Officielt er UN Women FN’s organisation for ligestilling og forbedring af kvinders forhold. Men følger man organisationens Twitter-konto, er det andre emner, der falder i øjnene.
Her fremstår organisationen som et identitetspolitisk foretagende, der tweeter om eksempelvis ”mansplaining” (angiveligt en særligt mandlig måde at forklare ting nedladende på) og ”manterruption” (en påstået særligt mandlig måde at afbryde på), ligesom der ikke er langt mellem tweets om ”toksisk maskulinitet” (en angiveligt særligt giftig måde at være mand på) og opfordringer til at ”smadre patriarkatet”.
Danmark er en af UN Womens største støtter og giver flere penge til organisationen end lande som Tyskland, USA, Australien, Canada, Holland, Belgien og Italien. I 2019 var Danmark den sjettestørste donor globalt, kun overgået af Sverige, Norge og Finland samt Schweiz og Storbritannien. På UN Womens hjemmeside fremhæver organisationen Danmark på sin liste over de 10 væsentligste regeringspartnere. Her kan man også læse, at danske skatteydere mellem 2011 og 2019 har støttet UN Women med 78,8 millioner amerikanske dollars. Omregnet efter dagskurs er det knap en halv milliard danske kroner.
Støtten til UN Women har den danske regering ingen planer om at røre ved. I sit forslag til finansloven har regeringen afsat 81 millioner kroner om året frem til 2024 til UN Women. Altså i alt 324 millioner kroner. Det er ingen formue holdt op mod de svimlende summer, der florerer i andre diskussioner, for eksempel om prisen på coronakrisen, men en slags penge er det dog. Det er rimeligt at spørge, hvad de 324 millioner kroner går til, og om de er godt givet ud.
For piger og kvinder
Da FN i 2010 valgte at samle sin indsats for ligestilling i én organisation, foretog FN både et valg og et fravalg. UN Women skulle stå for FN’s ligestillingsarbejde, og fokus skulle være på at forbedre piger og kvinders stilling i verden. Men hvad med drenge og mænds? FN skabte ikke et UN Men og har 10 år senere hverken gjort det eller ytret ønske om at gøre det.
Idéen om ligestilling som noget, der ensidigt drejer sig om piger og kvinder, kommer til udtryk andre steder i FN-systemet end i UN Women. På sin kalender over officielle mærkedage har FN syv for piger og kvinder. 6. februar er International dag for nul-tolerance over for kvindelig omskæring. 11. februar er International dag for kvinder og piger inden for videnskaben. 8. marts er International kvindedag (Kvindernes internationale kampdag). 25. april er International dag for piger inden for informations- og kommunikationsteknologi. 11. oktober er International pigedag. 15. oktober er International dag for kvinder i landlige områder. 25. november er International dag for afskaffelse af vold mod kvinder. På samme kalender har FN ikke fundet plads til så meget som én mærkedag for drenge og mænd. End ikke den internationale mandedag 19. november, som har eksisteret siden 1990’erne og hvert år markeres i mere end 60 lande verden over, anerkender FN som officiel mærkedag. Piger og kvinder 7. Drenge og mænd 0.
Idéen udtrykkes også i FN’s verdensmål. Her handler det femte om ligestilling, og ligesom de øvrige verdensmål opdeles det i en række delmål og indikatorer. Af de ni delmål for ligestilling handler de syv eksplicit om piger og kvinder, de to implicit om piger og kvinder, og ingen eksplicit om drenge og mænd. Det samme mønster genfindes i indikatorerne. Her handler 11 af de 14 indikatorer eksplicit om piger og kvinder, de resterende tre implicit om piger og kvinder, og ingen eksplicit om drenge og mænd.
Trods piger og kvinders problemer i store dele af verden er det svært at argumentere for, at FN’s ensidighed afspejler virkelighedens realiteter. Ifølge tal fra ILO udføres to tredjedele af det farlige børnearbejde i verden af drenge. Det drejer sig blandt andet om arbejde under vand, arbejde med giftige kemikalier og arbejde i miner. Arbejde, som er så farligt, at det fører til tusindvis af dødsfald blandt børnearbejdere hvert eneste år. Det er rimeligt at forestille sig, at piger og kvinder har flere og alvorligere udfordringer end drenge og mænd, men forekommer umiddelbart ikke indlysende, at drenge og mænd slet ingen har.
UN Women synes at være institutionaliseringen af forestillingen om, at ligestilling udelukkende handler om at gøre piger og kvinders liv bedre. En idé, som i hvert fald fra et dansk perspektiv kan synes i modstrid med flere væsentlige værdier, herunder idéen om borgeren og idealerne om ligeværd og ligestilling mellem kønnene.
Sort snak
Hvis man forestiller sig, at Liberal Alliances Henrik Dahl er en stærk kritiker af udviklingsarbejde og ønsker ressourcerne sparet og anvendt til skattelettelser, tager man fejl. Ophold i udlandet, herunder ikke mindst en rejse til Uganda i 2018, har gjort varige indtryk på den liberale politiker, som ikke er i tvivl om, at klassisk udviklingsarbejde har sin berettigelse og gør stor gavn.
“Jeg var to timers kørsel ude i et landdistrikt i Uganda, hvor der lå en sundhedsklinik med nogle sundhedsplejersker, læger og jordemødre, jeg tager hatten af for. Der var lang kø for at komme i konsultation hos dem, men de tog det med oprejst pande og hev den næste ind og den næste ind og den næste ind. Jeg tager virkelig hatten af for det. Det betyder, at både moderen og barnet undgår komplikationer ved fødslen, hvilket er vanvittigt godt for folkesundheden. Så hvis du kan hjælpe med det, fint. Det er godt, det, de laver,” mener Henrik Dahl.
Anderledes skeptisk er den 60-årige politiker over for UN Womens Twitter-aktivisme.
“Mange af de ting, FN laver i Uganda, er klassisk udviklingsarbejde, som er rigtig, rigtig fornuftigt. Men så lægger du et mærkeligt lag af vestlig feminisme ovenover, som, selv hvis du bare har haft et kortvarigt ophold i Afrika, virker meningsløst,” siger han.
Noget af det, UN Women arbejder med, er en kamp mod stereotype kønsopfattelser og toksisk maskulinitet.
“Det er begreber, der giver mening i kantinen på KUA, men som ikke giver nogen mening i Kampala. Det er en fuldstændig anden virkelighed, du står i. Toksisk maskulinitet er sort snak i konteksten af et tredjeverdensland. Mænd har en helt, helt anden holdning til kvinder, som med vores vestlige briller er dybt fornedrende. Mænd har lov til at gøre, hvad pokker de vil. Kvinder har ikke lov til at sætte sig op mod mænd. Mænd gør bare, hvad der passer dem. Sådan er det. Og det må kvinderne bare lide under. Det er jo et patriarkat, der vil noget,” siger Henrik Dahl.
“Da jeg var i Kampala, så vi et red-light-distrikt, hvor man kunne købe en stor pige for en femmer. Det bør der jo gøres noget ved. Selvfølgelig ikke af mig, men af myndighederne i Uganda. Men hvilken gavn har sådan en pige på 13-14 år, der kan blive købt for en femmer, af parolerne på Twitter? Nul. Som i nul. Det er en anden verden, hvor mange mænd opfatter kvinder som andenrangsvæsner,” forklarer det liberale folketingsmedlem.
Henrik Dahl betragter ikke sig selv som modstander af UN Women, men er kritisk over for den måde, ressourcerne anvendes på.
“Hvad er det blevet af det gode, gammeldags arbejde med at få nogle jordemødre, sundhedsplejersker og læger ud i landdistrikterne? Det er det, der mangler. Der mangler ikke slagord om toksisk maskulinitet. Det giver ingen mening overhovedet,” fastslår han.
Tjener Danmarks interesser
Hos Det Konservative Folkeparti er støtten til UN Women anderledes uforbeholden.
“Det giver mening for Danmark at støtte UN Women, fordi det tjener Danmarks udenrigs- og udviklingspolitiske prioritet, da UN Women er den globale multilaterale leder inden for fremme af kvinders rettigheder, skriver partiets udviklingsordfører, Katarina Ammitzbøll, i en mail til Kontrast.
“UN Women fremmer internationale normer og standarder og støtter lande i gennemførelsen af konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og Beijing-handlingsplatformen. I den henseende koordinerer UN Women også arbejdet i hele FN-systemet for kvinder og pigers rettigheder,” fortsætter hun.
“Som svar på covid-19 støttede UN Women regeringer og ngo'er overalt i verden for at forhindre og imødegå stigningen i vold mod kvinder og vende tabet af kvindelige arbejdspladser i både den formelle og uformelle sektor, uddyber Katarina Ammitzbøll.
Hvad angår ensidigheden i FN’s ligestillingsarbejde, ser den konservative ordfører ingen problemer.
“Angående drenge og mænd er det vigtigt, at deres rettigheder også sikres, som gøres gennem menneskerettighedsarbejdet, som også er tværgående,” skriver Katarina Ammitzbøll.
Ligestillingsgenerationen
Imens fortsætter aktiviteterne på UN Womens Twitter. Senest om det, UN Women kalder #GenerationEquality, Ligestillingsgenerationen. Et tweet linker til UN Womens hjemmeside, hvor man i en faktaboks kan læse, hvad man kan gøre for at blive en del af Generation Equality. Og det er faktisk ikke så svært. Det kræver blot, at man tror på unge pigers potentiale, lytter til unge piger og giver dem plads til at tale samt opfordrer unge piger til at deltage i offentlige rum.
Hvad man skal gøre for unge drenge for at blive en del af Ligestillingsgenerationen fremgår ikke.
I arbejdet med denne artikel forsøgte Kontrast i mere end tre uger at få et interview i stand med udviklingsminister Rasmus Prehn, som er regeringens repræsentant i spørgsmål om UN Women. Det lykkedes desværre ikke.
