne StidsenMarianne Stidsen har sendt en mail til Kontrasts debatredaktør efter den forløbne uges debat om dansk islamforskning og Berlingskes journalistiske metoder. Mailen indeholder nye oplysninger og berører den form for kritik af formalia, som ofte rammer kritikere af konsensus og etablerede sandheder. Derfor bringer vi den uforkortet som et essay.
Nasers MellemøstenMarianne Stidsen tegner et portræt af Naser Khader under en rejse til Marokko. Selv med bihulebetændelse tromler den danske ekspolitiker og nuværende rejseguide videre og taler uafbrudt, begejstret og vidende om den kultur, han er rundet af og elsker. Religionen skal man dog holde sig fra. Man behøver jo ikke købe hele pakken, som han siger.
Lingua Woke ImperiiMarianne Stidsen har været til sin gode venindes begravelse, sprogforskeren Bettina Perregaards. Bettina var selve antitesen til kliché, vanetænkning og konformisme, skriver Marianne Stidsen med henvisning til den formular, der hænger over os som en sort sky og styrer mere end noget andet: DEI: Diversity, Equity, Inclusion.
Den 4. statsmagt har svigtet sit ansvarNærmest ingen mainstreammedier kan i dag bestå eksamen for den fjerde statsmagt. De dumper alle med et brag. For de fortæller løgne som om det var sandhed. De lader som om nede er oppe og oppe er nede. De tror venstre er højre og højre er venstre – mens midten er en by i Rusland, eller måske snarere i Kina.
De har fuldstændig mistet snøvsen, når det gælder selv den simpleste forståelse af ret og vrang.
Af skade bliver man sjældent klogMarianne Stidsen har krydset sumpen Styx, hvor de vrede og de gnavne er dømt til at lide for deres synder, og hun er blevet undsat af De Hvide Busser. Mødt en fortabt og forladt babysæl og har i refleksion genvundet troen på menneskene foran Sparkøbmanden i Tversted. Alt sammen under en vandretur gennem det vidstrakte Vendsyssel.
Pas på, når venstrefløjen taler om retssikkerhedVenstrefløjen har tømt ordet retsfølelse for mening og bruger nu ordet retssikkerhed på vegne af den anklagende i stedet for den anklagede. Aktuel sag vidner om, hvordan venstrefløjen kupper ord og institutioner. Marianne Stidsen skildrer de fortløbende konsekvenser af samtykkeloven.
De store sandheder ødelægger demokratietDer er med Kierkegaards ord altid et valg - både i det store og i det små. Valget er ikke kun en demokratisk grundkategori, som aktiviseres hvert fjerde år. Det er en eksistentiel grundkategori – måske den vigtigste overhovedet – for os alle sammen. Hver dag. Hver time. Hvert minut. Marianne Stidsen advarer mod de såkaldt store sandheder.
Omvendt bevisbyrde er en gulvlem til middelalderens heksebålDe vil åbne en gulvlem lige lukt ned i den sorte middelalders heksebål. Eller lige lukt ned i den sorte totalitarisme, som desværre breder sig globalt i øjeblikket, skriver Marianne Stidsen om politikernes planer at indføre omvendt bevisbyrde, hvor den anklagede skal bevise sin uskyld for at undgå at blive dømt.
Der skal være rum, hvor det er tilladt at spasse udTo af de mest forslidte udtryk i vores forskræmte, kuede, safe space-hungrende tid er 'ubehageligt' og 'utrygt', skriver Marianne Stidsen, som har en opfordring til de sarte, der ikke kan holde de mænd ud – eller kvinder for den sags skyld – der går til fodbold eller til koncert for at få en smule luft for deres til hverdag overdresserede primaldrifter: Bliv da for syv søren væk. Eller gå til et bønnemøde i Det Radikale Venstre i stedet.
Sonny havde kæmpet sig ud af kriminalitet og misbrug - nu er han samtykkedømtI sin seneste bog har Marianne Stidsen beskrevet 10 konkrete samtykkesager, hvor drenge og mænd blev dømt for voldtægt uden substantielle beviser. I denne artikelserie fortæller hun om flere nye sager med store konsekvenser for unge mænd og deres familier. Dette er den tredje.
Katherine Diez er offer for sig selvDer findes noget, der er værre end at være blevet dumpet af en mand, som synes at køre utåleligt videre i overhalingsbanen, mens man selv holder stille ude i nødsporet. Nemlig, at sælge ud af det sidste, man har: sin integritet og værdighed som menneske. Marianne Stidsen tager bestik af den forsidehistorie, som alle snakker om.
Nutidens universitet har ikke noget tøj påAldrig har universitetet haft så lidt positiv betydning for vores demokratiske samfund som i dag. Dagens aktivistiske universitet er lige så anvendeligt som islams sharia-dogmer, skriver Marianne Stidsen med afsæt i Hans Hauges nye bog om humanioras tiltagende selvskade og opfordrer politikerne til at gribe ind med nogle nødvendige præciseringer af universitetsloven, så videnskaben igen kan få solid kernefaglig grund under fødderne.
Selvblindhed er den værste form for blindhedMan skulle jo næsten tro, vi som samfund alle burde udstyres med blindestok og blindehund, så meget tales der om blindhed. Og sjovt nok er det altid nogle andre, der er blinde, aldrig en selv. De andre er privilegieblinde, magtblinde osv. Men i realiteten er den eneste blindhed, vi kan gøre noget ved vores egen selvblindhed, skriver Marianne Stidsen
Min top-5 liste over demokratidræbende censurulveTotalitarisme af første klasse, kalder Marianne Stidsen det, når det eneste svar, den eneste reaktion, man tyer til, hver gang man møder nogen, som man er uenig med, er: cancellér dem. For ikke at sige: udrens dem – og helst fra jordens overflade. Som ulven, der sniger sig ind i folden i ly af natten og gør kål på alt, hvad den kan slippe afsted med.
Forlægger søges til Danmarks største digtertalent siden Yahya HassanEmil Salzer er det måske største digteriske naturtalent på dansk i de seneste 10 år, men er lige så overset af de etablerede anmeldere, medier og meningsdannere. Det råder Marianne Stidsen bod på i denne anmeldelse af hans tredje og nye digtsamling, "Sjælecancer", hvor hun samtidig efterlyser en god forlægger til at udgive hans næste.
Ny-feminismen er revolutionærMarie Bjerre og andre feministkvinders skarpe afstandtagen i disse dage fra transideologien har intet at gøre med, at de pludselig er vågnet op fra wokeslummeren og er kommet til deres fulde fem, skriver Marianne Stidsen. Det har, lyder min påstand, udelukkende noget at gøre med, at det for alvor er gået op for dem, at vi nu er nået til det punkt, hvor de risikerer at skulle give magtstafetten videre til nogle andre. Det vil de ikke.
Højere straffe til seksualforbrydere – Ja tak, hvis de vel at mærke er skyldigeEn retssag fra Færøerne kaster lys over den MeToo-feber, der har bredt sig til dansk politik og ført til samtykkeloven. Loven, der ikke har til formål at få flere skyldige dømt for voldtægt, men bare at få flere dømt for voldtægt, punktum.
Vi skal lære af det USA, der var engangDe klassiske frihedsrettigheder - religions-, ytrings-, forsamlings- og pressefrihed - er i fare. USA har simpelthen overtaget det værste fra Europa - venstrefløjens autoritære hang til at ville kontrollere, hvad folk må tænke, tro og sige. Det er ikke USA, der skal lære af os. Det er faktisk os, der skal lære af det USA, der var engang.
Giv os den rigtige Pride tilbageNogle af de eneste, der har holdt ved mig, efter at jeg er begyndt at kritisere woke-bevægelsen, er mine gamle bøssevenner. Det er ikke så mystisk, for de føler sig også under belejring, skriver Marianne Stidsen. Står det til woke-aktivisterne, skal samfundet afmaskuliniseres.
Red barnet fra Red BarnetMarianne Stidsen har set en reklame, der har provokeret hende. Hun kalder det en syg måde at se børn på og et udtryk for de påbudsformler, der kendetegner den moderne venstreideologiske tankegang, som vi også møder i FN’s verdensmål.
Kærlighed og MeToo passer dårligt sammenUanset hvad MeToo og seksualrådgivere påstår, kommer vi aldrig til at regne kærligheden ud. De ved alle, der har set lidt reality-tv eller har prøvet at forelske sig i den forkerte. Den dag man ikke længere ramler hovedet mod kærlighedens mur, er man død. Eller blevet skør.
Y for Yellowstone – og for mandDen overraskende Netflixserie om cowboys, indianere og truslen fra moderne byudviklere i Montana sætter billeder, ord og handling på et sjældent sted, hvor kvinder endnu ikke har taget magten. Marianne Stidsen er begejstret for serien og for y-kromosomet.
Mette Frederiksen er den menneskelige udgave af en ATVFrederiksen er afgjort bedst, når hun bliver ”startet op” af nogle motorsagkyndige embedsmænd og spindoktorer og sendt ud over pløjemarken uden så meget palaver, skriver Marianne Stidsen. Når Mette Frederiksen er ”on her own”, virker hun påfaldende usmidig og intellektuelt træg.
Blødhedsmagten er over osLandets kommunalpolitikere føler sig chikaneret af borgerne. Politikernes oplevelser går fra ”skræmmende” til ”meget skræmmende”, skriver Marianne Stidsen. Grænsen mellem klokkeklar kriminalitet og latterlige bagateller udvandes på alle områder. For eksempel når ”seksuel chikane” nu kan betyde et tilfældigt blik eller en sød kommentar i supermarkedet. Eller når voldtægt både kan betyde overfald af en sagesløs fremmed kvinde i en mørk kælder og helt almindelig sex mellem to mennesker, der har lagt sig frivilligt i ske sammen.
Formynderstatens øl, fisse og hornmusikTvangsfodringens psykologi. Marianne Stidsen skriver, at mennesker bare helst vil have den bedste kvalitet. Og friheden til selv at vælge. Om det er musik, fodbold eller andet, er hovedparten ret rystende ligeglade med køn, hudfarve, seksualitet, handicap – og hvilke parametre man nu ellers har fundet på at stille op i den hellige ualmindelige diversitets navn.
Forklaringen: FN’s 17 verdensmål har erstattet de 10 bud IIDe 17 verdensmål erstatter det, der i sidste ende er fundamentet for vores vestlige kultur, nemlig de 10 bud, som vi kender dem fra Bibelen, skriver Marianne Stidsen. De 17 verdensmål giver – som al totalitaristisk og revolutionær-utopisk planstyring – løfte om et kommende paradis på. Stidsen nægter at følge Michel Houellebecqs 'Underkastelse'.
Påstanden: FN’s 17 verdensmål har erstattet de 10 budDet grundlæggende vestlige civilisationsfundament i form af frihedsrettighederne erstattes simpelthen af en ny doktrin: ”De 17 verdensmål”. Marianne Stidsen præsenterer her sin påstand om, at vi i Vesten i dag trues af en ny fjende, der endda er groet i vores egen baghave, nemlig FN. Læs påstanden i dag. I morgen kommer forklaringen og argumentationen.
Samtykkedømte Georg: Ydmygelsen er det værsteI sin seneste bog har Marianne Stidsen beskrevet 10 konkrete samtykkesager, hvor drenge og mænd blev dømt for voldtægt uden substantielle beviser. I denne artikelserie fortæller hun om flere nye sager med store konsekvenser for unge mænd og deres familier. Dette er den anden.
Modstandsviljen er aldrig forgæves, aldrig ligegyldigMarianne Stidsen trak stikket, tog på vandretur og mødte Dybbøl Mølle. "Det gav mig forståelse for hvorfor det stadig giver mening at kæmpe imod Aftenlandets opløsning. Vor tids besættelsesmagt kommer ikke fra Tyskland, men derimod fra USA i form af radikalfeminismen, som ikke mange fatter er den største fjende lige nu. Hvilket helt sikkert kommer til at koste os vores civilisation. Det bliver vor tids 1864".
