Reaktionen var voldsom, efter Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt gjorde udfald mod den opførsel, som ifølge ham kendetegner alt for mange indvandrere og deres pårørende i sundhedssystemet. Der er mange, der er dødtrætte af at se på beduinlejre i venteværelset, lød budskabet til partiets årsmøde i september.
Det problem ser vi ikke, svarede en række sundhedsaktører, da Berlingske fulgte historien op. Blandt dem var Dansk Sygeplejeråd og FOA, som organiserer meget af sundhedspersonalet.
“Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt at opstille det på den måde. I sundhedsvæsenet forsøger vi netop at respektere og rumme hinandens forskelligheder,” sagde Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
Men tidligere har der faktisk været en del sygeplejersker i hendes fagforening, som identificerede et problem. Ikke med beduiner, men med pårørende til patienter af indvandrerbaggrund. Det viser en undersøgelse, der blev foretaget af Catinét for fagbladet Sygeplejersken og publiceret i 2006 under overskriften Undersøgelse: Indvandrere er en belastning. Den var baseret på 689 besvarelser fra sygeplejersker på sygehuse.
42 procent af sygeplejerskerne mente, at besværlige pårørende generelt er mere udbredt hos patienter med indvandrerbaggrund end dem af dansk oprindelse. Kun 11 procent mente det modsatte, mens lidt over halvdelen ikke mente, der var forskel.
Over to tredjedele af sygeplejerskerne erklærede sig enige eller meget enige i, at de havde oplevet antallet af pårørende til patienter med indvandrerbaggrund som et problem, og at de pårørende havde svært ved at forstå hospitalets retningslinjer. 72 procent var enige i, at indvandrerne har en tendens til at blive mere oprevne.
Undersøgelsen viste også, at de, der hyppigt arbejder med patienter med indvandrerbaggrund, havde lettere ved at se besværet og vanskeligere ved at se det interessante i at arbejde med denne gruppe af patienter og pårørende.
Kontrast har forsøgt at undersøge problemets omfang i dag og har undervejs talt med flere kilder, der har oplevet problemer med pårørende af anden etnisk baggrund i sundhedssystemet. De beretter blandt andet om ægtefæller, der forlanger, at deres hustruer kun må behandles af en kvindelig læge.
“Jeg har også været udsat for, at pårørende har krævet, at en patient kommer til med det samme, hvor man må bruge tid på at forklare dem, at her kommer patienterne til efter visitering,” supplerer en lægesekretær, der arbejdede på sjællandske sygehuse i 2010’erne.
“En mand fra Tyrkiet eller Mellemøsten blev indlagt, og han havde ikke krøllet meget på lagenet, førend der sad 8-10 personer omkring hans seng,” siger en patient, som tidligere i år var indlagt på en kardiologisk afdeling.
Region Hovedstaden gennemførte i 2016 en høring for at finde ud af, hvor stort problemet var på regionens sygehuse. Det skete i anledning af en henvendelse fra regionspolitiker Morten Dreyer fra Dansk Folkeparti med henvisning til netop undersøgelsen, der blev publiceret i Sygeplejersken. Han ville vide, om problemet stadig eksisterede.
Regionens konklusion var, at “samlet set på nuværende tidspunkt er vurderingen, at patienter med indvandrerbaggrund ikke generelt opleves som en belastning”.
Kontrast har søgt aktindsigt i de enkelte indberetninger fra dengang for at se, hvad der nærmere ligger til grund for den generelle og samlede betragtning. Region Hovedstadens pressemedarbejder oplyser, at anmodningen desværre ikke kan behandles. Begrundelsen er, at de ønskede oplysninger ikke er blevet journaliseret, kun det samlede svar på spørgsmålet.
Kontrast har også forsøgt at få en kommentar fra Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, der var næstformand i 2006. Vi ville have spurgt, om hendes kommentarer til Berlingske skal forstås sådan, at der er sket væsentlige ændringer i sygeplejerskernes opfattelse af problematikken i det halvandet årti, der er gået siden undersøgelsen. Vi ville også gerne vide, om fagforeningen ligger inde med nyere tal på området.
Grete Christensen har ikke reageret på henvendelserne.
