Kort Nyt

19.11.22

Finland tager efter nytår hul på første femtedel af hegn mod Rusland

Spændinger i finsk-russisk grænseområde efter Ruslands invasion af Ukraine. Nye barrierer bygges efter nytår.
Som noget af det første opføres et tre kilometer langt gærde langs grænsen ved byen Imatra i den sydøstlige del af Finland (foto). Finland indleder i begyndelsen af det nye år opførelsen af en ny grænsebarriere på en del af landets 1340 kilometer lange grænse til Rusland.
Som noget af det første opføres et tre kilometer langt gærde langs grænsen ved byen Imatra i den sydøstlige del af Finland (foto). Finland indleder i begyndelsen af det nye år opførelsen af en ny grænsebarriere på en del af landets 1340 kilometer lange grænse til Rusland.

Finland indleder i begyndelsen af det nye år opførelsen af en ny grænsebarriere på en del af landets 1340 kilometer lange grænse til Rusland.

Beslutningen blev truffet af det finske parlament i oktober, og fredag har den finske grænsevagt så fortalt mere konkret om udformning og tidsplan.

Til at begynde med skal der opføres en 260 kilometer lang grænsebarriere. Dog kun på steder, hvor det anses at være let at krydse grænsezonen.

Som noget af det første opføres et tre kilometer langt hegn langs grænsen ved byen Imatra i den sydøstlige del af landet. Det skal stå klart inden næste sommer.

Grænsehegnet bliver over tre meter højt med pigtråd på toppen.

Ifølge den finske grænsevagt er der spændinger i grænseområdet efter Ruslands invasion af Ukraine.

Det meste af grænsen mellem Finland og Rusland er i dag markeret med et ti meter bredt felt med træstubbe fra ryddet skov. Overvågningen sker for det meste via kameraer og andre tekniske indretninger.

Finland har lige som mange andre europæiske lande indført indrejseforbud for russiske statsborgere med turistvisum.

Finnerne frygter, at Rusland kunne bruge migranter til at presse Finland, efter at finnerne har besluttet at gå ind i Nato.

Selv om den finsk-russiske grænse har "fungeret godt" i fortiden, siger ledende finske politikere, at sikkerhedssituationen er ændret "fundamentalt" af krigen i Ukraine.

Ændringerne ved grænsen gør det muligt at lukke grænseovergange og koncentrere asylansøgere på specifikke steder.

Det nye hegn medfører, at grænsevagterne vil kunne få til opgave "at forhindre indrejse i Finland" fra nabolandet.

De tre baltiske lande og Polen har også øget sikkerheden ved deres grænser til Rusland eller har planer om at gøre det.

Kilde: /ritzau/AFP

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter