EU-Kommissionen foreslår en handlingsplan med 20 initiativer i forhold til migrantstrømmen i det centrale Middelhav. Det siger EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson på et pressemøde i Bruxelles mandag.

- Situationen i det centrale Middelhav er ikke holdbar. Ruten har flest irregulære ankomster, og det er samtidig den farligste rute for migranter, siger Ylva Johansson.

Hun peger på, at et "stort flertal" kommer fra ophavslande, som normalt ikke giver adgang til asyl i EU. Det er lande som Bangladesh, Tunesien, Egypten, Pakistan, Indien og Burundi.

- Sammensætningen af folk skifter. Det betyder, at vi skal forstærke vores indsats og træffe nye foranstaltninger, siger Ylva Johansson.

Hun peger på, at ruten over Middelhavet er unødigt farligt for migranter, der ikke kan forventes at få asyl. Og den øger presset på EU-lande, der skal tage imod migranterne.

- Der er kommet mere end 90.000 via denne rute i 2022. Det er en stigning på mere end 50 procent. Det kræver, at vi øger vores fælles indsats, siger Ylva Johansson.

Derfor foreslår EU-Kommissionen at styrke samarbejdet med Tunesien, Egypten og Libyen, så de tre lande bliver bedre til at forhindre, at migranter går om bord i de ofte livsfarlige både.

Men EU-Kommissionen lægger også op til at øge adgangen til på regulær vis at komme til EU.

- Vi har brug for dem på arbejdsmarkedet i Europa, men vi ønsker ikke, at de kommer på denne måde. Derfor vil vi se på legale måder for migranter til at arbejde i EU, siger Ylva Johansson.

Udspillet fra EU-Kommissionen skal samtidig øge koordineringen mellem EU-lande, når det gælder migranter i havsnød. Dermed tager EU-Kommissionen hul på at bilægge striden mellem Italien og Frankrig om modtagelse af migrantskibe.

Ylva Johansson erkender dog, at handleplanen på dette felt ikke indeholder konkrete initiativer. Det skyldes, at maritim lov alene omfatter de enkelte lande. Derfor fokuserer EU på at styrke koordinationen mellem landene.

- Vi har ikke konkrete forslag på dette område. EU-Kommissionen er ikke en del af det. Det er alene op til medlemsstaterne. Men vi mener, at det er vigtigt at have en fælles diskussion, siger Ylva Johansson.

Hun peger på, at man slet ikke havde forestillet sig den nuværende situation, hvor migranter jævnligt kommer i havsnød, fordi de sejler ud i små både, da man fastlagde den maritime lovgivning.

Den fastslår utvetydigt, at lande og skibe er forpligtet til at hjælpe personer i havsnød.

Migrantskibene har ført til stridigheder mellem de to store EU-lande Italien og Frankrig.

Italien modtager mange af skibene med migranter, som er kommet i havsnød, mens mange af migranterne tager videre til blandt andet Frankrig.

Italiens nye regeringschef, Giorgia Meloni, satte dog situationen på spidsen, da hun nægtede at tage imod 230 migranter fra et skib, som ville sætte dem af i Italien. Det endte med, at Frankrig i stedet tog imod de afviste migranter.

Udspillet fra EU-Kommissionen ventes at blive diskuteret på et ekstraordinært ministermøde fredag i Bruxelles.