Artikel

01.09.22

Forsker i social kontrol: Tørklædeforbud vil lette presset på muslimske piger

Presset på de muslimske piger stiger for at tage tørklæde på, når deres skolekammerater gør det, fortæller Sofie Danneskiold-Samsøe, der forsker i social kontrol og sidder i Kommissionen for den glemte kvindekamp. Hun anbefaler et forbud i grundskolen, og så kan pigerne selv vælge, når de er gamle nok.

Et forbud af tørklæder i folkeskolen hjælper ikke mod social kontrol. Sådan lyder det fra tre forskere i en artikel, der sætter spørgmsålstegn ved forslaget, der netop er kommet fra Kommisionen for den glemte kvindekamp. 

Det betyder imidlertid ikke, at alle forskere er enige i kritikken. Det gælder navnlig ikke Sofie Danneskiold-Samsøe, der er antropolog og ph.d. og har forsket i social kontrol i 20 år. Hun er selv medlem af kommissionen og tilhænger af et forbud.

Hvorfor mener du, at det vil hjælpe? 

“Jeg tror, at et forbud vil have den effekt, at når det bliver et krav, er det også legitimt at tage tørklædet af. Tit er tørklædet et forsøg på at leve op til de etniske minoritetsmiljøs normer. Hvis en pige ikke bærer tørklæde som den eneste, lider hun og hendes familie et ærestab. Men hvis det bliver almindeligt, at skolepiger ikke har tørklæder på, forsvinder det pres,” siger hun.  

Tørklædet giver status og forpligter
I debatten er forslaget blevet sidestillet med, at staten dikterer borgernes påklædning, blandt andet med sammenligning til sagen om croptops. Den sammenligning er ifølge Danneskiold-Samsøe ikke korrekt.

“Tørklædet er mere end et stykke stof. Det er et religiøst symbol og en måde at signalere ærbarhed på. Det er også derfor, det er så svært at tage af igen. Du kan godt tage en croptop af og på. Men enten har man altid et muslimsk tørklæde på, eller også har man ikke,” understreger Sofie Danneskiold-Samsøe. 

Den særlige rolle, som tørklædet spiller i social kontrol, hænger ifølge Danneskiold-Samsøe sammen med, at tørklædet medfører en højere status for pigen og hendes familie, som fører til et øget pres fra familien. 

Danneskiold-Samsøe understreger, at den sociale kontrol ikke nødvendigvis sker med vold og magt. Oftere kommer kontrollen igennem forventninger fra familiens side. Det ses blandt andet, ved at pigens beslutning ofte fejres med en fest. Men der er samtidig lagt bånd på pigen: 

“Når først hun har tørklædet på, skal hun på alle måder fremstå dydig og from. Det kan for eksempel betyde, at hun ikke tager på lejrskole, og at hun ikke tager til svømning. Hun skal leve op til den status, hun har fået igennem tørklædet, ved at afholde sig fra bestemte handlinger.”

Et forbud vil lette presset
Den sociale kontrol sker ikke mindst i pigegrupperne. Hvis pigerne uden tørklæde er  i mindretal, stiger presset på de resterende piger for at tage det på. 

“Det ligger i tørklædet, at man er en god muslim og en ærbar pige, hvis man bærer tørklæde. Det vil sige, at man er lidt mere moralsk end dem, der ikke bærer det,” konstaterer Danneskiold-Samsøe.

Hvordan ved du, at social kontrol mellem børn er så udbredt i skolerne?

“Jeg har selv interviewet en række fagpersoner, for eksempel sundhedsplejersker, pædagoger og lærere. Der er rigtig mange fagfolk, der fortæller om, at børn udøver social kontrol på hinanden. Hvis der er mange piger med tørklæde, så er det nærliggende, at der vil være et pres til at tage tørklæde på.” 

Det er på baggrund af disse erfaringer, at Sofie Danneskiold-Samsøe ikke tvivler på, at et forbud vil lette presset på de unge piger i folkeskolen. Hun fremhæver, at det kun handler om at udskyde tidspunktet for tørklædet.

“Vi håber, at pigerne er mere reflekterede og modne til at tage et selvstændigt valg, når de går ud af skolen. Her vil det stå pigerne frit for, om de vil tage tørklædet på – i hvert fald i forhold til loven,” siger hun.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter