Dommen i dag er et alvorligt slag mod Kommissionens troværdighed og rejser spørgsmål om magtmisbrug og manglende ansvarlighed i EU's top.

Det var en klar og utvetydig afgørelse fra EU's General Court der annullerede Kommissionens beslutning om at nægte adgang til de omstridte sms'er. Domstolen kritiserer Kommissionen for ikke at have givet en plausibel forklaring på, hvorfor beskederne ikke kunne findes, og for ikke at have dokumenteret, hvordan søgningen efter dem blev udført.

Det udgør ifølge domstolen et brud på princippet om god forvaltning, som er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder. "Kommissionen kan ikke blot hævde, at den ikke er i besiddelse af de ønskede dokumenter, men skal give troværdige forklaringer, der gør det muligt for offentligheden og domstolen at forstå, hvorfor disse dokumenter ikke kan findes," står der i dommen.

Hemmelige sms'er og milliardkontrakter
Sagen, der i medierne er blevet døbt 'Pfizergate', tog sin begyndelse i 2021, da det kom frem, at Ursula von der Leyen havde haft direkte kontakt med Pfizer's CEO, Albert Bourla, via sms under forhandlingerne om en vaccineaftale til en værdi af op mod 35 milliarder euro.

Aftalen omfattede op til 1,8 milliarder doser af Pfizer-BioNTech COVID-19-vaccinen. Eksistensen af disse beskeder blev afsløret i et interview med The New York Times, hvor Bourla beskrev udvekslingen som afgørende for at opbygge tillid og fremskynde aftalen.

Trods gentagne anmodninger nægtede Kommissionen at udlevere beskederne med henvisning til, at de var "flygtige" og ikke indeholdt væsentlig information. Denne holdning blev mødt med kritik fra både journalister, NGO'er og EU's egen Ombudsmand, der alle påpegede, at indholdet af kommunikationen, ikke formen, er afgørende for, om det skal arkiveres og gøres tilgængeligt for offentligheden.

Kritik af von der Leyens ledelsesstil
Dommen har genoplivet kritikken af Ursula von der Leyens ledelsesstil, der af mange beskrives som centralistisk og præget af manglende gennemsigtighed. Flere observatører peger på, at denne sag blot er det seneste eksempel på en kultur i Kommissionen, hvor beslutninger træffes bag lukkede døre uden tilstrækkelig offentlig kontrol.

"Pfizergate er det mest illustrative eksempel på den konstante uoverensstemmelse mellem formandens anvendelse af gennemsigtighed og hendes retorik," udtaler Nick Aiossa fra Transparency International Europe til tidsskriftet Politico. "Dette har resulteret i en kultur, der prioriterer obstruktion frem for ansvarlighed."

Et wake-up call for EU's demokratiske legitimitet
Kommissionen har meddelt, at den vil "nøje studere" dommen og beslutte de næste skridt. Dette kan inkludere en appel til EU-Domstolen, men flere eksperter vurderer, at chancerne for at få omstødt dommen er små, givet dens klare afvisning af Kommissionens argumenter.

Sagen rejser fundamentale spørgsmål om demokrati og ansvarlighed i EU. Hvis topembedsmænd kan træffe beslutninger af enorm betydning via private beskeder uden offentlig indsigt, undermineres tilliden til EU's institutioner. Dommen i 'Pfizergate' bør tjene som et wake-up call for hele EU-systemet om nødvendigheden af gennemsigtighed og offentlig kontrol.

Som en talsmand for The New York Times udtalte: "Dagens beslutning er en sejr for gennemsigtighed og ansvarlighed i Den Europæiske Union og sender et kraftfuldt budskab om, at flygtig kommunikation ikke er uden for offentlighedens rækkevidde."

Milliardindkøb af vacciner – som aldrig blev brugt
Et af de mest opsigtsvækkende elementer i sagen er, at de vacciner, som von der Leyen personligt forhandlede med Pfizer, i vidt omfang aldrig blev anvendt. Den historisk store aftale med Pfizer-BioNTech omfattede op til 1,8 milliarder doser – nok til at vaccinere hele EU’s befolkning tre til fire gange – men en betydelig del af disse doser blev aldrig leveret eller anvendt.

Efterhånden som pandemien ebbede ud og efterspørgslen på boostervacciner faldt drastisk, stod EU tilbage med en kontrakt, der bandt medlemslandene til mængder, som i praksis var overflødige. Flere regeringer forsøgte derfor at annullere eller nedskalere deres forpligtelser. Blandt andet Polen, Bulgarien og Ungarn har åbent nægtet at modtage yderligere leverancer og anklaget Kommissionen for at have presset dem ind i en urimelig aftale.

En kontrakt uden fortrydelsesret
Det, der har vakt størst harme, er selve kontraktens udformning. Den blev forhandlet i al hemmelighed og underskrevet uden involvering af medlemslandenes regeringer eller EU-Parlamentet. Aftalen har ikke været offentligt tilgængelig i sin fulde ordlyd, men det er kommet frem, at medlemslandene hæfter solidarisk for hele beløbet og ikke har mulighed for at frasige sig deres kvoter uden økonomisk straf.

Kritikere kalder det “en blankocheck til Pfizer” – og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor von der Leyen alene skulle føre forhandlingerne uden Kommissionens sædvanlige vaccineindkøbsgruppe eller juridisk kontrol. Flere parlamentarikere har krævet adgang til forhandlingsnotater og udkast, men er blevet afvist med henvisning til fortrolighed.

Mistillid blandt medlemslande
I lyset af dommen om de hemmelige sms'er er tilliden til Kommissionens top rystet. Flere østeuropæiske medlemslande har antydet, at de blev presset til at tiltræde aftalen uden at få adgang til grundlaget for beslutningen. Polens sundhedsministerium har direkte kaldt kontrakten "en økonomisk fælde", mens Bulgariens premierminister har beskyldt Bruxelles for “uacceptabelt centralistisk magtudøvelse”.

Selv i Vesteuropa er der stigende skepsis. Italiens nye regering har åbent sagt, at man aldrig ville have godkendt kontrakten i sin nuværende form, hvis den havde været til gennemsyn. Og i Tyskland har medlemmer af Forbundsdagen stillet spørgsmål til, hvilken rolle von der Leyens tyske baggrund og tidligere position som forsvarsminister har spillet i relationen til Pfizer.

Et demokratisk underskud i realtid
Sagen har med al tydelighed blotlagt, hvor lidt demokratisk kontrol der i praksis eksisterer over EU’s allerøverste embedsmænd, når hastighed og krisestemning kombineres med digitale kommunikationsformer uden sporbarhed.

Forhandlingen af en kontrakt til op mod 35 milliarder euro – med enorme konsekvenser for offentlige budgetter og sundhedsstrategier – foregik efter alt at dømme via en række sms’er, der nu enten er slettet eller nægtes udleveret.

Man kan frygte, at 'Pfizergate' blot er toppen af isbjerget, hvor EU-toppen opererer helt på egen hånd uden gennemsigtighed, ansvarlighed og medlemslandenes opbakning.

Du kan læse mere om dommen på EU-domstolens hjemmeside her: Access to documents: the Commission decision refusing a journalist of The New York Times access to the text messages exchanged between President von der Leyen and the CEO of Pfizer is annulled